264
Asien.
Dels er tilsandede; her nævnes Bugterne Kos, Mendelia, Samos, Smyrna og Edremid.
Tillige er den ledsaget af en Mængde Øer, de asiatiske Sporader, hvoraf de største ei
Rhodos, Samos, Chios og Mytilene. Lilleasiens nordvestligste fremspringende Stykke
er Landskabet Troas, hvis Sydvestspids er Kap Baba. To smalle Stræder, Dardaneller-
strædet eller Hellespont, c. 1350 m bredt, og Bosporus eller Strædet ved Konstantino-
pel, der forbindes ved Propontis eller Marmarahavet, fører til det sorte Hav,
c. 460,000 km2 (Middeldybde c. 1200, største Dybde 2600 m), og Lilleasiens Nord-
kyst Denne Klippekyst, 1350 km, er kun lidet indskaaret, men rig paa Havne. Der-
paa drejer Kysten mod N. og NV. 520 km til Strædet ved Kertsj, som fører md til
det lidet dybe asovske Hav, hvis Østkyst, 370 km, er uden Betydning, ligesom det
sorte Havs Nordøstkyst, og særlig utilgængelig. — Asiens Vestkyst er c. 4400 km.
Som man har set, er Asien særlig rig paa Ødannelser paa Øst- og Sydsiden. Men
de fleste Øers Betydning er ikke stor, thi enten er de for smaa, som Kurilerne, Riu-
kiuøerne o. a., eller de er for isolerede eller ligger for nær Fastlandet til at faa seh-
stændig Betydning, som Sachalin, Formosa, Ceylon m. 11. Kun om de to Øgrupper, de
japanske og de østindiske Øer gælder det ikke, de danner to store selvstændige Dele.
De vil blive nærmere omtalte ved de særlige Afsnit, her gøres blot opmærksom paa,
at man ved at føre Sammenligningen med Evropa videre kan stille de japanske Øei
sammen med de britiske.
Asiens samlede Kystlængde er her angivet til c. 55,000 km, det bliver omtr. 1
km Kyst paa 795 km2. Regnes Øerne og Halvøerne sammen, udgør de c. V4 (24 %),
det vil sige Forgreningerne forholder sig til Kernen som t til 4.
§ 3. Højdeforhold, Floder og Søer.
Det store Bælte af Højlande, der gaar over Verdensdelen Ira V. til 0. indsnævres
mellem 70 og 75» 0. L. paa det Sted, hvor Floden Amu træder ud af Bjærgene mod
N Indus mod S., saaledes at Lavlandene mod N. og S. ikke er mere end 600 km
fiærnede fra hinanden; det er det eneste Sted, hvor det nordlige og sydlige Asien
staar i nogenlunde Forbindelse; det er ogsaa ad denne Vej, at Folkene er trængte
ind i Indien. Ved denne Indsnævring deles Højlandene i en større østlig U e ,
Centralasien, og en mindre vestlig Del; næsten alle større Bjærgsystemer staar
i Forbindelse med disse to Dele. Men ved Siden af disse optræder der enkelte mere
isolerede Højlande; saaledes skilles Dekans Højland i det sydlige Fonndien fra
Centralasien ved Hindostans Lavland, og mod N. skiller det sibiriske Lavland, som
atter mod SV. gaar over i den aralo-kaspiske Lavning og Turan, Uralsystemet fra Høj-
landene. Et tredje Lavland, Mesopotamiens, skiller Arabiens Højland fra det store
vestlige Højland. Endelig findes der et fjerde, større Lavland, det kinesiske, omkring
de store kinesiske Floders Nedreløb.
Centralasien. Det er den østlige Del af Højlandene, der har den største Betyd-
ning for Verdensdelens vertikale Bygning. Centralasien bestaar af Højlandene mel-
lem 75 og 120 0 0. l. og 28—50 0 n. Br. tillige med de Randbjærge, der omgiver dem.
De er henved 7 Mill, km2 eller c. 16 % af hele Asien. De kan deles i et nordligt Bæk-
ken og det mægtige tibetanske Højland mod S.
a. Det nordlige Bækken, Hanhai, o: det udtørrede Hav, 1000 1500
111 højt, begynder mod V. ved Pamirs Højland mellem Bjærgkæderne Tiensjan og
Kuenlun og gaar, 700 km bredt og 4000 km langt, mod ØNØ. til Chinganbjærgene;
mod NV. danner Dsungariet mellem Tiensjan og Altai en fortsættelse, mod SØ.