220 Amerika.
umaadelige Ofre af Blod og Penge, c. 600,000 Mennesker havde tilsat Livet, og Stats-
gælden var steget fra 90 til 2800 Mill. Dis., og Staten har langt fra endnu forvundet
Virkningerne, navnlig er Negerspørgsmaalet en Ulykke for Unionen. Man begyndte
paa „Rekonstruktionen“ af Sydstaterne, som det voldte store Vanskeligheder at ud-
sone og berolige; de Hvide udvandrer, og Negrene kommer mere og mere i Overvægt,
den farvede Befolkning udgør henved 9 % af hele Indbyggerantallet, men de fleste
findes i Sydstaterne, og i enkelte af dem udgør den over Halvdelen, saaledes i Syd-
Carolina og Mississippi c. 58,5 %, i Louisiana over 47 %. Paa den anden Side er det
vanskeligt at faa de frigjorte Negre optagne i hele Unionens Liv, de vil ikke arbejde,
og Racehadet mellem de Hvide og Sorte, hvilket ogsaa træffes i Nordstaterne, naar
undtages hos de ivrigste „Abolitionister“, er lige heftigt. — I den sidste Tid har den
nationale Antipati vendt sig med stor Voldsomhed mod Kineserne, der siden
18*48 er indvandrede især i de vestlige Stater; man er ikke langt fra helt at forbyde
dem Adgang, og ved Siden af deres Nøjsomhed og Arbejdsdygtighed, der gør dem
til farlige Konkurrenter for de hjemlige Arbejdere, er Kineserne ogsaa i Besiddelse
af Egenskaber, som gør denne Antipati forklarlig: uden mindste Kendskab til Lan-
dets Institutioner lever Kineserne afsondrede og danner en Kaste for sig. Ved Lov
af 1879 blev det forbudt dem at være Grundejere; nu søger man ved en Kopskat at
hæmme deres Indvandring; 1910 indvandrede over 2000 Kinesere og 2700 Japanere.
II. Befolkning. Næringsveje. Forfatning.
De Forenede Stater er 9,386,000 km2 (med Hawai) og havde 1910 92,360,000 Indb.
(1911: 94 Mill.), 10 paa 1 km2; men Befolkningstætheden er højst forskellig; bedst
befolkede er de nordøstlige Stater med deres mægtige Industri og i det hele den øst-
lige Del, ogsaa Egnene ved den mexicanske Bugt og nogle af Staterne ved det store
Ocean er ganske godt befolkede, tyndest er Prærie- og Ørkenegnene samt Højbjær-
gene. Af de c. 92,3 Mill, var c. 82 Hvide — deraf var c. 13,2 fødte uden for Landet —,
9,8 Mill. Negre og Mulatter, hvoraf de fleste var rene Negre (1890 var Tallet 7,49),
266,000 Indianere (1909 c. 300,000), 71,000 Kinesere og 71,700 Japanere. Der var
2,692,000 flere Mænd end Kvinder.
En overordentlig stor Indflydelse paa Befolkningens Tiltagen (se p. 218) har
Indvandringen. Fra Unionens Oprettelse til 1820 indvandrede c. 250,000,
1821—1910 er Tallet over 28 Mill., deraf var c. 7^5 fra Storbritannien, 5,39 fra Tysk-
land, 3,18 fra Østerrig-Ungarn, 3,09 fra Italien, 2,51 fra Rusland, 1,69 fra Sverige og
Norge, 476,000 fra Frankrig, 260,500 fra Danmark, 334,400 fra Kina, 156,600 fra
Japan, 1,23 Mill, fra Britisk Amerika osv.; i 1821—30 indvandrede i alt c. 143,400,
og siden er Tallet stadig steget, 1881—90 var det over 5,2 Mill., i det næste Tiaar
tog det noget af (noget over 3,8 Mill.), men 1901—10 var det c. 8,8 Mill., fra 1905
har det aarlig været omkring 1 Mill. (1907 endog c. 1,3 Mill.); af Indvandrerne i 1911,
ialt 878,600, var c. 7600 Danske. Medens Englændei’e, Irere og Tyske leverede det
største Kontingent i første Halvdel af det 19. Aarhundrede, kom senere andre til, der-
iblandt Skandinaverne, men i den seneste Tid er det Østerrig-Ungarn og Italien,
der har Overvægten ved Siden af Storbritannien. Udvandringen er i Forhold kun
ringe, 1910: c. 200,000.
Den hvide Befolkning, der ofte opstilles som en egen Race, Anglo-Amerikanerne,.
og af nogle menes efterhaanden at nærme sig den indianske Type, er broget og sam-
mensat af mange Elementer. Talrigst er Englænderne, der vel udgør 4/s, og som fin-
des udbredt over hele Landet, men især befolker de Ny-Englandsstaterne og de mel-