0
942 Amerika.
kysten; Værdien af Udførslen var i 1908 henved 19,9 Mill. Dis.; desuden findes ogsaa
Sølv og Kobber in. m. .
Byerne er smaa, og saa hurtigt de skyder op, saa hurtigt forsvinder de igen.
Guvernørens Sæde er nu Juneau ved Lynnkanalen, c. 1300 Indb., før var det Sittfl
paa Baranov Øen, c. 1100 Indb.; inderst ved Lynnkanalen ligger Skageivag, c. -000
Indb., Udførselshavn for Klondike Distriktet; Guldgraverbyen Norne paa Seeward
Halvøen havde 1900 c. 12,500, 1908 c. 2500 Indb.; Alaskas bedste Havn er Valdez,
c. 1100 Indb.
51. Hawai (se p. 132).
Til Slutning gives en Oversigt over de Forenede Staters Kolonier, idet dei
i øvrigt henvises til Enkeltbeskrivelserne:
Portorico, 9300 km2 med 1,135,800 Indb., Panamakanalzonen, c. 1200 km-
Nome i Alaska.
med 154 300 Indb., Guam, 500 km* med 12,000 Indb., Samoanerne, 200 W med
6800 Indb., og Philippinerne, 296,300 km« med 8,176,800 Indb, tilsammen 307,a00
km2 med c. 9,486,000 Indb.
4 19. Britisk Nordamerika.
Det britiske Nordamerika omfatter hele Fastlandet N. for de torenede Statei
undtagen Alaska og nogle smaa Øer ved New Foundland; om Grænsen mod Unio-
nen og Alaska se p. 242. I Hovedsagen kan det deles i: 1) Bjærglandet mod V., be-
staaende af Rocky Mountains og Søandes med mellemliggende Højlande saml Kyst-
strækningen fra Unionens Grænse til c. 56 o n. Br. (se under Alaska); 2) Bjærg-
landet mod 0., omfattende de nordøstlige Udløbere af Alleghanybjærgene og. del iso-
lerede lave Labradors Plateau; og 3) det store bølgeformede, af Floder og Søer op-
fyldte Sletteland mellem Rocky Mountains og Hudsonsbugten, der mod S. dels ei
Steppeland, dels til Agerbrug skikket Prærieland, i Midten er bevokset med store
Naaleskove og mod N. dels er stenede Sletter. Barren-Grounds, dels øde tilfrosne
Tundraer. .
P. 135 er nævnt de første Opdagere, Normannerne og Cabot. Aar 1500 kom