Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
De Forenede Stater. Størrelse og Befolkning. 221 lemste atlantiske Stater; de danner den egentlige Type for Racen og præger den med deres Sæder og Skikke saavel som med deres Sprog, der er det herskende over hele Unionen. Irerne findes ogsaa mest i de østlige Stater og navnlig i Storbyerne, hvor de udgør en stor Procent af Arbejderstanden; i New York er der saaledes flere Irere end i Dublin; de er kendte for deres Raahed og Uvidenhed (Navnet „Pat kommer af Patrick, Irlands Værnehelgen). Tyskerne, der er de talrigste næst Bri- terne (maaske 8—9 Mill.), har især hjemme i Mellemstaterne og Ohioomraadet (navnlig Staterne Illinois, Ohio og Wisconsin) og Prærielandet; men ogsaa i Penn- sylvanien, Texas o. a. St. findes der mange. Russere og Polakker søger mest til Prærie- landet, Ungarerne mest til Pennsylvanien og Ohio, hvor de arbejder i Kulgruberne. Franskmændene findes mest i Louisiana, men ogsaa i Illinois og Missouri, Spanierne mest i de sydøstlige og sydlige Stater, ligesom Italienerne, der navnlig i Søstæderne danner et uroligt Element. Skandinaverne endelig lever især som Agerbrugere i de nordligere og i Mellemstaterne (Illinois, Jowa, Michigan, Wisconsin, Minnesota, Da- kota), men ogsaa mod NV. og i Californien; de udgør maaske henved 4 Mill., deraf 400,000 Danske. , Indianerne kan deles i tre store Grupper. 1) Den vestlige (columbiske) V. for Rocky Mountains, hvortil bl. a. hører Flatheads (Fladhoveder) og Nez percés (o: gennemborede Næser). 2) Den østlige (atlantiske) Gruppe mellem Rocky Mountains og Atlanterhavet; den mægtigste Stamme blandt dem var tidligere Algon- kinerne, hvortil hørte Ghippewayer, Sortefødder, Delawarer, Lenaper og Mohikanere; ved de canadiske Søer boede Irokeser og Huroner, til hvilke Mohawker hørte, syd- ligere Siouxindianerne eller Dakotaerne, hvortil hørte Assiniboiner, Winnebagoer o. a.; desuden nævnes Pawneerne, Cherokeerne og Semiolerne. 3) Til den syd- lige (ny-mexicanske) Gruppe hører de ovennævnte Comanches og Apaches. I 1825 bestemte Kongressen, at alle Indianere, der fandtes 0. for Mississippi, skulde flyttes til visse afstukne Distrikter V. for Floden; Hovedmassen bosattes efter- haanden N. for Red River i Indianerterritoriet, hvorfra senere Territoriet Oklohoma udskiltes, og som nu sammen med dette danner Staten Oklohoma; men de henvistes dog ogsaa til andre mindre „R e ser vation e r“, der er spredte over hele Unionen, Indianerne fik her Jorden til Eje og Lov til at leve under deres gamle Stammeforfat- ninger. I Begyndelsen var det dog kun nødtvungent, de gik ind paa denne Forflyt- telse, da de hellere vilde leve deres frie, omflakkende Jæger- og Fiskerliv; men efter- haanden er der sket en stor Forandring, idet nu mange er bosiddende, dyrker Jor- den, besøger Skolerne og driver Haandværk og Industri, og Regeringen støtter dem ved særlige Agenter, der bor omkring i Reservationerne, og ved store Pengesummer (1909 udgaves c. 17 Mill. Dis.). Reservationerne formindskes dog stadig, idet Jorden efterhaanden uddeles i Lodder til hver Indianerfamilie, medens Resten overlades de Hvide; 1890 udgjorde de i det hele 422,000 km2, 1909 kun 198,600 km2. De største findes i Staterne Oklohoma (hvor den herskende Stamme er de allerede i gammel Tid agerdyrkende Cherokeer sammen med Creeker, Choctawer m. fl.)> Arizona (over 79,000 km2), Dakota og Montana. I de kirkelige Forhold hersker der fuldstændig Religionsfrihed, og Kirke og Stat er helt adskilte. Protestantismen er i Overvægt, men Katolicismen vinder mere og mere Terræn. Der findes c. 150 religiøse Bekendelser og Sekter eller „Deno- minationer“, som de kaldes. I 1910 var der c. 20,9 Mill. Protestanter, deraf af Meto- dister 6,5, Baptister 5,51, Presbyterianere 1,85, Lutheranere 2,2, Christi Disciple 1,4, Episkopale 922,000, Kongregationalister 732,500, Reformerte 442,600, Kvækere 119,600 osv. I Aaret 1789 var der kun 81,000 Katolikker, 1876 talte de 1910 over 12,2 Mill. Desuden nævnes næsten 401,000 Mormoner og 143,000 Jøder. — For