Grønland.
253
giske Undersøgelser er det blevet godtgjort, at Landet i tidligere Perioder har haft
et varmt, endog næsten tropisk Klima, i alt Fald i Sydgrønland.
Vegetationen, der i det hele har Tundraens Karakter, er overordentlig
ringe paa Kystøerne, men tager til ind i Yderlandet, og man overraskes ofte ved
saftrige Græspletter; med Undtagelse af noget forkrøblet Krat (Pil, Birk, El. Løn,
Enebær), der dog kan naa en Højde af 5 ni og derover, findes ingen Træer; al-
mindelig udbredte er de saakaldte Krækkebær; med Indlandsisen hører Plante-
væksten op, dog kan de fremragende Nuriatakker have smukt Grønsvær. Af Land-
dyr lindes Isbjørnen, Polarræven, Sneharen, Lemmingen, Rensdyret, Moskusoksen
og Hermelinen; paa Strandfugle (Fuglebjærge) er der stor Rigdom, og Havel er rigt
paa Fisk, Sæler og Hvaler.
Befolkningen er Eskimoer, o: „de, der spiser raat Kød“ (indiansk), selv kalder
de sig Innuit, o: Mennesker. De lever af Jagt, især paa Rensdyret, og af Fiskeri; Sæl-
hunden er uundværlig for dem, dens Spæk og Skind er Hovedbetingelserne for deres
Liv og yder dem alle deres Fornødenheder. Om Sommeren bor de i Telte, om Vin-
teren i Hytter af Jord og Sten eller Sne- og Isblokke; de haandterer udmærket Lan-
sen og Harpunen, og paa Vandet lærdes de i deres Kajaker, til en, og Konebaade, til
flere Personer; deres eneste Husdyr er Hunden, som navnlig bruges til Jagten og til
at trække deres Slæder. De er godmodige og velbegavede Folk, der lever et nøjsomt
og haardført Liv; skønt de er kristnede, har de dog bevaret meget af deres gamle
Hedningetro. De nordligste (Polareskimoerne) bor ved Kap York og ved Smith Sund
(Etah) og staar uden for al Civilisation.
I Sydgrønland dyrkes der nogle Køkkenurter, men Korn kan ikke trives. Af Mi-
neralier findes især Kobber og Kul. ogsaa Bly, Tin. Jærnerts og Grafit, men det, der
giver mest Udbytte, er Kryoliten (fra Ivigtut), der bruges til Tilvirkning af Soda, Glas
og Aluminium. Foruden Kryolit udføres Tran, Skind, Dun, Fjer, Fisk og tørret Fisk.
I Slutningen af del 9. Aarhundrede (874) fik Islænderen Gunbjørn Grønland i
Sigte, 983 kom Nordmanden Erik den Røde til Landet og anlagde Østerbygden om-
trent ved det nuv. Julianehaab, andre af hans Følge rejste videre og anlagde Vester-
by g den, omtrent ved Godthaab, 1126 kom den første Biskop derop og tog Sæde i
Gardar. Men de faa Kolonister kunde ikke holde sig mod Eskimoerne, „Skrællin-