De canadiske Søer. Hudsonsbugtlandene.
209
til Udløbet er c. 3600 km, Oplandet c. IV4 Mill. kmA I venstre Bred optager den bl.
a. Ottawa, 1250 km, og St. Maurice, i højre faar den Tilløb fra Champlainsøen.
c. N. for Mississippibæknet i en stor Bue om Hudsonsbugten ligger mellem c.
46 og 70 0 n. Br. helt op til Ishavet et stort Klippe- og Søplateau, den arktiske
Slette. Der er ingen egentlige Bjærge, men lave Højdedrag, indtil 3—500 m, for det
meste strygende i vest-østlig Retning, som Hiding- og Pasquia Hills V. for Winnipeg-
søen og Reindeer Mountains N. for Athabascasøen. Den uregelmæssige Overflade
hindi ei Flodsystemerne i at udvikle sig normalt, der er ligesom noget ufærdigt ved
dem; særlig mærkeligt er det, at det navnlig er i den fugtige Aarstid, Vandskellene
mangler; en stor Hindring for Sejladsen er de hyppige Vandfald og Katarakter.
Over hele Fladen ligger spredt en stor Mængde Søer, forbundne ved Flodløb; de
største ligger i en Linje fra de canadiske Søer mod NV. og deler Landet i to med
Hensyn til Joidbundens Beskaffenhed noget ulige Dele, en østlig ufrugtbar Del, det
Laut entiske Plateau omkring Hudsonsbugten (hvortil ogsaa det ovfr. omtalte Labra-
dor maa regnes), og en vestlig Del, det kontinentale Plateau, der er mindre ufrugt-
bart, til Dels Prærie, og navnlig i den sydlige Del, hvor Winnipegsøen samler Van-
dene, mere og mere indtages til Kultur, medens den nordlige Del beherskes af
Mackenziefloden. Den nævnte Sørække bestaar væsentlig af: Winnipegsø (o: dyndet
Vand), c.'215 m o. H., c. 24,000 km2, med de V. for liggende Søer Manitoba og
Winnipegosis; Reindeer-, Wollaston-, Athabasca-, c. 7400 km2, store Slave-, c.
36,000 km* og endelig store Bjørnesø, c. 29,000 km2. — Som Mackenzieflodens
Kilder maa nævnes de fra Rocky Mountains kommende Athabasca- og Peace River,
der forstærkede med Athabascasøens Vand flyder videre som Slavefloden til den
store Slavesø; først ved Udtrædelsen af denne, hvor den er 1600 m bred, faar den
Navnet Mackenzie (efter Opdageren), der paa sin Vej mod NV. atter modtager
Liard (med Dease River) og Vandet fra den store Bjørnesø og løber gennem et for-
grenet, sandet Delta ud i Ishavet; Mackenzie er i alt c. 6700 km med et Opland paa
c. P/4 Mill. km2, den er sejlbar i c. 1800 kms Længde. Winnipegsøen, der samler
V andene i den sydlige Del, optager fra V. den c. 650 km lange Saskatchewan (o: hur-
tigflydende Flod), der i to, hver over 1100 km lange Arme kommer fra Rocky Moun-
tains, og fra S. Red River, som udspringer endog sydligere end Mississippi og atter
optager Assinboine samt Winnipeg River; Søen har selv Afløb til Hudsonsbugten gen-
nem Severn, Hages og Nelson (c. 640 km), der kan besejles af store Dampere. S. for
Severn søger Albany ud til Hudsonsbugten, N. for Nelson løber den c. 1700 km lange
fin'r !lgeledes lil Bu§ten- Den nordlige Del 0. for Mackenzie, der efterhaanden
ta der af til Barren Lands, nøgne Stenflader mest bestaaende af Gnejs, afvandes ved
Kobberminefloden og den store Fiskeflod.
En stor Del af disse stenede, ufrugtbare Strækninger dækkes af Naaleskove,
der ved Mackenzie endog naar over Polarkredsen, og hvor Elsdyret og den cana- .
is e Hjort færdes. Nordligere i Tundraegnene træffes Rensdyret og Moskusoksen,
ers er Landet rigt paa Pelsdyr som Polarræven, Bæveren, Bisamrotten m. fl.; ved
Kysterne forekommer Isbjørnen.
§ 16. Klima, Plante- og Dyreverden.
Paa Grund af den store Udstrækning fra N. til S. maa der naturligvis være stor
orskel 1 de klimatiske Forhold, og om end Manglen paa store Bjærgdrag i vest-øst-
ig Retning udelukker Begrænsningen af bestemte klimatiske Bælter fra N. til S. og
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog