Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
262 Asien. af Indskæringer paa Tsjuktsjer Halvøen mærkes Tsjaunbugten, V. for Kap Sjelagskoi, og Koluisjiubugten. Om mange Punkter, navnlig Kap Tsjeljuskin har man faaet nøjagtigere Oplysninger ved Nordenskiølds Rejse 1878—79. Hele Nordkysten, som i lige Linje er 5000 km, men henved 12,000 km med alle Indskæringer, er med faa Undtagelser nær fuldstændig flad og det meste af Aaret barrikaderet af store Ismas- ser, navnlig gælder det Strækningen fra Novaja Semlja til Kap Taimyr; om Somme- ren er der i Reglen aabent fra Kap Sjelagskoi. Østkysten, der paa sin Vej mod S. stadig viger i vestlig Retning, strækker sig fra Bering- til Malakkastrædet; den er rig paa Indskæringer og Halvøer og led- sages desuden af en Række, i Forhold til det store Ocean ikke videre dybe Indhave eller Randhave, begrænsede af vulkanske Ørækker. Fra Østkap viger Kysten over Kap Tsjukotskoi og den store Anadgrbugt mod VSV. og SV. til Kap Lopatka, Halvøen Kamtsjatkas Sydspids. Ørækken Aleuterne afgrænser det kamtsjadalske Hav eller Beringshavet, hvis nordlige Halvdel staar langt tilbage for den sydlige i Dybde (Middeldybde c. 1100 ni, største Dybde 5700 ni); Fastlandets Kyster er for det meste stejle. Efter at have afsat Kamtsjatkas Vestkyst — inderst inde ligger Bugterne Pensjina og Gis jiga — drejer Kysten atter i Hoved- retningen SV. og slaar derpaa ind mod SØ. og S. parallelt med den langstrakte 0 Sachalin eller Krafto, som skilles fra Fastlandet ved det tatariske Sund; men dette er mod N. saaledes spærret af Rev^ at Sejladsen hei' foregaar 0. om Sachalin gennem Lapérouse-Strcedet mellem Sachalin og den japanske 0 Jesso, 45° n. Br., den sydlige Grænse for Drivisen. Kurilerne, der strækker sig i en Bue mod N. til Kap Lopatka, lukker for det ochotske Hav, halvt saa stort som Middelhavet; medens dette Ishavs største Dybde er over 3300 m (trods sin Beliggenhed, 50—60° n. Br., er dets Kyster belemrede med Is det meste af Aaret), har Oceanet straks udenfor en Dybde af c. 8000 m. Kysten fortsættes mod SV. og S. til Koreas Sydspids, adskilt fra de japanske Øer ved Koreastrædet; den japanske Øbue lukker for det japanske Hav, dobbelt saa stort som Nordsøen og med betydelige Dybder (til over 3500 m). Fastlandskysten bevarer mest den stejle Karakter, men der er faa Indskæringer, den største er Peter den Stores Bugt med Vladivostocks Havn. — Fra Koreas Sydspids gaar Kysten mod NV., derpaa i vesti. og sydi. Retning til Tsjusan Arkipelaget, saa atter mod SV. til Kreb- sens Vendekreds. Riukiuøerne (Liukiu) og Øen Formosa (kin. Thai-van) — hvilken sidste ved Fukienstrædet adskilles fra Fastlandet — hikker for det lidet dybe (Mid- deldybde 180 ni) østkinesiske Hav, kin. Tunghai, som stadig udfyldes af de uhyre Dyndmasser fra de store kinesiske Floder; den indre Del af Havet kaldes derfor ogsaa det gule Hav, kin. Floanghai (se p. 43). Inderst i det gule Hav afsættes Bug- terne Petsjili, Liaotong og Korea N. for Halvøen Sjantung. Den nordlige Del at Fastlandets Kyster er her flad og fattig paa Havne, mod S. bliver det langt bedre, her er Kysterne („Riaskyster“) rige paa Fjorde, dog besværliggøres Sejladsen ved en Mængde Øer og ved voldsomme Storme (Tajfuner). Fra Fukienstrædet gaar Kysten mod VSV. til Tonkin-Bugten, der lukkes mod 0. af Øen Hainan (o: Øen i Syd- havet), derpaa i sydlig Hovedretning med en østlig Bue til Bagindiens fremsprin- gende Punkt Mekongs Delta og Kap Kambod ja; herfra gaar den mod NV. til Menams Munding og derpaa mod S., idet den danner Siambugten, og SØ. til Malakkas Syd- spids, Kap Buru (Bulus). Havet fra Formosa til Malakka, som lukkes af Philippi- nerne, Palavan og Borneo, kaldes det sydkinesiske Hav (kin. Nanhai). Bagindiens Kyst, som kun er egentlig flad omkring Flodmundingerne, har flere gode Havne, men Indhavet (Middeldybde 1500 m, største Dybde c. 5280 m) er vanskeligt at besejle som Følge af Sandbanker og Rev. Østkystens Længde er angivet til c. 16,000 km. Sydkysten begynder ved den 1500 km lange Halvø Malakka, der ved Ma-