Alaska. Britisk Nordamerika 243
Poitugiseren Cortereal til Labradors Kyst, som han kaldte Terra verde, da han
mente, det var Grønland, senere fik det sit nuværende Navn, fordi man troede det
skikket til Agerbrug (Terra labrador). Rejserne blev nu hyppigere, og med Fransk-
manden Cartiers Rejser 1534—35 indlededes de F r a n s k e s Okkupation, idet Mont-
real (Mont royal) anlagdes. Den egentlige Kolonisation begyndte dog først 1608
under Champlain med Grundlæggelsen af Quebec, og Canada (af indiansk Kannatha,
o: Samling af Hytter) blev et fransk Vicekongedømme: Nouvelle France. Imidlertid
havde Englænderne ogsaa nedsat sig paa Fastlandet; 1670 overlod Karl II
Landene V. for Hudsonsbugt til Prins Rupert og hans Folk, det blev Begyndelsen til
Hudsonsbugt kompagniet. Det kom snart til Rivninger mellem de Franske og En-
gelske, der allerede 1670 søgte at erobre Canada. Ved Utrechtfreclen 1713 kom Aca-
dien, det nuv. New-Scotland og New-Brunswick (indiansk „Cadie“, fransk „La Ca-
die“) til England, og 1754 udbrød Krigen, ved Pariserfreden 1763 maatte Frankrig
rømme Canada. Landene V. for Hudsonsbugten blev dog først undersøgte i Slutn.
af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. Hearne undersøgte Kobbermine-
floden og trængte frem til Ishavet 1769—71, Mackenzie opdagede den efter ham op-
kaldte Flod og undersøgte de nordlige Rocky Mountains 1789—93, og Franklin rejste
1825 ud i disse nordlige Egne; af senere Rejsende maa nævnes Petitot 1862—73. —
I Begyndelsen stod de engelske Kolonier temmelig frit til Moderlandet, men det
forandrede sig efter 1763; 1791 deltes Canada i Øvre- og Nedrecanada, hver med en
Guvernør og et Over- og Underhus, men der var idelige Opstande mod den engelske
Regering. Under det store Opsving, som Kolonierne tog ved Midten af det 19. Aar-
hundrede, gjordes der flere alvorlige Forsøg paa at løsrive dem; men det opgaves,
da England 1867 gik ind paa Foreningen af Quebec, Ontario (Nedre- og Øvre-
Canada), Nova Scotia og New-Brunswick med en fri Forfatning under Englands
Overhøjhed; Forbundet kaldtes Dominion of Canada. I 1869 købtes af Hodsonsbugi-
kompagniet hele det Land, som kaldes Nordvestterritoriet, og 1870 tiltraadte Mani-
toba, som var udskilt af det, og 1871 British Columbia og Prince Edwards 0 For-
bundet som Provinser; i 1905 dannedes to nye Provinser Alberta og Saskatchevan af
Nordvestterritoriets 4 Distrikter Assiniboia, Saskatchevan, Alberta og Athabasca.
Hertil kommer Nordvestterritorierne (Ungava, Keewatin og Mackenzie) samt mod
NV. Yukon Territoriet. Kun New Foundland med den dermed i 1876 forenede øst-
lige Del af Labrador hører ikke til Forbundet, men danner en egen Kronkoloni.
Dominion of Canada er en Forbundsstat med en Forfatning efter engelsk
Mønster. Den udøvende Magt har General-Guvernøren, der udnævnes af den engel-
ske Regering, og et Ministerium (Privy Council) paa 15 Medl.; den lovgivende Magt
har Parlamentet, der bestaar af et Senat, hvis 87 Medlemmer vælges paa Livstid
af General-Guvernøren, og et Underhus (House of Commons), hvis 221 Medl. vælges
af Folket paa 5 Aar; hver af de 9 Provinser styres af en af Generalguvernøren valgt
Lieutenantguvernør og el Parlament; Territorierne har en egen Styrelse.
Britisk Nordamerika er henved 8,4 Mill, km2 (regnes Distriktet Franklin med,
den store arktiske Ømasse mellem Fastlandet og Grønland, c. 1,3 Mill, km2, der
siden 1895 betragtes som engelsk og er lagt til Canada, er Størrelsen c. 9,7 Mill.
km2) med c. 7,2 Mill. Indb. (1911). Befolkningen tager meget stærkt til i det
canadiske Forbund (1825 var der 582,000, 1851 1,842,000, 1901 5,371,000), hvad
der navnlig skyldes den store Indvandring; 1855—80 var den aarlig c. 25,000,
men senere er den blevet langt større, 1891 c. 82,000, 1905 146,000 og 1911 311,000,
1901—10 indvandrede over 1,7 Mill. Efter Nationaliteten var i 1901 henved 3,t Mill,
engelske, 1,65 Mill, franske, over 300,000 lyske, 145.000 andre Evropæere (deraf over
12,000 Skandinaver), 127,000 Indianere (1910: c. 106,900), 17,000 Kinesere,
IC