Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
De canadiske Søer. Hudsonsbugtlandene. 209 til Udløbet er c. 3600 km, Oplandet c. IV4 Mill. kmA I venstre Bred optager den bl. a. Ottawa, 1250 km, og St. Maurice, i højre faar den Tilløb fra Champlainsøen. c. N. for Mississippibæknet i en stor Bue om Hudsonsbugten ligger mellem c. 46 og 70 0 n. Br. helt op til Ishavet et stort Klippe- og Søplateau, den arktiske Slette. Der er ingen egentlige Bjærge, men lave Højdedrag, indtil 3—500 m, for det meste strygende i vest-østlig Retning, som Hiding- og Pasquia Hills V. for Winnipeg- søen og Reindeer Mountains N. for Athabascasøen. Den uregelmæssige Overflade hindi ei Flodsystemerne i at udvikle sig normalt, der er ligesom noget ufærdigt ved dem; særlig mærkeligt er det, at det navnlig er i den fugtige Aarstid, Vandskellene mangler; en stor Hindring for Sejladsen er de hyppige Vandfald og Katarakter. Over hele Fladen ligger spredt en stor Mængde Søer, forbundne ved Flodløb; de største ligger i en Linje fra de canadiske Søer mod NV. og deler Landet i to med Hensyn til Joidbundens Beskaffenhed noget ulige Dele, en østlig ufrugtbar Del, det Laut entiske Plateau omkring Hudsonsbugten (hvortil ogsaa det ovfr. omtalte Labra- dor maa regnes), og en vestlig Del, det kontinentale Plateau, der er mindre ufrugt- bart, til Dels Prærie, og navnlig i den sydlige Del, hvor Winnipegsøen samler Van- dene, mere og mere indtages til Kultur, medens den nordlige Del beherskes af Mackenziefloden. Den nævnte Sørække bestaar væsentlig af: Winnipegsø (o: dyndet Vand), c.'215 m o. H., c. 24,000 km2, med de V. for liggende Søer Manitoba og Winnipegosis; Reindeer-, Wollaston-, Athabasca-, c. 7400 km2, store Slave-, c. 36,000 km* og endelig store Bjørnesø, c. 29,000 km2. — Som Mackenzieflodens Kilder maa nævnes de fra Rocky Mountains kommende Athabasca- og Peace River, der forstærkede med Athabascasøens Vand flyder videre som Slavefloden til den store Slavesø; først ved Udtrædelsen af denne, hvor den er 1600 m bred, faar den Navnet Mackenzie (efter Opdageren), der paa sin Vej mod NV. atter modtager Liard (med Dease River) og Vandet fra den store Bjørnesø og løber gennem et for- grenet, sandet Delta ud i Ishavet; Mackenzie er i alt c. 6700 km med et Opland paa c. P/4 Mill. km2, den er sejlbar i c. 1800 kms Længde. Winnipegsøen, der samler V andene i den sydlige Del, optager fra V. den c. 650 km lange Saskatchewan (o: hur- tigflydende Flod), der i to, hver over 1100 km lange Arme kommer fra Rocky Moun- tains, og fra S. Red River, som udspringer endog sydligere end Mississippi og atter optager Assinboine samt Winnipeg River; Søen har selv Afløb til Hudsonsbugten gen- nem Severn, Hages og Nelson (c. 640 km), der kan besejles af store Dampere. S. for Severn søger Albany ud til Hudsonsbugten, N. for Nelson løber den c. 1700 km lange fin'r !lgeledes lil Bu§ten- Den nordlige Del 0. for Mackenzie, der efterhaanden ta der af til Barren Lands, nøgne Stenflader mest bestaaende af Gnejs, afvandes ved Kobberminefloden og den store Fiskeflod. En stor Del af disse stenede, ufrugtbare Strækninger dækkes af Naaleskove, der ved Mackenzie endog naar over Polarkredsen, og hvor Elsdyret og den cana- . is e Hjort færdes. Nordligere i Tundraegnene træffes Rensdyret og Moskusoksen, ers er Landet rigt paa Pelsdyr som Polarræven, Bæveren, Bisamrotten m. fl.; ved Kysterne forekommer Isbjørnen. § 16. Klima, Plante- og Dyreverden. Paa Grund af den store Udstrækning fra N. til S. maa der naturligvis være stor orskel 1 de klimatiske Forhold, og om end Manglen paa store Bjærgdrag i vest-øst- ig Retning udelukker Begrænsningen af bestemte klimatiske Bælter fra N. til S. og H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog