Nordamerikas Højlande.
205
synligvis Rester af et mægtigt Bjærgsystem; ved den stærkt udprægede Foldedan-
nelse ligner de i ikke ringe Grad Jurabjærgene. Ved en Tværspalte N. for New York,
som gaar fra Ontariosøen mod 0. ad Mohawks Dal og derpaa mod S. ved denne
Flods Forening med Hudson, deles Systemet i cn sydlig og nordlig Del. I den syd-
lige større Del er Parallelkæderne meget talrige (indtil 12); af Østkæderne, der med
eet Navn kaldes Blue Ridge, nævnes Black Mountains med Systemets højeste Punkt
Mt. Mitchell eller Black Dome, 2045 m, Iron- og Smoky Mountains (Mt. Smoky, 2030
m) samt Alleghanybjcergene; mod N. ender den sydlige Del af Systemet i de lave,
stærkt skovbevoksede Catskill Mountains lige V. for Hudsonfloden. Vestkæderne har
paa deres vestlige Affald mere eller mindre brede Plateauer med fremskudte bastion-
lignende Flader, Bluffs, mellem Floddalene. Af Dalene mellem de østlige og vest-
lige Kæder fremhæves Great Valley, der gaar igennem hele Systemets Længde og i
sin sydlige, bredeste Del gennemstrømmes af Tennessee, medens Kildefloden til New
River eller Kanawha, Ohios Biflod, og Susquehanna (Cumberland Valley) løber mod
N. Den nordlige Del af Systemet, de akadiske Bjærge, har en noget forskellig Byg-
ning, idet Parallelkæderne er mindre fremtrædende. Her nævnes lige 0. for Hudson
Taconi- og Hoosac Range og deres Fortsættelse Green Mountains med Mount Mans-
field, 1350 m, alle gaaende i Meridianretningen, og østligere de for deres Natur-
skønhed kendte White Mountains med Mt. Washington, 1920 m; nordligere ved
Fundybugten tager Bj ærgene atter en mere nordøstlig Retning, og mellem Havet og
Lawrencefloden er lejret et af St. Johnfloden gennemstrømmet Klippeplateau, hvis
højeste Punkt er Mt. Catahdin, 1640 m. Mod V. mellem Mohawk og Lawrencefloden
ligger Adirondack!)jærgene med Mt. Marcy, 1640 m, som ved Hudsonspaltens nord-
lige Fortsættelse, hvori Champlainsøen (28 m o. H.) ligger, fuldstændig er skilte fra
de nysnævnte Ny-Englands Bjærge.
Kystterrassen, hvis vestlige Del (Piedmontregionen) endnu har Højder paa
indtil 400 m, 0. for Alleghanys, er mod S. c. 350 km bred og staar i Forbindelse med
Mississippibæknet; mod N. indsnævres den, saa at den ved New York omtrent helt
mangler. Med Undtagelse af de sandede Strandegne mod N. er det et frugtbart,
bølgefonnet Lavland med talrige Floder. Fra Bjærgene strømmer mod S. Tombigby
og Alabama (o: „Her hviler vi“), der forener sig til Mobile og løber ud i den mexi-
canske Bugt. 0. for denne løber Appalachicola, c. 150 km, og paa Florida Halvøen
Suwanee River. Halvøen, som i den nordlige Del har lave Højder — paa Østsiden
sniger St. Johnfloden sig langsomt mod N. —, er mod S. ganske lidt hævet over
Havet, opfyldt af Søer, som Okeechobeesøen, og ender tilsidst i Moradser og Koral-
banker (Everglades). Af de mange Floder, der løber fra Alleghanys lil det atlantiske
Ocean, nævnes: Altomaha; Savannah, c. 480 km; Great Peedee; Roanoke, c. 490 km,
opstaar af Staunton og Dan og udmunder i Albemarlesund; James; Potomac- 880 km,
er sejlbar for store Skibe til Washington og udmunder i Chesapeakbugt; Susque-
hanna (o: den krumme Flod) er 650 km og har et Opland paa over 63,000 km2;
Delaware, 490 km, udspringer paa Catskill Mountains og er 65 km sejlbar for store
Skibe; Hudson, 520 km med et 34,500 km2 stort Opland, den ved sin udmærkede
Sejlbarhed betydeligste, udspringer paa Adirondack!)]ærgene og har Bifloderne Sacan-
dago og Mohawk; Connecticut (o: den lange Flod), 660 km; St. Croix, New-Bruns-
wicks Grænseflod; endelig St. John, for en Del de Forenede Staters Grænseflod, 960
km, 135 km sejlbar for store Skibe.
Som Fortsættelse af Alleghanys kan Labradors Plateau betragtes, et gennem-
snitligt c. 450 m højt Klippeland med talrige Søer, men uden større Flodsystemer.
Her nævnes Ruperts River, East Maine og de to Whalefloder, der alle løber til