De’ Forenede Stater. Samfærdselsmidler. Forfatning. 225
37), ialt 964,1 Mill. Dis.; Statsgælden var 2906,7 Mill. Dis. (men drages Kassebehold-
ningen, 1987,7 Mill., fra, var den c. 920 Mill.). De enkelte Staters Gæld var 1902
234,9 Mill. Dis. — Den staaende Hær var 1910 c. 77,000 Md.; den rekruteres
ved Hvervning paa 3 Aar; dens Styrke fastsættes hvert andet Aar af Kongressen og
kan af Præsidenten forhøjes til 104,000 Md.; hertil kommer endnu et Hospitals-
korps paa 3500 Md. og Kolonialtropper c. 6000 Mand. Hæren danner egentlig kun
Kernen for de enkelte Staters Milits (Nationalgarden), der kan indkaldes i Krigs-
tid, og i hvilken hver vaabendygtig Mand fra det 18. til det 45. Aar skal ind træde;
den „organiserede“ Milits talte 1910 110,500 Md. F laa den bestod 1912 af 172
Skibe (deriblandt 32 Slagskibe, 10 Panserkrydsere, 26 andre Krydsere, 39 Torpedo-
jagere og 10 Monitorer) med 1528 Kanoner og c. 50,000 Md. (paa Budgettet for
Hær og FIaade var 1911 c. 283 Mill. Dis.).
Unionen bestaar af 48 Stater, Forbundsdistriktet og 2 Territorier. Hver Stal
deles i Counties og disse atter i Townships. Hovedstæderne, der er valgte
efter den centrale Beliggenhed, er sjælden de største Byer. Hver Stat har sin
egen, af Folket (ikke af Unionen) bestemte republikanske Forfatning med en paa
1 til 4 Aar valgt Guvernør og en i to Kamre delt Kongres i Spidsen; naar undtages
Unionens Fællesanliggender, som de udenrigske Forhold, Hær og FIaade, Told- og
Møntvæsen, har de Selvstyre. Territorierne har kun en enkelt lovgivende
Forsamling, og deres Guvernør vælges paa 4 Aar af Unionens Præsident; Kon-
gressen bestemmer, hvornaar et Territorium skal optages blandt Staterne. For-
bundsdis tri k le t 'staar umiddelbart under Forbundsregeringen.
Byerne er anlagte meget regelmæssig i Kvadrater („Blocks“), Gaderne har
ofte ingen Navne, men betegnes kun ved Numre; Bygningerne er for det meste
uden Stil, oplørte af. Mursten eller Træ, ja selv mange Kirker er af Træ og tæk-
kede med Skifer, Kobber eller Zink; til Byggemateriale bruges dog i den senere Tid
i de store Byer ofte kun Jærn, navnlig gælder det de taarnhøje „Skyskrabere“. Det
ensformige Præg, der hviler over Byerne, brydes dog i de store Slæder for en Del
af de storartede offentlige Bygninger og af de mange Parker; ikke sjældent findes
der I ræer i Gaderne; store overbyggede Torvehaller er meget almindelige. Mange
Byer har samme Navn; det hyppigste er Washington (over 160), men ogsaa Jeffer-
son (c. 70), York, Lafayette, Manchester, Dover osv. er almindelige. — Sammen-
byggede Landsbyer er en Sjældenhed, Gaardene ligger spredte midt paa Jorderne.
111. Enkeltstaterne.1)
a. Ny-Englandsstaterne.
1. Maine, 85,600 km2 med 742,400 Indb., 9 paa 1 km2, den nordøstligste Stat,
bjærgfuld med mange Søer og c. 65 % Skov („the Pine Tree State“). Den var før en
Del af Massachusetts, indtil den udskiltes og optoges som Stat 1820. Kvægavl, Skov-
brug, Industri, især i Uld og Bomuld, og Fiskeri er Hovednæringsvejene.
Augusta, Hvstd., 12,400 Indb., har et Arsenal og et Sindssygehospital. Portland,
ved Cascobugt, 58,600 Indb., er Hovedhandelspladsen, Bangor, 23,500 Indb., den
anden Handelsby. Af Fabriksbyer nævnes Lewiston, ved Androscog River, 26 200
og Biddeford, 17,200 Indb.
2. New-Hampshire, 24,200 km2 med 430,600 Indb., 18 paa 1 km( lavi Bjærg
land med over 60 % Skov, kun c. 30 km Kyst; optoges som Stat 1788. Agerbrug og
Industri, især i Uld, Bomuld og Læder, er Hovednæringsvejene.
> ) Tallene er fra Folketællingen 1910.
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog. 15