212
Amerika.
§ 17. Republikken Mexico.
a. Ovenfor (p. 138) er Kultui'folkene i Landet før Evropæernes Ankomst
omtalte 1519—21 erobrede Ferdinand Cortez Landet under Aztekernes 9. Hersker
Montezuma (Moctezuma). Landet stod fra nu af under Spanien som Vicekongeriget
Nu-Spanien (oprettet 1540), indtil Kreolernes Opstand, fremkaldt ved de samme
Misligheder som i de øvrige spanske Kolonier, udbrød 1810 under Præsten Hidalgo.
1822 var Landet frit, i et Aar omtrent var det et Kejserrige under General Itur i e,
der kaldte sig Augustin I; 1823 blev det Forbundsrepublik, Estados Unidos de
Mexico; men Borgerkrigene vedvarede, og intet Land kan vist opvise saa mange
Omvæltninger i saa kort Tid. Dertil kom en Krig med de Forenede Stater, som
endte med, at Mexico ved Freden i Guadalupe Hidalgo 1848 maatte afstaa henvec
Halvdelen af sit Territorium (c. 1,5 Mill. km«), nemlig Ny-Mexico og Californien
mod en Erstatningssum af 15 Mill. Dollars; 1836 havde allerede Texas løsrevet sig
og 1845 givet sig ind under de Forenede Stater. Grænsen, der nærmere bestemtes
1853, følger Rio del Norte til Paso del Norle og gaar derfra mod V. over tii del
stille Ocean, omtrent under 32° n. Br. Finansielle Forviklinger fremkaldte 1862
en fransk-spansk-engelsk Intervention, og Napoleon III fattede den Plan at gøre
Landet til et Monarki for at samle Amerikas romanske Lande under eet; Præsident
Juarez blev afsat, og Ærkehertug Maximilian indsattes som Kejser 1863 Men
Kampen vedvarede mellem de Franske og Juarez, som især stolede paa HjælpJra
de Forenede Stater, der saa med skæve Øjne til den evropæiske Indblanding; 1866
kaldtes de franske Tropper tilbage, og Aaret efter blev Maximilian, som havde inde-
sluttet sig i Queretaro, fanget og skudt. Landet blev nu atter Forbundsrepublik
under Juarez’ Præsidentskab; men der blev endnu ingen Ende piaa Urolighederne;
først da Porfirio Diaz blev valgt til Præsident 1884, indtraadte dier større Ro; han
genvalgtes flere Gange (sidst 1910) og gjorde meget for at ophjæelpe Staten baade
i materiel og aandelig Henseende, saa at han saa at sige blev Skkaber af Nutidens
Mexico- men efter hans Fald 1911 er der atter udbrudt Urolighecder.
Mexico er 1,987,200 km* med (1910) 15,115,600 Indb., o: c. 8 ipaa 1 km*; tættest
befolket er den sydlige Del af Højsletten, hvor der er 30 til 40 psaa 1 km^ Befolk-
ningen deles i Hvide (dels egentlige Evropæere, dels Kreoler, o: Tolk af spansk
Herkomst, der er fødte i Landet), i alt c. 19 %, F a r v e d e eller M estizzer (Blan-
ding af Evropæere og Indianere), c. 43 %, Indianere, c. 38 %; af Negre er der
kun faa, maaske 10—15,000. Indianerne er dels Indios fideles, der er under-
kastede og kristnede, dels Indios bravos, de uafhængige, der lever som Noma>
der i de nordlige Stater og er Hedninger. I det sociale Liv viser der sig en grel
Modsætning mellem rig og fattig; omtrent de 3 Fjerdedele af Befolkningen er et
dovent usselt Proletariat; Mangel paa Energi og Had til Fremmede fremhæves som
Skyggesider hos Befolkningen. Jorden ejes af de Hvide.
I fysisk Henseende deles Landet i Tierras calientes, Tierras temp-
ladas og Tierras frias, en Betegnelse, som jo i øvrigt ogsaa bruges i de
andre varme Terrasselande. I de første, der omfatter de hede, usunde Kystegne
(Middeltemp. 25°) og Terrasserne til c. 1000 m. Højde, dyrkes Sukkerrøret, Kakao,
Bomuld Indigo og Krydderier. De saakaldte Barrancas, dybe Kløfter, der skæ-
rer ind i Landet og er rige paa Planter og Dyr, danner Forbindelsen mellem disse
Egne og de tempererede (Middeltemp. 200), der regnes til c. 2000 m. og har et sundt
Klima og yppig Vegetation; de er rige paa store Egeskove. I denne Region findes de
største Byer, Landsbyer og rigeste Mejeri- eller Herregaarde, Haciendas; evro-