Nordamerikas Klima, Plante- og Dyreverden.
211
27,3°), Si. Louis 12,8° (_i_ 0,5° og 25,6°), Chicago 8,8° (4- 4,8° og 21,7°), Winnipeg
0,4° (4- 20,5° og 19,i°) og York Factory ved Hudsonsbugten 4- 5,6° (4- 23,9° og 13,40).
Nedbøren er gennemgaaende rigelig og større end i Evropa, men meget ulige
fordelt. Rigeligst falder den paa Sydøstkysten fra den mexicanske Bugt til New-
Foundland og paa Vestkysten omtrent mellem 40° og 60° n. Br.; saaledes er den
aarlige Regnmængde ved New Orleans 140.5, ved Kap Hatteras c. 160, ved New
York 113,6 cm; ved Astoria ved Columbias Munding er den 194,4, ja ved Unalaska
(Aleuterne) 294,5 cm. Ogsaa i Mississippibæknet er den rigelig. St. Louis har 103,5,
Chicago 85,4 cm, men i det Indre paa Prærierne og paa Højsletterne tager den af;
Saltsøstaden har 44 cm., og i det Indre af Nevada og Californien er den meget
ringe, under 10 cm. Det mexicanske Højland er ligeledes forholdsvis regnfattigt;
Byen Mexico har saaledes 70,2, San Luis Potosi kun 39,9 cm, medens Kysterne er
godt stillede, Vera Cruz har 131,9 og Colima 105,3 cm-
Planteverdenen er rig, ejendommelig og afvekslende, ikke alene i de
sydlige Egne, men ogsaa langt mod N., saa langt som Skovene naar, men den frem-
byde! saa store Forskelligheder, at her kun de enkelte Regioner kan nævnes. Den
mexicanske Region hører vel for en stor Del til den tropiske Zone, men paa Grund
af Højdeforholdene har den overvejende et subtropisk Præg; den californiske Kyst-
region, der især udmærker sig ved sin Rigdom paa Naaletræer, ligner meget Mid-
delhavslandene; Prærie- og Stepperegionen, der strækker sig Ira Mississippidalen
til Sierra Nevada og mod S. naar over til Halvøen Californien og det nordlige
Mexico, udmærker sig ved sin rige Græsvækst, der dog tager af, eftersom man
nærmer sig Vestens Bjærge, og antager Ørkenens Karakter, dog er det kun Egnen
omkring den store Saltsø, der er aldeles planteløs; Skovregionen spaltes N. for
Mexico ved den sidst nævnte Region i en atlantisk Del og en Pacificdel, der atter
forenes mod N. fra c. 50° n. Br. og naar op i Labrador mod 0. og over Yukon-
floden mod V.; endelig den arktiske Region, der har samme Karakter som i den gamle
Verden, men her i Amerika naar længere mod S. -— Nordamerikas oprindelige Kul-
turplanter er ikke saa talrige som den gamle Verdens; Majs, Tobak og Bomuld dyr-
kedes dog her, før Evropæerne kom. Med den gamle Verdens Mennesker er ogsaa
dens Kulturplanter indvandrede, og særlig har de evropæiske Kornsorter faaet Ind-
gang og udbredt sig over store Arealer, som før tilhørte Skovdistriktet; ogsaa an-
dre Kulturplanter fra den gamle Verden som Kaffen og Sukkerrøret har fundet
stor Udbredelse.
Ligesom Planteverdenen er Dyreverdenen rig og mangfoldig, men den
er ikke saa ejendommelig, navnlig mod S. og N. I de sydlige Dele har den hoved-
sagelig samme Præg som i Sydamerika (Jaguaren, Pumaen, Peccarien, Bæltedyret
osv.), hvor Forbindelsen i førtertiær Tid har været meget bredere og lettere, end
den er nu, og i den arktiske Region, der ligeledes i tidligere geologiske Perioder
har haft Forbindelse med Østkontinentet, er den gamle Verdens Dyreformer de
herskende (Isbjørnen, Polarræven, Rensdyret, Elsdyret, Bæveren osv.) eller i alt
Fald Former, der er meget beslægtede med dem. Men ved Siden heraf er der en
Del for Nordamerika helt ejendommelige Former, navnlig i Midten, der vidner
om et rigt Pattedyrliv i tidligere Jordperioder. Den gaffelhornede Hjort og andre
Hjortearter er allerede nævnte; af Gnavere (hvortil den nævnte Præriehund hører)
nævnes Bisamrotten, det canadiske Træpindsvin og Bjærgbæveren; af andre Dyr
fremhæves Vadskebjørnen og Stjernemuldvarpen. Ogsaa den rige Fugleverden er
præget af denne Blanding af oprindeligt og fremmed Paavirkning.
14*