De Forenede Stater. Veststaterne. Alaska.
241
m. m.), Kvægavl (Angorageder, Faar), Skovhugst, Handel, Industri og Fiskeri, .ogsaa
Silkeavl, og især Bjærgværksdrift i Guld og Sølv, men ogsaa Kobber, Zink, Kviksølv
og især Petroleum, hvoraf Californien leverer mere end nogen anden Stal (1909
var Værdien af Udførslen over 23,4 Mill. Dis); 1851 udførtes Guld til en Værdi af
34,5 Mill. Dis., og hele Værdien indtil 1908 var over 1500 Mill.: efter at Udførslen
var taget noget af i de sidste Aar, er deri nu atter i Stigen (1908 over 19,3 Mill. Dis;
s. Aar udførtes Sølv for over 900,000 Dis.). Indvandringen af Kinesere er taget
meget af (se p. 220; medens der 1880 var over 75,000 Kinesere, var Tallet i 1900
45,800), og man tænker nu endogsaa paa at standse al asiatisk Indvandring.
Sacramento ved Floden af s. Navn, 44,700 Indb., Hvstd., er Stabelplads for
Minebyerne i Sacramentodalen. San Francisco ved San Franciscobugten er Vestens
rigeste By, 416,900 Indb., med betydelig Industri og Handel (c. 5 % af hele Unionens
Ind- og Udførsel gaar gennem Havnen). Byen, der ligger paa Nordspidsen af en
Halvø ved Indløbet til Bugten (Golden Gate) paa et bakket Terræn og har mange
stejle Gader, er anlagt 1776 af Franske (senere anlagde Spanierne her Yerbabuena);
1846 havde den 200, 1853 50.000 (hvoraf 8000 Kvinder) og 1890 c. 343,000 Indb.
(hvoraf c. 24,000 Kinesere, nu er der kun c. 10,000); den har mange højere Lære-
anstalter; efter et Jordskælv i April 1906, der ødelagde en stor Del af den, er den
nu genopbygget. Ved Bugtens Østside ligger en Del stærkt opblomstrende Byer som
Berkeley, 13,000 Indb., med Universitet, Oakland, 150,200 Indb., og Alameda, 23,400
Indb., og S. for den San José, 29,000 Indb., alle i en meget frugtbar Egn; 0. for den
sidste findes paa Mount Hamilton Liek Observatoriet, el af Jordens højest belig-
gende. Af andre Byer i Sacramento-Joaquin Dalen nævnes Fresno, c. 12,000 Indb..
og Stockton, c. 18,000 Indb., med Hvedehandel. Af de mange Kystbyer, der besøges
som Bade- og Vinterkursteder, nævnes mod S. Los Angelos, 319,200 Indb., med stor
Handel med Sydfrugter og Vin; dens Havn er San Pedro Harbour; nærved Syd-
grænsen Krigshavnen San Diego, c. 18,000 Indb. I Palo Alto er det bekendte Leland-
Stanford Universitet. I il Staten hører de i Sierra Nevada meget besøgte National-
parker Sequoia og Yosemite (se p. 203).
g. Territorierne.
50. Alaska, 1,530,300 km2 med 63,600 Indb. i 1900, hvoraf c. 30,500 Hvide,
17,000 Indianere, 13,000 Eskimoer og 3000 Kinesere; i 1910 angaves den hvide Be-
lolkning til 64,400. Allerede i det 18. Aarhundrede drev Russerne her Jagt paa Pels-
dyr, i 1788 fik et russisk Handelsselskab Overhøjhed over Landet, 1867 solgte Rus-
land det til Unionen (se p. 218). Om Landets Natur se p. 202 og 204. Østgrænsen mod
Britisk Nordamerika dannes af den 141. Længdegrad; mod S. hører Kysten og Øerne
indtil den 56. Breddegrad ogsaa med til Territoriet. S. for Alaska ligger flere Øer,
deriblandt Kadiakøen, i Beringshavet Øerne St. Lawrence, St. Mathews og Nunivak;
endelig alle Aleuterne (c. 60 Øer, tils. c. 16,600 km2, hvoraf Unimak og Unalasihka
ei de støiste) og Pribylovøerne, der bebos af Aleuterne, som i meget ligner Eski-
moerne. AI Navn er det et Territorium, men i Virkeligheden et af Kongressen styret
Distiikt med en af Præsidenten valgt Guvernør i Spidsen. Næringsvejene er nogen
Skovhugst, Sælhundefangst (som dog nu er i Aftagen), Jagt paa Pelsdyr og Fiske-,
især Laksefangst; af Laks udføres der aarlig til en Værdi af c. 8,5 Mill. Dis.; hvad
dei dog nu er af størst Betydning og har faaet Befolkningen til at stige saa stærkt
i den .sidste lid, er Opdagelsen af de rige Guldlejer, saaledes mod 0. nærved det i
ukondistr. liggende Klondike Distrikt og navnlig paa Seeward Halvøen paa Vest-
Il. Weitemeyer: Geografisk Haandbog. 16