Nordamerikas Lavlande og Floder. 207
mængde end Missouri, og dens klare Vand løber længe ublandet med Mississippis
smudsige Vande. Dens Kildefloder, der udspringer paa Alleghanybjærgene, er Alle-
ghany og Monongahela, der forener sig ved Pittsburg, 218 m o. H.; herfra bliver
Ohio sejlbar, kun ved Louisville indsnævres den noget; ved Udløbet i Hovedfloden,
ved Caiio, er den 90 m o. H.; den optagei’ i højre Bred Wabash, i venstre Cumber-
land og Tennessee, 960 km, alle sejlbare.
En Del af Egnen ved Mississippis Mellemløb mod N. og paa den venstre Bred
er bevokset med store Skove, der gaar lige ned til Bredderne; Skovene er rige paa
Løvtræer, som Eg, Ahorn, Elm, Valnød- og Tulipantræet, og Naaletræer, hvoraf det
prægtigste er Weymouthfyrren, som bliver 50—60 ni høj og yder et udmærket Byg-
nings- og Mastetømmer. Skovene har ikke mange farlige Dyr, naar undtages Klapper-
slangen; de hyppigst forekommende Dyreformer er Elsdyret, Egernet, Stankdyret
og den virginske Pungrotte eller Opossum. En betydelig Del af Mississippibæknet,
især paa Flodens højre Bred, optages af Prærierne eller Savannerne. Umid-
delbart ved Floden er disse Prærier helt lave og særdeles frugtbare, især skikkede
til Risavl, men usunde paa Grund af de store Sumpstrækninger, da de er meget
udsatte for Oversvømmelser, især mellem Cairo og Memphis; ved Cairo stiger Flo-
den saaledes undertiden 12 m. Paa de højere, mest bølgeformede Prærier („Rolling
prairie“) er der vel frugtbare Pletter, men for det meste er de tørre Flader blottede
for Vegetation undtagen Græs, et stort bølgende Græshav, der er Tilflugtssted for
uhyre Hjorde af Bisonokser (Bøfler), et Dyr, som dog nu er ved at uddø; af Trævækst
er der kun hist og her langs Flodbredderne smalle Striber af Pil og Poppel. Af andre
Dyreformer, der er karakteristiske for Prærien, nævnes den gaffelhornede Antilope
og andre Hjortear.ter (Virginiahjorten) og Præriehunden, der hører til Gnaverne.
For øvrigt mister Prærien mere og mere sit gamle ørkenagtige Præg ved den i den
senere Tid stærkt drevne Kultivering.
Mississippis Nedreløb foregaar i et stort Lavland, som mod SV. strækker sig
helt til Rio Grande og ved Flodbredderne og Havet er opfyldt med Sumpe. Mod V.
begrænses Savannerne af et øde Sandstensplateau, Llano Estacado, paa hvis Syd-
og Østrand der udspringer flere Floder, hvoraf Colorado, der løber til Matagorda-
bugt, den sejlbare Brazos River, 900 km lang, Trinity og Sabine River er de betyde-
ligste. I Nedreløbet optager Mississippi i venstre Bred Yazoo River lidt oven for
Vicksburg, hvor Mississippi har en Bredde af c. 1400 m, i højre den 3230 km lange
Arkansas, der kan besejles i en Længde af over 1000 km, og Red River. Den første
udspringer under 410 n. Br. paa Rocky Mountains og bryder igennem Ozark-
bjærgene; i venstre Bred optager den White-, i højre Canadian River. Red River
kommer fra Liano Estacado. Ved dennes Udløb i Mississippi, 320 km fra Mun-
dingen, begynder Deltaet, c. 36,000 km2, som ofte er udsat for Oversvømmelse i
April—Oktbr. De mange Arme, de saakaldte Bayous, udmunder i lave Strand-
laguner; først 150 km neden for New Orleans, ved hvilken Floden har en Dybde af
c. 35 m, begynder de langt i Havet fremskudte 6 Mundinger: Nordøstpas, Pas å
l’Outre, Øst-, Sydøst-, Syd- og Sydvestpas; gennem den sidste, der er over 21 m dyb,
strømmer den største Vandmængde (se Afb. p. 55). Deltaet, som ligger meget lavt, fra
3 m til faa cm o. H., vokser hvert Aar c. 100 m udad; Bredderne i Deltaet er ofte
indfattede af Dæmninger, som Floden selv danner ved sine Aflejringer, og som man
ved Kunst forhøjer (levées).
b. NØ. for Mississippibæknet ligger den store med erratiske Blokke oversaaede
Indsænkning, som væsentlig indtages af de 5 canadiske Søer, tilsammen c. 247,000
km2, en af de største Ferskvandssamlinger paa Jorden. De tre større udbreder sig