208
Amerika.
vifteformige mod V., de to mindre ligger i samme Retning soim Søernes Afløb, St.
Lawrencefloden, fra SV. til NØ.; de fire første hviler paa sihuriske Lag, c. 100 m
højere end den sidste, Ontariosøen. Den største, Lake Superiorr, Øvresøen, 183 m o.
H., c. 81,000 km2, indtil 300 m dyb, faar sit største Tilløb i sin sydvestlige Bugt,
Fond du Lac; gennem St. Louis Fiver staar Søen i Forbindelse med de mod V. og
N. beliggende mindre Lake of the Woods, Rainy- og Nepigom Lake; i Søen ligger
Øerne Isle Royale og Michipicoten. Ved St. Maryfloden, 50 kmt lang, mod SØ, staar
den i Forbindelse med Huronsøen (Navnet af Huronerne, en Itndianerstamme), 177
m o. H., c. 62,000 km2; den største Indskæring mod 0., Georgian Bugt, er til Dels
lukket af Øen Manitoulin. Huronsøen staar ved Mackinacstrædet mod NV. i For-
bindelse med Michigansøen (o: store Sø), 177 m o. H., c. 58,00)0 km2, der paa Vest-
kysten har Indskæringen Greenbugt. Den 37 km lange St. Clairflod, der udvider sig
til St. Clair søen (1970
km2) og derpaa kal-
des Detroit, 45 km,
fører fra Huronsøens
Sydspids ind i Erie-
søen (ø: Kattesøen,
efter en Indianerstam-
me), 175 m o. H., c.
26,000 km2, der er
langt mindre dyb end
de andre. Ved den
mod N. løbende Nia-
gara River forbindes
denne Sø med Onta-
riosøen (o: smukke
Sfiø), 75 m o. H., c.
10,000 km2. Afstanden
miellem Søerne fra
F<ort Erie til Byen
, Queenstown ved Onta-
tario er c. 55 km, F16J
Niagara med Queenstown i Forgrunden.
den har her en Bredde fra 600 til 1200 m, og det er
paa den sidste Tredjedel
af Løbet her, at den danner det mægtige Niågarafald (o: Vandenes Torden),
hvis nedstyrtende Vandmasser beregnes at være c. 650,000 cbm i Minuttet, med c.
7 Mill. Hestes Kraft (hvoraf omtrent de 5 producerer Elektricitet til de omlig-
gende Byer); den lille 0 Goats Island spalter Faldet i to, hvoraf det vestlige eller
det amerikanske har et Fald paa 47 til 50 m, medens det østlige eller cana-
diske, Hesteskofaldet, falder 44 til 48 m; Vandmasserne undergraver de næsten
horisontalt lejrede Kalkstenslag, hvorpaa de flyder, saa at de har dannet
en c. 100 m dyb Canon, hvori Vandfaldet stadig rykker tilbage (c. 1V2 ni aarlig)
fra Ontariosøen. Fra Ontariosøen antager Floden sit egentlige Navn, St. Lawrence.
I Begyndelsen ligner Strømmen mere en Samling af Søer og skovbevoksede Øer,
„Thousand Islands“, der kun rager faa Metre over Vandet; senere bliver Løbet mere
regelmæssigt, men danner dog endnu Øer, indtil Floden lidt oven for Montreal ind-
snævres og danner Katarakter (Sault St. Louis). Floden har stor Betydning for Sej-
ladsen, de største Oceandampere kan gaa op til Montreal; paa det 1350 km lange
Løb fra Ontariosøen er den gennemsnitlige Bredde 21/2 km, men ved Quebec er den
30—40 km bred; hele Sejladsens Længde fra Port Arthur ved Øvresøens Nordbred