Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
224 Amerika. 60,000 km) eller Kanalerne (henved 5000 km) har dog mere den Betydning som tidligere, da Jærnbanerne mere og mere træder i deres Sted. Af de vigtigste Kanaler nævnes den hen ved 600 km lange Eriekanal mellem Albany og Buffalo, det henved 1100 km lange pennsylvanske Kanalsystem og den c. 500 km lange Ohio- kanal mellem Floden og Eriesøen; af særlig stor Betydning er Skibsfarten paa de store Søer. J æ r nbanenettet er i stadig Stigen fra dengang, den første Bane anlagdes ved 1830; 1850 var der 14,400, 1880 over 149,000, 1900 310,000 og 1911 402,200 km; dertil kommer over 65,000 km elektriske Baner; dog staar Tætheden i det hele endnu en Del tilbage for flere af de evropæiske Staters; størst er den imod NØ.; af største Betydning er de store Pacificbane r, der sætter Østen og Vesten i Forbindelse; den første aabnedes 1869, Union- og Central-Pacificbanen, der gaar fra New-York over Chicago og Omaha ved Missouri, hvor den egentlige Pacificbane begynder, til San Francisco, 5290 km, fra Omaha 3270 km, hele Vejen tilbagelægges paa 41/2 Dag; 1881 aabnedes Atchinson-Topeka og Santa-Fé Banen fra Kansas til Mexico, i all 11,700 km, og senere den hermed forbundne South Pacificbane fra New Orleans til S. Francisco, c. 5100 km; derefter kom 1883 North-Pacificbanen fra Øvresøen over Bismarck ved Missouri og Fort Benton til Kysten i Washington, med Sidelinjer c. 9000 km; endelig 1889 Atlantic-Pacificbanen fra St. Louis til S. Fran- cisco, 8900 km. Telegraflinjernes Længde kendes ikke nøjagtig, da de er i Hænderne paa private Selskaber; 1910 havde de to største tilsammen c. 440,000 km Linjer. Efter Forfatningen af 17. Septbr. 1787, sidst revideret 30. Marts 1870, er de Forenede Stater en Forbundsstat, bestaaende af meget selvstændige Republikker med en Forbundsregering, der har Sæde i Washington. Den lovgivende Magt er hos Kongressen, der bestaar af Senatet og Repræsentanternes Hus og samles mindst een Gang aarlig. Senatet bestaar af 2 Medlemmer fra hver Stat (nu 96), og væl- ges af de enkelte Staters lovgivende Forsamlinger paa 6 Aar; hvert andet Aar vælges en Tredjedel paa ny; man skal være mindst 30 Aar og have 9 Aars Borgerret for at blive valgt; Vicepræsidenten er Senatets Præsident. Repræsentanterne vælges hvert andet Aar direkte af hver Stat i Forhold til dens Folkemængde, Tallet bestemmes ved hver Folketælling (nu er der 391); man skal være mindst 25 Aar og have 7 Aars Borgerret for at blive valgt; Territorierne sender ogsaa Delegerede, men de er ikke stemmeberettigede. Den udøvende Magt har Præsidenten, der vælges paa 4 Aar fra 4. Marts, men han kan genvælges. Han vælges ved middelbare Valg, idet hver Stat vælger ligesaa mange Valgmænd, som den sender Repræsentanter og Senatorer; den, der faar de næstfleste Stemmer, er Vicepræsident; man skal være mindst 35 Aar og have 14 Aars Borgerret for at blive valgt. Præsidenten er ukræn- kelig, men kan afsættes; han har suspensivt Veto, dog kun een Gang, thi vedtages en Lov anden Gang med 2/a Stemmer af begge Kamre, bliver den Lov. Han er Overbefalingsmand over Hær og Flaade og vælger selv sine 9 Ministre (Sekretærer), men Valget skal bekræftes af Senatet. Den øverste dømmende Magt er hos Høje- steret (Supreme-Court) i Washington (og hos Besværingsdomstolen, den 1855 oprettede court of claims, hvad Fordringer eller Besværinger mod Regeringen angaar); under Højesteret staar en Del Unionsdomstole som Over- og Underret, nemlig de 9 Kredsdomstole (circuit-courts) og c. 70 Distriktsdomstole (District-Courts), af hvilke der er en eller flere for hver Stat. Retsvæsenet hviler paa Juryinstitutionen. — Den finansielle Status er gunstig trods de umaadelige Summer, Borgerkrigen har slugt (de direkte Omkostninger ved Krigen opgaves 1880 til over 6187 Mill. Dollars). Budget 1910—11: Indtægter c. 997,6 (deraf Told 314,5), Udgifter ordentlige 891,8 og overordentlige 72,3 (deraf Panamakanalen over