Nordamerikas Højlande.
203
NV., indtil den ved Fort Yukon, hvor den optager Porcupine, drejer mod SV., inden
den gennembryder Rocky Mountains.
c. De vestlige Cor diller er eller Søandes kan siges at begynde med Højdedra-
gene paa den californiske Halvø. Det er Granitkæder, først af en ringe Højde (Sierra
de la Gigantea), men efterhaaanden hævende sig. Santa Catalina Mount er c. 3080 m.
N. for Halvøen gaar de over i San Jacintokceden (indtil 3350 m) og San Bernardino-
kæden (3080 m), drejer mod NV. og ender ved Kysten under omtrent 34 0 n. Br.
NØ. for dette Punkt begynder ved Te jonpasset de egentlige vestlige Cordillerer, som
straks deler sig i de californiske Kystbjærge (Coast Bange), der mest bestaar af
Kridt og andre yngre Lag, og Sierra Nevada, hvor Urlormationen er den frenihei-
skende. De to Kæder løber atter sammen under 42 0 n. Br. ved Mount Shasta, 4370 m.
Indesluttet mellem disse to Kæder ligger det californiske Lavland eller Sacramento-
dalen, som gennemstrømmes af Sacramentofloden, der kommer fra N. fia Mount
Shasta, og dens Biflod San Joaquin, der kommer fra S. fra Sierra Nevada; Floden
Tværsnit af Nordamerika ved ca. 40. Breddegrad.
udmunder i San Franciscobugten, det eneste Sted, hvor Dalen gennem Golden Gate
staar i Forbindelse med Havet, større Skibe kan gaa lige op til Byen Sacramento;
S. for San Franciscobugten udmunder Salinas River, N. for den Klamath River.
Sierra Nevada naar allerede ved 36° sit højeste Punkt i Whitneys Peak, 4410 m,
nordligere ligger Mount Lyell, 4030 m, og ved dets Fod den for sin Farvepragt, sine
mægtige Vandfald og ældgamle Kæmpetræer (Sequoia gigantea) vidt berømte Spalte-
dal Yosemitdalen (o: store Graabjørn), i hvis Bund (1200 m o. H.) Merced River
flyder mellem 900 til 1500 m høje Klippevægge; den stilles i storslaaet Naturskøn-
hed ved Siden af Niagara og Yellowstonedalen og er Nationalpark siden 1864. Nord-
ligere findes Truckeepasset, 2190 m, ad hvilket Pacificbanen passerer gennem en
Tunnel (2140 m), og endnu nordligere Lassens Peak, 3180 m. Mellem 40 og 42°
antager Sierra Nevada en væsentlig anden Karakter, idet vulkanske Lag her bliver
de fremherskende. N. for Mount Shasta fortsættes Sierra Nevada i Cascadebjærgene,
der har en Kamhøjde af, 3000 m og mange Toppe, som Diamond Peak, 2680 m,
Mount Jefferson, 3220 m, og Mount Hood, 3726 m. Omtrent under 46 o gennembrydes
de af Oregon eller Columbia. Denne c. 2900 km lange Flod (c. 655,000 km* Opland),
hvis meste Løb er Øvreløb, opstaar af en nordøstlig Arm, Columbia, der kommer
fra nogle smaa Søer i Rocky Mountains, og en sydøstlig, Clarke Fork; i venstre Bred
optager den sin største Biflod, Snake River, o: Slangefloden, eller Lewis Fork; Hoved-
floden løber nu mod V., indsnævres til 75 m ved The Dalles (Renderne), bryder der-
paa gennem Bjærgene med 15 m høje Vandfald og udvider sig ved Mundingen til
11 km, dog forhindres Sejladsen ved Sandbanker; større Skibe kan gaa 225 km op
til Cascade City. Cascadebjærgene tager nu efter Columbias Gennembrud af i Sluttet-
hed og Højde; de fleste Toppe, som Mount Rainier, c. 4430 m, og Mount Baker,
3380 m, er vulkanske; den sidste er i Virksomhed. Cascadebjærgene ender under
c. 49° n. Br. ved den c. 1200 km lange Fraserflod, der udspringer paa Mount Hooker.