De Forenede Stater. Størrelse og Befolkning.
221
lemste atlantiske Stater; de danner den egentlige Type for Racen og præger den
med deres Sæder og Skikke saavel som med deres Sprog, der er det herskende over
hele Unionen. Irerne findes ogsaa mest i de østlige Stater og navnlig i Storbyerne,
hvor de udgør en stor Procent af Arbejderstanden; i New York er der saaledes flere
Irere end i Dublin; de er kendte for deres Raahed og Uvidenhed (Navnet „Pat
kommer af Patrick, Irlands Værnehelgen). Tyskerne, der er de talrigste næst Bri-
terne (maaske 8—9 Mill.), har især hjemme i Mellemstaterne og Ohioomraadet
(navnlig Staterne Illinois, Ohio og Wisconsin) og Prærielandet; men ogsaa i Penn-
sylvanien, Texas o. a. St. findes der mange. Russere og Polakker søger mest til Prærie-
landet, Ungarerne mest til Pennsylvanien og Ohio, hvor de arbejder i Kulgruberne.
Franskmændene findes mest i Louisiana, men ogsaa i Illinois og Missouri, Spanierne
mest i de sydøstlige og sydlige Stater, ligesom Italienerne, der navnlig i Søstæderne
danner et uroligt Element. Skandinaverne endelig lever især som Agerbrugere i de
nordligere og i Mellemstaterne (Illinois, Jowa, Michigan, Wisconsin, Minnesota, Da-
kota), men ogsaa mod NV. og i Californien; de udgør maaske henved 4 Mill., deraf
400,000 Danske. ,
Indianerne kan deles i tre store Grupper. 1) Den vestlige (columbiske) V.
for Rocky Mountains, hvortil bl. a. hører Flatheads (Fladhoveder) og Nez percés
(o: gennemborede Næser). 2) Den østlige (atlantiske) Gruppe mellem Rocky
Mountains og Atlanterhavet; den mægtigste Stamme blandt dem var tidligere Algon-
kinerne, hvortil hørte Ghippewayer, Sortefødder, Delawarer, Lenaper og Mohikanere;
ved de canadiske Søer boede Irokeser og Huroner, til hvilke Mohawker hørte, syd-
ligere Siouxindianerne eller Dakotaerne, hvortil hørte Assiniboiner, Winnebagoer
o. a.; desuden nævnes Pawneerne, Cherokeerne og Semiolerne. 3) Til den syd-
lige (ny-mexicanske) Gruppe hører de ovennævnte Comanches og Apaches.
I 1825 bestemte Kongressen, at alle Indianere, der fandtes 0. for Mississippi,
skulde flyttes til visse afstukne Distrikter V. for Floden; Hovedmassen bosattes efter-
haanden N. for Red River i Indianerterritoriet, hvorfra senere Territoriet Oklohoma
udskiltes, og som nu sammen med dette danner Staten Oklohoma; men de henvistes
dog ogsaa til andre mindre „R e ser vation e r“, der er spredte over hele Unionen,
Indianerne fik her Jorden til Eje og Lov til at leve under deres gamle Stammeforfat-
ninger. I Begyndelsen var det dog kun nødtvungent, de gik ind paa denne Forflyt-
telse, da de hellere vilde leve deres frie, omflakkende Jæger- og Fiskerliv; men efter-
haanden er der sket en stor Forandring, idet nu mange er bosiddende, dyrker Jor-
den, besøger Skolerne og driver Haandværk og Industri, og Regeringen støtter dem
ved særlige Agenter, der bor omkring i Reservationerne, og ved store Pengesummer
(1909 udgaves c. 17 Mill. Dis.). Reservationerne formindskes dog stadig, idet Jorden
efterhaanden uddeles i Lodder til hver Indianerfamilie, medens Resten overlades de
Hvide; 1890 udgjorde de i det hele 422,000 km2, 1909 kun 198,600 km2. De største
findes i Staterne Oklohoma (hvor den herskende Stamme er de allerede i gammel
Tid agerdyrkende Cherokeer sammen med Creeker, Choctawer m. fl.)> Arizona (over
79,000 km2), Dakota og Montana.
I de kirkelige Forhold hersker der fuldstændig Religionsfrihed, og Kirke
og Stat er helt adskilte. Protestantismen er i Overvægt, men Katolicismen vinder
mere og mere Terræn. Der findes c. 150 religiøse Bekendelser og Sekter eller „Deno-
minationer“, som de kaldes. I 1910 var der c. 20,9 Mill. Protestanter, deraf af Meto-
dister 6,5, Baptister 5,51, Presbyterianere 1,85, Lutheranere 2,2, Christi Disciple 1,4,
Episkopale 922,000, Kongregationalister 732,500, Reformerte 442,600, Kvækere
119,600 osv. I Aaret 1789 var der kun 81,000 Katolikker, 1876 talte de 1910 over
12,2 Mill. Desuden nævnes næsten 401,000 Mormoner og 143,000 Jøder. — For