De Forenede Staters Forfatning. Næringsveje.
223
bl. a. ved Anlæg af Skovreservationer. — Unionen er overordentlig rig paa Mine-
ralier, og Bjærgværksdriften giver meget stort Udbytte; 1907 var den sam-
lede Værdi næsten 2072 Mill. Dis. Med Hensyn til Kul, Jærn, Guld, Sølv, Kobber
og Petroleum indtager Unionen den første Plads. Kul kommer især fra Alleghanys,
men findes ogsaa i store Mængder i Mellemstaterne, Rocky Mountains og Pacific-
staterne, men næsten alt bruges i Landet selv. Jærn (1906: c. 25,7 Mill. Tons'Raa-
jærn og 23,7 Mill. Tons Staal) findes næsten i alle Stater, men særlig dog i de øst-
lige. Guld faas mest fra Californien, Colorado og Alaska, Sølv fra Colorado,
Montana og Utah, medens Nevada, der før leverede det meste, nu er i Tilbagegang
(1909 var Værdien af Guldproduktionen c. 100, af Sølvproduktionen 28,5 Mill.
Dis.). Kobber, hvis Produktion er steget stærkt, faas især fra Montana, Arizona og
Michigan (1909: Tor c. 142,j Mill. Dis.)- Petroleum (1909: Værdi c. 128,25 Mill. Dis.)
faas især fra Californien, Ohio, Texas, Virginia og Pennsylvanien. Af andet frem-
hæves Kviksølv, især fra Californien, Zink, Bly, Nikkel og Aluminium. — Indu-
strien har haft en kolossal Fremgang, især i Ny-Englandsstaterne, New-York og
Pennsylvanien, navnlig naar man betænker den forholdsvis korte Tid siden dens
Begyndelse; 1870 var der over 262,000 industrielle Etablissementer, der tilvirkede
Varer til en Værdi af over 4232 Mill. Dis., 1905 var Tallene c. 533,800 og over
16,866 Mill. Dis.; 1870 var der ved disse Virksomheder noget over 2 Mill. Arbejdere,
1905 over 6,7 Mill. Næst den store Industri i Næringsmidler er Tekstil- og Jærn-
industrien den vigtigste, dernæst Træindustrien; Tekstilindustrien havde 1905 over
17,000 Virksomheder og producerede for over 2147 Mill. Dis., for Jærnindustrien var
Tallene c. 14,200 og 2177 Mill., for Træindustrien 32,700 og 1224 Mill. Foruden at
dække Landets eget Forbrug giver Industrien store Værdier til Udførsel, der fra
1890 til 1905 er steget med over 100 %, og der hersker nu en mægtig Konkurrence
med de evropæiske Stater, ogsaa i at vinde nye Afsætningsomraader, navnlig i Øst-
asien. Særlig karakteristisk for Forholdene er Sammenslutningen af bestemte Grup-
per med uhyre Kapitaler for at hindre Konkurrence og fastsætte Priserne (Trusts).
Den voksende Industri og Arbejderskare har ligesom i Evropa, og endnu stærkere
end der, forøget Bybefolkningen paa Landbefolkningens Bekostning; 1790 var der
ikke een By paa over 100,000 Indb., 1890 var der 28, 1910 49, deraf 3 paa over 1
Mill., 5 paa over i/2 Mill, og 20 paa over 200,000. I Henseende til Opfindelser og
kæmpemæssige industrielle Anlæg staar Unionen vistnok øverst. — Med Hensyn til
Handelen indtager Landet en af de første Pladser. Efter 1870 overstiger Ud-
førslen betydeligt Indførslen, navnlig hvad Raaprodukter angaar, der udgør c. 65 %
af hele Udførslen. Handelsflaaden, der kun staar tilbage for Englands, talte
1911 25,991 Skibe med c. 7,6 Mill. Tons Drægtighed, deraf var 13,307 Dampskibe
med c. 5,i Mill. T. Dr.; men den største Del af den udenlandske Handel gaar dog
stadig under fremmed, især britisk Flag, idet den amerikanske Handelsflaade mest
er beskæftiget i indenlandsk Fart; 1910—11 indkom i udenrigsk Fart c. 35,942
Skibe med c. 30,6 Mill. Tons Varer, og der udgik 35,334 Skibe med c. 37,3 Mill. T.,
deraf var henholdsvis 15,083 Skibe med c. 5,4 og 14,640 Skibe med c. 7,7 Mill. T.
amerikanske. I 1912 var Værdien af den samlede Indførsel 1759,3, af Ud-
førslen 2292,5 Mill. Dis. Tallene for nogle af de vigtigste Indførselsartikler var:
Huder 109,5, Kautsjuk 105, Sukker 115,5, Kaffe 117,8, Raasilke 69,5, Bomuldsvarer
65,2, Linned-, Hamp- og Jutevarer 59,7; af de vigtigste Udførselsartikler: Bomuld
565,8, Korn 124, Kød 152,8, Petroleum 112,5, Kobber 114, Maskiner 115,4, Træ 80,9,
Jærn 107,3, Kul 55,6, Tobak 48,3, Læder 41,8, Jærnvarer 45,5, Bomuldsvarer 50,9 Mill.
Dis. Den indenlandske Handel fremmes overordentlig ved Vandvejene og ved
det store Jærnbanenet. Hverken de sejlbare Floder (man har angivet dem til henved