De Forenede Stater. Almindelig Oversigt.
219
redes for Territorium, og s. Aar fik den sine første Kolonier, idet den af Spanien er-
hvervede Portorico, Philippinerne og Guam bl. Marianerne (om Cuba se p. 188);
1902 kom hertil de to Samoaner. Derimod taaler Unionen ikke nogen Indblanding i
amerikanske Forhold eller nogen Erobring af Land af Evropæerne („Amerika for
Amerikanerne“); allerede 1824 udtalte Præsident Monroe dette (Monroe-Doktrinen).
Det synes, som om alt, der kommer inden for Unionen, lykkes; Louisiana og Cali-
fornien, som stagnerede før deres Indlemmelse, blomstrede op. Vandveje og et ud-
strakt Jærnbanenet sætter Vesten og Østen i Forbindelse, gennemkrydser det store
Land og inddrager forhen udyrkede, øde Strækninger under Kulturen; Erhvervs-
livet tager et efter evropæiske Forhold kolossalt Opsving, Industrien kan maale sig
med de første evropæiske Landes, og Handelsflaaden staar kun tilbage for Englands.
Unionen er den første, toneangivende Stat i Amerika og indtager en Stormagts Stil-
ling ved Siden af Jordens andre Stormagter.
Men Unionen har ogsaa sine uheldige Sider. De Forenede Stater lider af poli-
tiske Stridigheder; allerede Washington klagede over det, og Kampen mellem de to
Hovedpartier, de centralistiske Republikanere og de føderalistiske Demo-
krater, tager stadig til i Voldsomhed og Hensynsløshed. Ved Siden af det friske
og dygtige, den store politiske Frihed har fremkaldt, lider Unionen i mange Hen-
seender nok saa meget af de moralske Onder, der hæfter ved den af Anglo-Ameri-
kaneren, Y a n k e e n (Ordet kommer vistnok af „English“, der af Indianerne for-
drejedes til „Yanglee“) saa meget udskregne gamle Verden; og naar man erindrer,
af hvilke mange og uensartede Elementer Befolkningen bestaar, er det ikke saa
uforklarligt. Man maa skatte den republikanske Lighed: Standsprivilegier kendes
ikke, ingen skammer sig ved sit Arbejde, af hvad Slags det end er, Gennemsnitsdan-
nelsen lindes omtrent ligelig paa alle Samfundstrin; med ved Siden deraf hersker i
høj Grad Embedsjageri, som fremmes ved den Skik, at Embederne ombesættes, naar et
andet Parti kommer til Magten, Korruption i Embedsstanden og de ofte tøjlesløse
Presseforhold samt en Higen efter at tjene Penge, som ofte fremkalder Svindel og
Ligegyldighed for almindelige Tro og Love („Truster“); og Haand i Haand med
Energien og Arbejdsomheden gaar ofte, især i de store Byer og i „the Far West“,
en stor Vildskab og Brutalitet. I Almindelighed vurderer man Kundskaber højt, men
Trangen til Belæring er mest kun rettet paa de rent praktiske og naturvidenskabe-
lige Discipliner. Man maa prise den fuldstændige Religionsfrihed, men der er heller
intet Sted, hvor Sektvæsenet trives saa godt og giver sig saa mærkelige Udslag som
her; og den religiøse Alvor og Iver, som til Dels er en Virkning af den tidligere puri-
tanske Kolonisation, avler ofte en usund Pietisme.
Et gammelt Onde, der allerede fra Unionens Oprettelse havde fremkaldt Uenig-
hed, var Negerslaveriet, idet Indførslen af Negre tog sin Begyndelse fra første
Halvdel af det 17. Aarhundrede især til Sydstaterne, hvor de jo fandt omtrent de
samme klimatiske Betingelser som hjemme. De „frie“, nordlige Stater, i hvilket
Agerbruget drives, vilde have det afskaffet, de sydlige, „Slavestaterne“, holdt paa
det, da deres Plantager fordrede det; 1790 var der 599,000 Slaver, og 1860
var Tallet omtrent 4 Mill. Da Lincoln, en bestemt Modstander af Slaveriet, valgtes
til Præsident, udbrød Borgerkrigen („Secessionskrigen“) 1861—65 mellem de nord-
lige og vestlige Stater paa den ene Side, de sydlige Stater paa den anden (Virginia,
Nord- og Sydcarolina, Tennessee, Arkansas, Mississippi, Louisiana, Texas, Alabama,
Georgia og Florida, „de konfødererede Stater“); andre Tvistepunkter kom til: Nord-
staterne holdt paa Beskyttelsessystemet for deres Industris Skyld, Sydstaterne paa
Frihandelen. Krigen endte med Sydstaternes Nederlag og Slaveriets Afskaffelse, og
1867 fik Negrene fuld Borgerret. Unionen blev opretholdt, men Krigen havde kostet