Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
208 Amerika. vifteformige mod V., de to mindre ligger i samme Retning soim Søernes Afløb, St. Lawrencefloden, fra SV. til NØ.; de fire første hviler paa sihuriske Lag, c. 100 m højere end den sidste, Ontariosøen. Den største, Lake Superiorr, Øvresøen, 183 m o. H., c. 81,000 km2, indtil 300 m dyb, faar sit største Tilløb i sin sydvestlige Bugt, Fond du Lac; gennem St. Louis Fiver staar Søen i Forbindelse med de mod V. og N. beliggende mindre Lake of the Woods, Rainy- og Nepigom Lake; i Søen ligger Øerne Isle Royale og Michipicoten. Ved St. Maryfloden, 50 kmt lang, mod SØ, staar den i Forbindelse med Huronsøen (Navnet af Huronerne, en Itndianerstamme), 177 m o. H., c. 62,000 km2; den største Indskæring mod 0., Georgian Bugt, er til Dels lukket af Øen Manitoulin. Huronsøen staar ved Mackinacstrædet mod NV. i For- bindelse med Michigansøen (o: store Sø), 177 m o. H., c. 58,00)0 km2, der paa Vest- kysten har Indskæringen Greenbugt. Den 37 km lange St. Clairflod, der udvider sig til St. Clair søen (1970 km2) og derpaa kal- des Detroit, 45 km, fører fra Huronsøens Sydspids ind i Erie- søen (ø: Kattesøen, efter en Indianerstam- me), 175 m o. H., c. 26,000 km2, der er langt mindre dyb end de andre. Ved den mod N. løbende Nia- gara River forbindes denne Sø med Onta- riosøen (o: smukke Sfiø), 75 m o. H., c. 10,000 km2. Afstanden miellem Søerne fra F<ort Erie til Byen , Queenstown ved Onta- tario er c. 55 km, F16J Niagara med Queenstown i Forgrunden. den har her en Bredde fra 600 til 1200 m, og det er paa den sidste Tredjedel af Løbet her, at den danner det mægtige Niågarafald (o: Vandenes Torden), hvis nedstyrtende Vandmasser beregnes at være c. 650,000 cbm i Minuttet, med c. 7 Mill. Hestes Kraft (hvoraf omtrent de 5 producerer Elektricitet til de omlig- gende Byer); den lille 0 Goats Island spalter Faldet i to, hvoraf det vestlige eller det amerikanske har et Fald paa 47 til 50 m, medens det østlige eller cana- diske, Hesteskofaldet, falder 44 til 48 m; Vandmasserne undergraver de næsten horisontalt lejrede Kalkstenslag, hvorpaa de flyder, saa at de har dannet en c. 100 m dyb Canon, hvori Vandfaldet stadig rykker tilbage (c. 1V2 ni aarlig) fra Ontariosøen. Fra Ontariosøen antager Floden sit egentlige Navn, St. Lawrence. I Begyndelsen ligner Strømmen mere en Samling af Søer og skovbevoksede Øer, „Thousand Islands“, der kun rager faa Metre over Vandet; senere bliver Løbet mere regelmæssigt, men danner dog endnu Øer, indtil Floden lidt oven for Montreal ind- snævres og danner Katarakter (Sault St. Louis). Floden har stor Betydning for Sej- ladsen, de største Oceandampere kan gaa op til Montreal; paa det 1350 km lange Løb fra Ontariosøen er den gennemsnitlige Bredde 21/2 km, men ved Quebec er den 30—40 km bred; hele Sejladsens Længde fra Port Arthur ved Øvresøens Nordbred