De Forenede Stater. Ny-Englands- og de atlant. Mellemstater. 227
Hartford, 98,900 Indb., Hvstd., er Fabriksby (Vaaben) og har Universitet;
Handels- og Industribyen New Haven, 133,600 Indb., er kendt for det ansete Yale-
universitet, oprettet 1701; andre Fabriksbyer er Norwich, 20,900 Indb., Waterbury,
73,100 Indb. (Lommeure), og Bridgeport, 102,000 Indb., den sidste med en god
Havn; desuden Havnebyen New-London, 19,700 Indb.
1). De atlantiske Mellemstater.
7. New York, 127,400 km2 med 9,113,600 Indb., 72 4>aa 1 km2, den folkerigeste
og indflydelsésrigesle Stat, „the Empire State“; hakket, frugtbart Land med c. 25 %
Skov; den optoges som Stat 1788.
Handel og Industri er de vigtigste
Næringsveje, men ogsaa Agerbrug
(Frugt), Kvægavl og Fiskeri har stor
Betydning.
Ved Hudsonflodens ''Munding
paa Øerne Manhattan, Staten- og
Long Island samt paa noget af
Fastlandet ligger Kæmpebyen New
York, der med sine enkelte Dele:
Manhattan, , Bronx, Brooklyn
Queens og Bichmond, tils. kaldede
„Greater New York“, har et Areal
af over 860 km2 og 4,766,6C0 Indb.,
medtager man Byerne paa Hud-
sons højre Bred: Yersey City, Ho-
boken osv., der ligger i Staten New-
Yersey (se ndfr.), og som faktisk er
sammenvoksede med den, bliver
Byen endnu større („Greatest
N. Y.“). Det gamle New York paa
Øen Manhattan, der 1661 havde
1700, 1771 2É,000, 1790 33,000,
Situationsplan af New-York og Omegn.
1820 123,000, 1880 1,206,000 og 1905 2,112,400 Indb., blev 1612 grundlagt af Hol-
lænderne paa Øens Sydspids som Ny-Amsterdam. Det er nu den største By i den nye
Verden og staar som saadan og som Handelsby kun tilbage for London; af hele
Unionens udenlandske Handel gaar henved Halvdelen gennem dens Havn;
1908—9 indgik c. 12,5 og udgik 11,9 Mill. Tons Varer, og Værdien af Ind-
førslen var 779,3 og af Udførslen 607,2 Mill. Dis.; den er tillige Unionens største
Indvandrerby, idet c. 3/4 af alle Indvandrere lander her, og de fleste af Evropas
store Dampskibslinjer har deres Endepunkt her, ligesom de store Jærnbanelinjer,
der sætter Vesten i Forbindelse med Østen, løber sammen ved Byen. I Indløbet til den
udmærkede Havn, der er tilgængelig for Skibe med 9 m Dybgaaende, og som be-
skyttes af flere stærke Forter, mellem Staten og Long Island, staar paa den lille
Libertyø (Bedloeø) den af Frankrig 1886 skænkede mægtige Frihedsstatue (46 ni
høj paa en 47 ni høj Underbygning) som Fyrtaarn. Byen er ogsaa Unionens første
Industriby, især i Tekstilvarer, Maskiner, Sukker, 01, Cigarer og Bogtryk: 1900 var
der 39,776 Fabrikker med c. 462,800 Arbejdere. Den indtager ogsaa en fremskudt
Plads ved sine mange højere Læreanstalter, deriblandt et Universitet og flere store
Kollegier, hvoraf det ældste er Columbiakollegiet, sine lærde Selskaber. Museer og