Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
228 Amerika. Samlinger. Den ældste sydlige Del paa Manhattan har uregelmæssige Gader, men mod N. er Gaderne, som i de andre Bydele, lige og brede, udvidende sig til storartede Avenuer (saaledes Fifth Avenue), og med Parker, deriblandt <^n c. 340 ha store Centralpark, og paladslignende Bygninger; Manhattans smukkeste Gade og største Færdselsaare er den over 5 km lange Broadway, der fører mod N.; hvad der dog især karakteriserer Forretningskvarteret i det sydlige Manhattan, er de mere ene taarnhøje „Skyskrabere“ (indtil c. 190 m); særlig falder de i Øjnene ved Ind- sejlingen i Havnen, men æstetisk virker de ikke. I øvrigt er mange Gader prægede af deres bestemte Forretninger, saaledes Pearlstreet af Detail- og Jærnhandlerne, Water- og Frontstreet af de store Grossererforretninger, Wallstreet af Børsen Ban- kerne og Forsikringsanstalterne, Southstreet af Skibsrederne osv.; andre Gader Fra Havnen ved New York. præges af bestemte Nationer, saaledes Bowerystreet af Tyskere og Polakker, Mul- berry Street af Italienere, Molt Street af Kinesere, Five Point er Negrenes og Irer- nes Kvarter, og i Chatam og Baxter Street bor Jøderne. Forbindelsen med Forstæ- derne foregaar ved store Færger, Broer, hvoriblandt den nye, 1903 aabnede East Rnei Bro (c. 2200 m lang, 36 m bred, baaren af to over 100 m høje Taarne), og Tunneler. Den nævnte Bro fører over til den eksempelløst voksende Forstad Brooklyn paa Long Island, 1,368,700 Indb. (1880: 517,000), der har store Fabrikker, især i Sukker, og Skibsbyggerier; den har henved 300 Kirker, medens New Yorks øvrige Kirker angives til c. 600, hvoraf den største vel er den ved Broadway liggende biskoppelige Trinitykirke med et c. 85 m højt Taarn. Længere oppe ad Hudson ligger Fabriks- og Villabyen Yonkers, /9,500 Indb Newburg 27 800 Indb., Poughkeepsie, 27,900 Indb., og Kingston, 25,900 Indb., alle Fabriksbyer og Kulhavne, samt Statens Hvstd. Albany, 100,300 Indb, Fabriksby og stor Træ- og Kvæghandelsby; det store Kapitolium er i fransk Renæssancestil. Nord- ligere ligger Fabriksbyen Troy, 76,800 Indb., og Saratoga, c. 10,000 Indb besøgt Badested (Sundhedskilder), ogsaa kendt fra Englændernes Nederlag 1777. Ved og omkring den 1824 aabnede Eriekanal ligger Utica, 74,400 Indb., Hovedmarked oi OSt, Home, 20.500 Indb., Syracuse, 137,300 Indb., med Universitet, og Rochester,