222
Amerika.
Oplysningen gøres der overordentlig meget. Ledelsen af Skolevæsenet over-
lades de enkelte Stater, men Staten yder stor Understøttelse (1908—9 c. 401,4 Mill.
Dis.). Almueundervisningen er gratis, men ikke overalt er der Skoletvang; 1909 gaves
der over 226,000 kommunale Skolebygninger med c. 17,5 Mill. Elever. Dog var der
1910 endnu over 5,5 Mill. Analfabeter, 7,7% af hele Befolkningen (1901: 10,7%),
blandt de Hvide var der kun c. 3 %, blandt de farvede 30,5 %• For den højere
Undervisning sørger Kollegier (Mellemskoler) og Universiteter, hvoraf der 1909 var
493, deraf 113 Kollegier alene for Kvinder. Universiteterne er iøvrigt af højst for-
skelligt Værd, mest anset er Harwarduniversitetet i Cambridge, der er det ældste,
men ogsaa andre, som Yaleuniversitetet i New-Haven, har et godt Ry. Desuden er
der særlige Uddannelsesanstalter for Læger, Jurister og Teologer, tekniske Skoler,
Landbrugsskoler osv. I alle de større Byer er der lærde Selskaber, Biblioteker og
Kunstsamlinger.
Næringsveje. Den vigtigste Erhvervskilde er Landbruget; 1910 var
der c. 5,74 Mill. Landejendomme (Farms) med et Tilliggende af henved 336 Mill,
ha, hvoraf dog kun 166 Mill, var Agerland. Man kan skelne mellem 1) en nordlig
Del, Kornstaterne, navnlig Ny-Englandsstaterne, og de østlige Mellemstater, der har
den rigeste Produktion, men hvor Jorden nu efterhaanden ved den stærke Drift er
blevet udpint, saa at den maa gødes, hvad der ikke er Tilfældet i de nordvestlige
Stater, hvor Jorden endnu er rig paa Næring; 2) en sydlig Del, Plantagestaterne, der
særlig karakteriseres ved Bomulden, og hvis nordlige Grænse kan sættes ved c. 37 0
n. Br.; endelig 3) en vestlig eller sydvestlig Del, især i Utah, Colorado og Califor-
nien, hvor den ringe Nedbør gør kunstig Vanding nødvendig. I de nordlige Stater
dyrkes især vore Kornsorter samt Boghvede og Kartofler; vigtigst er Majs og
Hvede; det første (Indian corn) dyrkes i alle Stater, og Produktionen er tiltaget
betydelig i den sidste Snes Aar, saa at den nu udgør c. 79 % af hele Jordens; 1907
var den 65,800 Mill, kg; af Hvede produceredes 1907 over 17,2(00 Mill, kg, og den
udgør c. 20 % af ‘Jordens; ogsaa Havreproduktionen er stor (1907: over 16,400
Mill. kg). Næst Kornet kommer Bomulden, der dyrkes lige frai Carolina til Texas.
Man troede, at Slaveriets Ophævelse vilde ødelægge Bomuldsavlem, og der var ogsaa
stærk Tilbagegang efter Krigen, men den gik snart op igen, og {Unionen er nu som
før det Land, der producerer mest Bomuld, c. 70 % af hele Jordens, 1907 over 3143
Mill, kg, hvoraf c. 67 % udføres (30 % til England). Derimod er S u k k e r a v 1 e n,
der har hjemme især i Louisiana, Texas og Florida, og Risavlen gaaet stærkt
tilbage, den første dækker nu kun c. i/4, Risavlen c. Halvdelen af Landets eget
Forbrug; i Californien er der ret betydelig Roesukkeravl. Tobakken (1907:
314,2 Mill, kg) dyrkes næsten i alle Stater, fortrinsvis i Kentucky. Foruden Dyrk-
ning af Hør, Hamp og Humle maa fremhæves den store Havedyrkning og
Frugtavl, der især finder Sted i de nordøstlige og sydøstlige Stater samj i Cali-
fornien (Æbler). Vinavlen har taget et stærkt Opsving, især i Californien, men
breder sig ogsaa til andre Steder. — Kvægavlen er meget betydelig navnlig i
de nordlige Stater; 1910 var der af Heste c. 21, Muldyr 451, Hornkvæg 69,1, Faar
57,2 og Svin 47,8 Mill.; der udføres store Mængder af Kvæg, Kød og især Flæsk;
Svineavlen staar meget højt, især i Jowa, der i det hele er rigest paa Kvæg. —
Fiskeriet (især Østers, Laks og Torsk) er betydeligt, og der tages stor Del i Hval-
fangst; Værdien af Fiskeriprodukter var 1908 c. 54 Mill. Dis. — Udbyttet af Jag-
ten tager af, navnlig fordi Pelsdyrenes Tal bliver mindre; det meste Pelsværk
leverer Alaska. — Skovbestanden er stor (c. 36 % af hele Arealet), og Tøm-
mer er en vigtig Udførselsartikel, især i de vestlige Stater, hvor den planløse Rydderf
dog har vakt Betænkeligheder, saa at Regeringen nu søger at dæmme op for den