De Forenede Stater. De atlantiske Mellemstater.
229
218,100 Indb., med Universitet, alle Fabriksbyer: endelig ligger ved Kanalens Ud-
munding i Søen Buffalo, 423,700 Indb., med Universitet, en god Havn og stor In-
dustri i Metal, Vogne, 01 (der bor mange Tyske) m. m. Af de mange andre Byer
nævnes Oswego ved Ontariosøen, 23.900 Indb.. med Handel, Industri og Sundheds-
kilder.
8. New Jersey, 21,300 km2 med 2,537,200 Indb., 119 paa 1 km2, mod N. Bjærg-
land, mod S. flad, sumpet Kyststrækning; optoges som Stat 1787. Agerbrug, Frugt-
avl (Ferskner), Havedyrkning, Bjærgværksdrift, Industri, Handel og Skibsfart er
alle vigtige Næringsveje.
Ved Delaware ligger Trenton, 96,800 Indb., Hvstd., med Industri, navnlig i
Jærn og Fajance; N. for Trenton den lille By Princeton med et udmærket, 1746 op-
rettet Universitet. Længere nede af Floden Camden, 94,500 Indb., med Skibsbygge-
rier og Træhandel, ved Kysten flere meget besøgte Badesteder som Atlantic, 46,200
Indb., og Long Branch, 12,500 Indb.; en vigtig Havn er Perth Amboy, 32,100 Indb.
Ved Hudsons højre Bred lige over for New York ligger en Mængde store Fabriksbyer,
som alle til Dels er Forstæder til New York, som .Jersey City, 267,800 Indb., Hobo-
ken, 70,300 Indb., Paterson, 125,600 Indb. (Silkeindustri), Passaie, 54,800 Indb.,
Bayonne, 55,500 Indb., Elisabeth, 73.400 Indb., og den store Havne- og Fabriksby
Newark, 347,500 Indb.
9. Delaware, 6100 km2 med 202.300 Indb., 33 paa 1 km2, hvoraf c. 17 % Far-
vede, den næstmindste Stat, den østlige Del af Halvøen mellem Delaware og Chesa-
peakebugt, optoges som Stat 1787. Landbrug og Industri er de vigtigste Næ-
ringsveje.
Den lille By Dover, c. 4000 Indb., er Hvstd., den største By Wilmington, 87,400
Indb., har Industri og Skibsbyggeri.
10. Pennsylvanien, 116,900 km2 med 7,665,100 Indb., 66 paa 1 km2, stort Bjærg-
land med ringe Kyst ved Chesapeakebugt og ved Eriesøen; den grundlagdes 1682
af William Penn og optoges som Stat 1787; den har ikke taget megen Del i Parti-
stridighederne og har været anset som Mægler mellem Norden og Syden („the Key-
stone State“, Hovedhjørnestenen). Agerbrug og Kvægavl, men især Bjærgværksdrift
(Anthracitkul, Petroleum) og Industri er Hovederhverv.
Harrisburg, 64,200 Indb., ved Susquehanna og Østaffaldet af Bjærgene, er
Hvstd., med Industri, især i Staal. Philadelphia, Unionens tredjestørste By, 1,549,000
Indb., ligger ved Delaware mellem denne og Shuylkill. Den er grundlagt 1683 og
bygget overordentlig regelmæssigt, de to Hovedgader Broad- og Marketstreet deler
den i 4‘Kvarterer; af de offentlige Bygninger, der for en stor Del er i antik Stil, næv-
nes Raadhuset, den gamle Statsbygning Independence-Hall, hvor Uafhængigheds-
erklæringen 1774 underskreves (Byen var Unionens Hovedstad før Washington),
og dei berømte Cellefængsel Eastern Penitentiary, af Parkerne den 1170 ha store
Fairmount Park; der er over 500 Kirker, mange store Læreanstalter, deriblandt et
Universitet (i Staten findes 20 Universiteter og Kollegier), Biblioteker (den har det
slørste Bogmarked i Unionen) og mange Velgørenhedsanstalter. Den er Unionens
anden Fabriksstad, især i Maskiner, Uld og Bomuld (der er over 16,000 Fabrikker
med over 250,000 Arbejdere), og betydelig Handelsplads, med Hovedudførsel for
Petroleum, men den udfører ogsaa Mængder af Korn og Levnedsmidler, af Indførs-
len er Sukker og Uld det vigtigste (1907—8 var Værdien af Indførslen over 63,4. af
Udførslen c. 109,3 Mill. Dis.). Centrum for Jærn og Kuldistriktet er Pittsburg ved
Ohio, 533,900 Indb., der har overordentlig stor Industri, især i Jærn; sammenvokset
med den er Allegheny. 145,200 Indb.; af andre Fabriksbyer nævnes Beading, 96,100
Indb., Lancaster, 47,200 Indb., Allentown, 51.900 Indb., Easton, 28.500 Indb., Wilkes-