Nordamerikas Jordbundsforhold og Floder. Højlandene.
201
dens de østlige, Sierra Madre Oriental, falder mere jævnt af og giver Plads for en
50 100 km bred-, sumpet og hed Kystrand. Langs Højlandets Sydrand ligger de
højeste Toppe og Vulkaner omtrent under 19° n. Br. i Modsætning til de andre
amerikanske Rækkevulkaner i Retningen fra V. til 0.: Orizaba eller Citlaltépetl (o:
Stjernbjærg), 5580 m, Iztaccihuatl (o: den hvide Kvinde), 5290 m, Popocatepetl (o:
rygende Bjærg), 5450 m, Nevada de Toluca, 4600 m, Jorullo, der hævede sig 1759,
1270 m, Colima, 4300 m, Snegrænsen er c. 4000 m. Det mexicanske Højland har
Steppelandets Karakter og er i det hele tørt uden noget større Flodsystem; af Man-
gel paa Afløb dannes der ofte Søer eller Saltsumpe, som Chapalasøen (c. 1700 km2)
mod S. ved Nordaffaldet af Vulkanrækken og Søerne Parras, Muerto og Tlahualila
mod N.; nordligere ligger Ørknen Bolson de Mapimi. Af Floder, der løber mod V.,
nævnes Rio Mexcala, der i sit Nedreløb kaldes Rio Balzas; Rio Lerma, den længste
af Floderne (c. 870 km), der løber ind i Chapalasøens østlige Del og fortsættes
som Rio Santiago; Rio Fuerte; Rio Yaqui (c. 630 km); til Østkysten løber Rio Pa-
nuco, der optager San Juan. Medens Randbjærgene, navnlig mod NV., bliver bredere,
bliver Højlandet smallere og falder af til Ny-Spaniens Højland for atter at stige i
det af Rio Grande del Norte gennemfurede Ny-Mexicos Højland, som mod V. gaar
over i Arizonas og Rio Gilas Plateauer, hvor en Sænkning paa 1200 m danner Græn-
sen for Cordillerernes første Afsnit.
b. N. for denne Sænkning hæver atter Systemet sig i det brede Colorado Pla-
teau, en af de Højsletter, der indesluttes af Rocky Mountains mod 0. og af Søandes
mod V. Rocky Mountains er ikke, som man før skildrede dem, en sluttet, enkelt
Bjærgkæde, der omtrent fra 35 0 gaar op til Ishavet, men de falder i mange enkelte
Bjærgpartier, der er skarpt adskilte baade ved deres geologiske Sammensætning
og ved Retningen af de enkelte Kæder, dog er Retningen fra S. til N. den
fremherskende; ejendommelige er de saakaldte Parks, eliptiske, flade Højde-
dale, der skylder Tertiærtiden deres Oprindelse, og som omgives af Randbjærge.
Den første Afdeling af Rocky Mountains, c. 900 km, gaar til c. 43 0 n. Br., til North-
Platteflodens Gennembrud; det er vel den vildeste Del af Systemet med talrige Toppe
paa over 4000 m, som dog paa Grund af det tørre Klima og deraf følgende Mangel
paa evig Sne, og fordi de rejser sig paa Flader af 15—1600 m Højde, ikke virker
saa imponerende. De østlige Kæder er for det meste korte og gaar mod 0. over i
de store Plains, der jævnt sænker sig ned mod Mississippis Lavland; de vestlige
Kæder danner større Grupper med brede Højdeflader, de saakaldte Mesas. I Ny-
Mexico og Colorado hæver sig Truchas Peak, c. 4050 m, Culebra Peak, 4280 m, og
Blanca Peak, 4410 m, de Forenede Staters højeste Top. Den sidste ligger i Sangre
de Christokæden, der mod 0. begrænser den store, sumpede Santa Luis Park, den
mest karakteristiske af disse Parker, indtil 2400 m høj, c. 200 km fra S. til N. og
30 60 km bred, hvor Rio Grande del Norte (Rio Bravo) udspringer. Floden, c. 3200
km läng, løber mod S. gennem store Klippekløfter, de saakaldte Canons, og dan-
ner mægtige Vandfald; fra Paso del Norte drejer den mod SØ. og danner fra nu
Grænsen mellem Mexico og Texas; omtrent under 30 0 n. Br. bryder den gennem
Randen af Højlandet, den kan besejles c. 650 km fra Mundingen; i venstre Bred
optager den Rio Pecos, i højre Rio Chonchos, Rio Salado og Rio Pesquerto. N. for
Christokæden fortsættes de østlige Kæder i Front Range eller Coloradokæden med
Pikes Peak, 4310 m, Longs Peak, 4350 m, og Grays Peak, 4370 m; nordligere Black
Hills ög Laramiekceden. Til de vestlige Kæder hører Saguache(Saivatch)kæden med
Mt. Harivard, 4380 m, og Holy Cross Mount, 4320 m, og med Passer paa 3 å 4000
Bi; fra disse Bjærge udgaar mod SØ. San Juan Kæden, som i Uncompahgre Peak