ninger fremhæves det c. 87 ni lange, ovale Tabernakel og del nye taarnprydede Tem-
pel; Ogden, 25,600 Indb., c. 1300 ni o. H„ 0. for Saltsøen, har Uldfabrikker og
Mølleindustri.
45. Nevada, 286,700 km2 med 81,900 Indb., 0,3 paa 1 km2, for det meste ørken-
agtige Stepper (det store Bassin); den optoges som Stal 1864. Bjærgværksdrift, især
Sølv og Guld („the Silver State“), er Hovederhverv. Befolkningen er aftaget siden
1880 (62,000, 1900: 42,000), men i den sidste Tid er den atter taget betydeligt til
paa Grund af nye Sølvfund.
De smaa Byer liggei' mest mod V.; Carson City, c. 2000 Indb., Hovedstad. Vir-
ginia City, c. 3000 Indb. (1880: 14,000), berømt ved Comestock Minen, Reno, c. 5000
Indb., med Universitet, og Rawhide, c. 10,000 Indb., den sidst grundlagte, er alle
Minebyer.
46. Idaho, 218,400 km2 med 325,600 Indb., 1,5 paa 1 km2, N. for Nevada og
Utah med en smal Strimmel berørende Unionens Nordgrænse, mod N. Bjærgland
(Rocky Mountains), mod S. Plateau; den optoges som Stat 1890. Bjærgværksdrift
(Guld, Sølv, Kul m. ni.) og Landbrug, især Kvægavl (Svin), er de vigtigste Næ-
ringsveje.
Boisé City ved Floden af s. Navn, c. 6000 Indb., er Hvstd.
47. Washington, 179,000 km2 med 1,142,000 Indb., over 6 paa 1 km2, den nord-
ligste Pacificstat, naaende mod S. til Columbiafloden, overvejende skovrigt Bjærgland,
Sletteland omkring Floderne; den udskiltes som Territorium 1853 fra Oregon og op-
toges som Stat 1889. Agerbrug, Kvægavl, Skovhugst og Bjærgværksdrift (Kul) er
Hovederhverv; desuden er der stort Laksefisken. Der er c. 9400 km2 Indianer-
reservationer.
Olympia ved Pugetsund, 10,000 Indb., med en god Havn, er Hvstd.: ved s. Sund
de store Havnebyer Seattle, 237,200 Indb. (1880: 1100), og Tacoma, 83,700 Indb.,
Endepunkt for Nordpacificbanen, begge med Handel og Imdustri, samt Everett,
24,800 Indb.; mod 0. i et rigt Landbrugsdistrikt ligger Spokame, 104,400 Indb., og
Bellington, 24,500 Indb.
48. Oregon, 250,400 km2 med 672,800 Indb., c. 3 paa 1 km2, den mellemste
Pacificstat, S. for Columbia, for det meste skovrigt Bjærgland! med frugtbare Dale,
navnlig ved Columbia og dens Biflod Willamette, mod S. Plateauer; Landet kom 1846
ind under Unionen, organiseredes 1848 som Territorium og blev 1859 Stat. Land-
brug, især Faareavl, Skovhugst og Laksefisken er Hovederhverv. 1.1900 var der
c. 10,400 Kinesere og 5000 Indianere; de indianske Reservationer var da c. 5200
km2.
Salem ved Willamette, c. 12,000 Indb., er Hvstd.; længere nede ad Floden lig-
ger Portland, 207,200 Indb., grundlagt 1843, betydelig Handelsby med en for stoi’e
Skibe tilgængelig Havn og megen Industri; ved Columbias Munding Udførselshavnen
Astoria, c. 12,000 Indb.
49. California („the Golden State“), 410.000 km2 med 2,377,500 Indb., 6 paa
1 km2, den sydligste Pacificstat, omfattende Kystbjærgene og Sierra Nevada med
den mellemliggende Længdedal. kun mod SØ. er der Steppeland (Colorado Ørkenen),
mod SØ. og S. dannes Grænsen af Colorado og Mexico. Efter at Unionen 1846 havde
besat Landet (det afstodes 1848 af Mexico), blev det snart koloniseret, yda Længde-
dalen og Dalene i Kystbjærgene er frugtbare og rige paa Græsgange, og da Diego-
og San Franciscobugten har gode Havnepladser; men del var dog først Opdagelsen
af Guldlejerne 1848, der kaldte Folkestrømmen ind over Landet; 1850. da det op-
toges som Stat, var der c. 93,000, 1870 560,000, 1890 1,2 Mill, og 1900 1,485,000 Indb.
De vigtigste Erhverv er Agerbrug (Hvede, Majs, Byg, Vin, al Slags Frugt, Roesukker