224
Amerika.
60,000 km) eller Kanalerne (henved 5000 km) har dog mere den Betydning
som tidligere, da Jærnbanerne mere og mere træder i deres Sted. Af de vigtigste
Kanaler nævnes den hen ved 600 km lange Eriekanal mellem Albany og Buffalo, det
henved 1100 km lange pennsylvanske Kanalsystem og den c. 500 km lange Ohio-
kanal mellem Floden og Eriesøen; af særlig stor Betydning er Skibsfarten paa de
store Søer. J æ r nbanenettet er i stadig Stigen fra dengang, den første Bane
anlagdes ved 1830; 1850 var der 14,400, 1880 over 149,000, 1900 310,000 og 1911
402,200 km; dertil kommer over 65,000 km elektriske Baner; dog staar Tætheden
i det hele endnu en Del tilbage for flere af de evropæiske Staters; størst er den imod
NØ.; af største Betydning er de store Pacificbane r, der sætter Østen og Vesten
i Forbindelse; den første aabnedes 1869, Union- og Central-Pacificbanen, der gaar
fra New-York over Chicago og Omaha ved Missouri, hvor den egentlige Pacificbane
begynder, til San Francisco, 5290 km, fra Omaha 3270 km, hele Vejen tilbagelægges
paa 41/2 Dag; 1881 aabnedes Atchinson-Topeka og Santa-Fé Banen fra Kansas til
Mexico, i all 11,700 km, og senere den hermed forbundne South Pacificbane fra
New Orleans til S. Francisco, c. 5100 km; derefter kom 1883 North-Pacificbanen fra
Øvresøen over Bismarck ved Missouri og Fort Benton til Kysten i Washington, med
Sidelinjer c. 9000 km; endelig 1889 Atlantic-Pacificbanen fra St. Louis til S. Fran-
cisco, 8900 km. Telegraflinjernes Længde kendes ikke nøjagtig, da de er i
Hænderne paa private Selskaber; 1910 havde de to største tilsammen c. 440,000 km
Linjer.
Efter Forfatningen af 17. Septbr. 1787, sidst revideret 30. Marts 1870, er
de Forenede Stater en Forbundsstat, bestaaende af meget selvstændige Republikker
med en Forbundsregering, der har Sæde i Washington. Den lovgivende Magt er hos
Kongressen, der bestaar af Senatet og Repræsentanternes Hus og samles
mindst een Gang aarlig. Senatet bestaar af 2 Medlemmer fra hver Stat (nu 96), og væl-
ges af de enkelte Staters lovgivende Forsamlinger paa 6 Aar; hvert andet Aar vælges
en Tredjedel paa ny; man skal være mindst 30 Aar og have 9 Aars Borgerret for at
blive valgt; Vicepræsidenten er Senatets Præsident. Repræsentanterne vælges hvert
andet Aar direkte af hver Stat i Forhold til dens Folkemængde, Tallet bestemmes
ved hver Folketælling (nu er der 391); man skal være mindst 25 Aar og have 7
Aars Borgerret for at blive valgt; Territorierne sender ogsaa Delegerede, men de er
ikke stemmeberettigede. Den udøvende Magt har Præsidenten, der vælges paa
4 Aar fra 4. Marts, men han kan genvælges. Han vælges ved middelbare Valg, idet
hver Stat vælger ligesaa mange Valgmænd, som den sender Repræsentanter og
Senatorer; den, der faar de næstfleste Stemmer, er Vicepræsident; man skal være
mindst 35 Aar og have 14 Aars Borgerret for at blive valgt. Præsidenten er ukræn-
kelig, men kan afsættes; han har suspensivt Veto, dog kun een Gang, thi vedtages
en Lov anden Gang med 2/a Stemmer af begge Kamre, bliver den Lov. Han er
Overbefalingsmand over Hær og Flaade og vælger selv sine 9 Ministre (Sekretærer),
men Valget skal bekræftes af Senatet. Den øverste dømmende Magt er hos Høje-
steret (Supreme-Court) i Washington (og hos Besværingsdomstolen, den
1855 oprettede court of claims, hvad Fordringer eller Besværinger mod Regeringen
angaar); under Højesteret staar en Del Unionsdomstole som Over- og Underret,
nemlig de 9 Kredsdomstole (circuit-courts) og c. 70 Distriktsdomstole
(District-Courts), af hvilke der er en eller flere for hver Stat. Retsvæsenet hviler paa
Juryinstitutionen. — Den finansielle Status er gunstig trods de umaadelige
Summer, Borgerkrigen har slugt (de direkte Omkostninger ved Krigen opgaves 1880
til over 6187 Mill. Dollars). Budget 1910—11: Indtægter c. 997,6 (deraf Told
314,5), Udgifter ordentlige 891,8 og overordentlige 72,3 (deraf Panamakanalen over