204
Amerika.
Bjærgene N. herfor, som hyppig gennembrydes af Floder og Fjorde, og som fort-
sættes ud paa Vancouver, Dronning Charlotteøerne og Alexander Arkipelaget (ofte
kaldte Vancouver Bjærgene), kendes endnu kun ufuldstændigt. Først ved Vulkanen
Mount Fairweather, c. 4700 m, under c. 59° n. Br., træder de atter ind paa Fast-
landet og hæver sig her ved Indgangen til Alaska til den med mægtige Gletschere
bedækkede Eliaskcede med Toppene Mt. Logan, 5960 m, og Mt. Elias, 5940 m; alene
Malaspinagletscheren er c. 3800 km2, og hele Gletscherarealet skal være c. 50,000
km2. Eliaskæden, der gaar langs Alaskas Sydkyst omtrent til Halvøen Kenai, fort-
sættes ud i Aleuterne, hvis Bjærgkæde er sammensat af en Række Vulkankegler.
d. Af de Højsletter, der ligger mellem Kystbjærgene og Rocky Mountains, har
man kaldt dem, der findes i de Forenede Stater og har en Bredde af indtil 750
km, med eet Navn Great Bassin; de frembyder alle en stor Ensformighed, hvad
det barske og tørre Klima angaar; det er ørkenagtige Lande med en meget ringe
Nedbør (store Dele har næppe 12,5 cm aarlig Regnmængde) og en yderst sparsom
Vegetation, ofte kun Scrub; kun de rige Skatte i Bjærgene har lokket Folk til disse
Egne. Men i orografisk Henseende er der store Forskelligheder. Man kan skelne
mellem flere Dele. Saaledes ligger et østligt Bækken mellem Rocky Mountains
og de ovennævnte Wahsatchbjærge; mod S. gaar det over i den øde Coloradoorken,
der i Franciscobjcergene har Højder paa over 3000 m, men hvis Gennemsnitshøjde
i Midten er c. 1800 m. Dets Hovedflod er den c. 2000 km lange Colorado, hvis Op-
land er c. 590,000 km2, og som opstaar af Grand Biver, der udspringer nær ved
Longs Peak, og Green River, der udspringer paa Windriverbjærgene; de forener sig
ved omtr. 37 0 n. Br.; Floden flyder derpaa mod SØ., bøjer mod S. ved Callville, hvor
den bliver sejlbar, og løber ud i den californiske Bugt. Paa det meste af sin Vej
løber den gennem uhyre Canons, den største er Grand Colorado Canon (se Bill. p.
53), c. 350 km lang med lodrette, 800—1200 m høje, brogetfarvede Klippevægge
(„Painted Desert“). I højre Bred optager den Virgin River, i venstre San Juan River
og Rio Gila. Mod V. gaar Coloradoørknen over i den paa Saltsumpe rige Mohave-
ørken. N. for denne mellem Sierra Nevada og Wahsatchbjærgene strækker sig det
store Nevadas Højland med mange korte Meridiankæder, som Humboldt Mountains
med Mt. Bonpland, c. 3450 m, det højeste Punkt i Great Bassin, og Saltsøer i Dalene;
den største er den store Saltsø, c. 1280 ni o. H., over 6000 km2 (med c. 22 % Salt),
der optager Vandet fra Wahsatchbjærgene, navnlig gennem Bear River; midt over
Højlandet løber Humboldtfloden, der udspringer i Nærheden af det 1910 m høje
Cedarpas, til en anden større Samling Søer ved Sierra Nevadas Fod; sydligere ligger
Indsænkningen Dødens Dal (Death Valley), indtil 33 m under Havet. N. for Ne-
vadas Højland ligger Oregons og Snake Rivers Højland med Salmon Rivers Range
og Blue Mountains. — Ogsaa N. for 50° n. Br. ligger Højsletter mellem de beskrevne
Bjærge, dog kun halvt saa brede og, som det synes, sjældent paa mere end 1000 m
Højde, med talrige Kæder, som Peak Mountains.
e. Mod 0. ligger et helt selvstændigt Bjærgsystem, de Appalachiske Bjærge,
ogsaa kaldte Alleghangbjærgene efter en enkelt Del af dem. De gaar fra c. 33 0 n. Br. i
Retningen SV.—NØ., omtr. parallelle med Atlanterhavskysten helt op til Halvøen
Gaspé ved Lawrencefloden, med en Bredde af 2—300 km og en Længde af c. 2500 km
samt en gennemsnitlig Kamhøjde paa 1000—1500 m og i sine højeste Toppe noget
over 2000 m; men trods denne ringe Højde gør de dog sete fra Øst i nogle af deres
Partier et ret storslaaet Indtryk, da de rejser sig stejlt op fra Kystterrassen. Syste-
met bestaar overvejende af Gnejs og hører til Nordamerikas ældste Dannelser, sand-