218
Amerika.
i østlig Retning; derefter drejer den mod NØ., følgende et Stykke af St. Johnfloden,
bøjer da mod SØ. og S. og ender ved St. Croixflodens Munding. Kun Alaska og Ha-
wai ligger uden for disse Grænsei’.
Den engelske Kolonisation begyndte først længe efter, at Brødrene Cabot havde
opdaget Østkysten 1494 og 1497; 1585 anlagde Walter Raleigh den første Koloni,
Virginia; men Kolonisation i større Omfang daterer sig fra Begyndelsen af det 16.
Aarhundrede, da Kong Jakob I gav Plymouth- og Londonerkompagniet Handels-
privilegier. Inden Aarhundredets Midte var Kolonierne Massachusetts, Rhode-Island,
Connecticut, Vermont, Maine, New-Hampshire (der 1643 sluttede sig sammen som
New-Englandsstaterne) og Maryland grundlagte, den sidste af Lord Baltimore 1632
for engelske Katolikker. Kolonisterne, som i Begyndelsen var henviste til Fiskeri og
Pelshandel, blev i deres Bestræbelser for at rydde Skovene og i deres idelige Kampe
med de vilde, krigerske Indianerstammer et kraftigt, hærdet Folk. Deres Antal steg
betydeligt ved Indvandringen fra England under de politiske og religiøse Stridigheder
i det 17. Aarhundrede; Puritanerne koloniserede især Ny-Englandsstaterne, Kvæke-
ren William Penn grundlagde Pennsylvanien 1681. Ogsaa ved Erobringer udvidede
Englænderne deres Besiddelser, Hollænderne maatte 1664 afstaa det 1614 grund-
lagte New-Amsterdam (se p. 175), de Svenske mistede 1667 deres Kolonier i Dela-
ware, New-Jersey og Long-Island. Ved Begyndelsen af det 18. Aarhundrede var hele
Kystlandet til Alleghanybjærgene taget i Besiddelse, og da Carolina og Georgia grund-
lagdes 1732, var de 13 Kolonier, „de gamle Stater“, fuldtallige. Andre evropæiske
Nationer havde imidlertid ogsaa anlagt Kolonier, Spanierne Florida i det 16. Aar-
hundrede og Franskmcendene Canada 1608, med Acadien og Terre Neuve, og Loui-
siana 1699. Kampen mellem England og Frankrig om, hvem der skulde være Herre
i de nye Lande, afgjordes i Pariserfreden 1763 til Englands Fordel, da det fik Ca-
nada og de franske Besiddelser 0. for Mississippi. Da den engelske Regering imid-
lertid vilde beskatte Kolonierne uden at give dem den tilsvarende Stilling i Staten
og desuden havde vakt Misfornøjelse ved at overfylde Koloniel me med Negerslaver,
udbrød Opstanden i Boston 1773; den udbredte sig hurtigt over aille Kolonierne, 1774
sluttede de 13 Kolonier sig sammen i en Kongres, og 4. Juli 17776 udstedte de Uaf-
hængighedserklæringen. Frihedskrigen, som Kolonisterne, ledede af deres store Mænd
George Washington og Benjamin Franklin, førte med Udholdemhed og Tapperhed,
og i hvilken Frankrig, Spanien og Holland stillede sig paa deires Side, endte med
Englands Anerkendelse af Koloniernes Uafhængighed ved Fredeen i Versailles 1783..
Den nye Stat ordnede sig som en Forbundsrepublik ved Fællesforfatningen 1787,
hvis ledende Princip var saa stor Frihed og Selvstændighed som mulig for de en-
kelte Stater, for saa vidt det kunde forenes med det Heles Interesser. Og endskønt
Landeomraadet er saa stort og de enkelte Stater har saa forskellige Betingelser i fy-
sisk Henseende, er der dog langt mere, der knytter dem sammen end adskiller dem;
det er netop ved Unionen, den enkelte Stat faar Betydning.
Fremskridtet i materiel Henseende er overordentligt og enestaaende i Historien.
1750 sattes Befolkningen i de 13 Kolonier til lidt over 1 Mill., men ved den kolossale
Indvandring steg Tallet hurtigt; ved den første Folkteælling 1790 var den c. 4 Mill.,
i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede noget over 5, 1840 17V2, 1880 over 50, 1890
62, 1900 76 og 1910 c. 92 Mill. Ved det 18. Aarhundredes Slulning var Mississippi-
landet et øde Vildnis med ganske enkelte spredte Kolonier, nu er det meste inddraget
under Civilisationen. Og Landeomraadet udvidedes stadig. Frankrig solgte Louisiana
1803 for 15 Mill. Dollars, Spanien Florida 1819 for 5 Mill. Dis., fra Mexico erhvervedes
Texas, Ny-Mexico og Californien 1847, 1867 købtes Alaska af Rusland for 7,2 Mill.
Dis.; 1898 optoges det første Land uden for Amerika i Unionen, idet Hamai erklæ-