206
Amerika.
Hudsonbugten, og Koksoak- og Hamilton-River, der udmunder i det atlantiske
Ocean.
§ 15. Lavlandene.
De store Slettelande i Midten („Continental Basin“), Mississippibæknet og den
arktiske Slette, strækker sig fra den mexicanske Bugt lige til Ishavet og skilles kun
fra hinanden ved ubetydelige Hævninger. De er dog kun til Dels egentlige Lavlande
og Sletter, idet de mod V. og 0. gaar jævnt over i Højlandene.
a. Mississippibæknet, der ligger mellem Rocky Mountains og de apallachiske
Bjærge, og som strækker sig fra den mexicanske Bugt mod N. til de canadiske Søei
og den arktiske Slette, hvorfra det skilles ved lave Højdedrag, der gaar mellem 47
og 48 0 n. Br. fra Øvresøen til Red River of the North og fortsættes V. for denne,
beherskes helt af Nordamerikas Kæmpestrøm, Mississippi, „Vandenes Fader , og
dens mere end 50 Bifloder, hvoraf flere er som Evropas Hovedfloder; med Missouri
har den en Længde af c. 6750 km, og dens Opland er c. 2i/4 Mill. km*. Dette Land,
der er en gammel Havbund, dækket af horisontale Sedimentaflejringer, mest Kalksten,
bestaar afvekslende af lave Plateauer og Sletter, blot enkelte Steder afbrudte af
kun nogle Hundrede m høje Højdedrag, som Black Hills mod N. (i Dakota) og Ozark
Mountains (i Missouri) samt sydligere St. Frangois Mountains (i sydlige Missouri),
Boston Mountains (i Arkansas) og noget mere mod V. de skovbevoksede Wichita
Mountains, alle bestaaende af Granit og Porfyr, overdækkede med sedimentære Lag.
Mississippis Kilder kommer fra den lille Itascasø, c. 450 m o. H., V. for Øvre-
søen paa de nævnte Højdedrag. Efter at være løbet i en Bue mod N. gennem flere
Søer, optagende Leech River fra Leech Lake, vender den sig mod S. Allerede noget
oven for St. Paul (45 0 n. Br., 207 m) ved St. Anthony faldene bryder den ned i Slet-
ten og begynder sit Mellemløb, der regnes til det Punkt, hvor Alleghanys Udløbere
nærmer sig Floden paa venstre, Ozarkbjærgene paa højre Bred. Fra St. Paul til
Mundingen, c. 3130 km, er den sejlbar for*Dampere, men Sejlaidsen vanskeliggøres
ved Træstammerne, Snags, der driver i Strømmen og sætter sig? fast i den dyndede
Grund; der dannes hyppig Øer, og Bredderne forandrer sig ofte, nnen retter sig stadig
i alle deres Bugtninger efter hinanden.
I højre Bred optager Mississippi i Mellemløbet bl. a. følgende Bifloder. Minne-
sota (o: himmelblaat Vand), c. 580 km, der udmunder ved St. Paul; Des Moines River,
645 km; og Missouri (o: Dyndflod), der i Længde, 4070 km, overgaar Mississippi
selv__som er 2130 km ved Foreningen med den —, men som med sine store Bifloder
ikke tilfører den tilsvarende Vandmængde paa Grund af dens Løb gennem de tørre
Prærier og deraf følgende stærke Fordampning. Dens Kildefloder, Gallatin-, Madi-
son- og Jefferson-River, kommer fra Windriverbjærgene og forener sig ved omtr. 46°
n. Br. („Three Forks“), c. 1300 m o. H.,; den løber nu mod N., bliver sejlbar ved
Fort Benton, hvor den træder ud af Klippebjærgene, drejer derpaa mod 0. og løber
tilsidst i sydøstlig Retning til Mississippi, hvor den ved Sammenløbet er 115 ni over
Havet; i dens øvre Løb afbrydes Sejladsen ofte af store Vandfald og Isdannelser; i
venstre Bred optager den Milk River, i højre Yellowstone- (860 km), Cheyenne-,
Niobrara-, Platte- eller Nebraska River (der opstaar af de to Arnie, North- og South
Fork), 1450 km, og Kansas; de er alle kun lidet sejlbare paa Grund af den ulige
Vandstand. — I venstre Bred optager Mississippi Wisconsin og Illinois, der ud-
springer V. for Michigansøen, den sidste er især meget sejlbar; og endelig Ohio, c.
1560 km med et c. 530,000 km2 stort Opland; den tilfører Mississippi større Vand-