Ydre Omrids.
263
lakkastrædet („Strait“) skilles fra Sumatra. Denne 0 og Java danner Grænsen mel-
lem det store og det indiske Ocean. — Fra Kap Buru gaar Kysten mod NV., med
kun een større Indskæring, Martabanbugten (Pegubugten), og det fremspringende
Kap Negrais, til Brahmaputras og Ganges’ Delta. Derfra drejer Kysten mod SV. og S.
til Kap Calimere for endelig i sydvestlig Reining at naa Forindiens Sydspids, Kap
Comorin; ved Sydspidsen ligger Ceylon, skilt fra Fastlandet ved Palkstrædet og den
perlerige Manar Golf. Havet mellem Bag- og Forindien kaldes den bengalske Bugt,
som mod 0. egentlig kun gaar til Nicobar- og Andamanøerne; Øerne skilles ved Ti
Grader Strædet. Forindiens 2700 km lange Østkyst, der mod S. kaldes Koromandel,
er flad og sandet, uden Havne og vanskelig tilgængelig paa Grund af Brændingen
(Suif). Fra Comorin gaar den i Begyndelsen sandede, men senere stejle og med for-
trinlige Havne forsynede Forindiens Vestkyst, som mod S. kaldes Malabar, senere
Konkan, mod NNV. til Cambaybugten. Langs Kysten i nogen Afstand betegner Lak-
kadiverne og de sydligere beliggende Malediver og Tsjagosøer en undersøisk Højde-
ryg. Fra Cambaybugten gaar Kysten over Halvøen Guds jarat, der afskæres af Cam-
bay- og Katsjbugten (Øen Katsj), mod NV. til Indus; den er flad og sumpet. Be-
lutsjistans og Irans sandede og øde, mest flade Kyst gaar mod Vest; derpaa kommer
man gennem O manbug ten og Ormusstrædet ind i den Persiske Bugt („det grønne
Hav“), 236,000 km2, der trænger 1000 km ind til 30° n. Br.; den er ikke meget dyb
(Middeklybde 25 m), ved Tilførsel fra Evfrat og Tigris udfyldes den mere og mere.
Østkysten er sandet og lav; Vestkysten, Arabiens Kyst, 1500 km fra Kap Mussendom
(Mesandum) til Sjat-el-Arab, er Klippekyst; her ligger Bahreinøen i Bugten af s.
Navn. Fra Ormusstrædet gaar Kysten 600 km mod SØ. til Bas el Hadd, derpaa
2100 km mod SV. til Bab el Mandeb; mellem Arabiens og Afrikas Kyst ligger Aden
Bugten. Indhavet mellem dette Punkt og Halvøen Gudsjarat kaldes den persisk-
arabiske eller blot arabiske Havbugt (arab.: Bahr-el-Hind), Oldtidens Erythræiske
Hav, gennem Bab el Mandeb Strædet (o: Taarernes Port) kommer man ind i det
2500 km lange røde Hav (eller arabiske Bugt), 460,000 km2, der ligeledes trænger
ind til 30 °, c. 500 m dybt i Gennemsnit. Det snævre Stræde indsnævres endnu
mere ved Øerne, der ligger i det (Perim). Det røde Hav ender mod N. i de to Bugter
Akaba (Oldtidens Ælantiske Bugt) og Suez, afskærende Halvøen Sinai, der ender
i Bas Muhammed. Arabiens Kyst ved det røde Hav er til 24° n. Br. flad og led-
saget af Koralrev; nordligere bliver den stejl; den er ligesom Afrikas Kyst fattig
paa Havne. — Asiens Sydkyst angives at være 25,500 km.
En Sammenligning mellem de tre sydasiatiske og de tre sydevropæiske Halvøer
liggér lige for. Bagindien er ligesom Balkanhalvøen den mest indskaarne, og ligesom
den har den talrige Øer paa sin Østside. Forindien og Italien er mindre indskaarne
og har begge en stor 0 ved deres Sydspids. Arabien og den pyrenæiske Halvø er de
mindst indskaarne og mest klodsede i Formen og har ogsaa noget tilfælles i deres
fysiske Beskaffenhed. '
Vestkysten. Ved den 115 km brede Sueztange skilles det røde Hav fra Mid-
delhavet. Kysten gaar 750 km mod NNØ., flad og fattig paa Havne til Kap Karmel,
derpaa stejlere og rig paa Havne, mange af dem er dog nu tilsandede paa Grund af
den nordafrikanske Kyststrøm, den betydeligste Havn er Beirut. Ved Iskanderun-
bugten (Alexandrettebugten) vender Kysten sig 750 km mod V.; denne Lilleasiens
Sydkyst er næsten overalt Klippekyst og rig paa Havne, kun i det indre af de store
Bugtei’ 1 arsus og Adalia findes et lavt, sumpet Kystland. Mellem de to Bugter ligger
Lilleasiens sydligste Punkt Kap Anamur; S. for den er Øen Cypern lejret. V. for Ada-
liabugten ved det lyciske Forbjærg drejer Kysten mod NV. og N. 370 km til Darda-
nellerstrædet; den er særdeles rig paa Indskæringer og Havne, som nu i øvrigt til