Størrelse. Naturforhold. Befolkning.
261
følt sig som en Helhed. Men rigtignok savner ogsaa Asien den Enhed i Racerne, som
karakteriserer Evropa. Naar undtages de indførte Negere i Arabien og en Del Pa-
puaer paa de indiske Øer nærmest ved Avstralien, hører Asiens Befolkning til 3
Racer: den eranske, malayiske og mongolske. Den første, c. 2/s Befolkningen,
bebor væsentlig det sydvestlige Asien og Forindien og falder i tre Sprog-
stammer: 1) den indoevropæiske (Persere, Armeniere og Indere; ogsaa Dravidaerne
i det sydlige Forindien regnes herhen, skønt de i sproglig Henseende danner en hel
selvstændig Stamme, medens de i legemlig Henseende falder sammen med Inderne,
de er vistnok et Blandingsfolk, nærmest af Ariere og Mongoler); 2) den semitiske i
Mesopotamien, Syrien og Arabien og 3) den kaukasiske i Kavkasuslandene, der staar
den semitiske nær, Malayerne, henved 50 Mill., bebor det indiske Arkipelag og Ma-
lakka, deres egentlige Hjem. Den mongolske Race er den talrigste, c. 3/s af Befolk-
ningen, og bebor det øvrige Asien; dertil hører 1) den kinesiske Sprogstamme
(Kinesere, Japanere, Koreanere, Indokinesere, Tibetanere, Mongoler og Mandsjuer),
og 2) tatarisk-altaiske Sprogstamme (de tyrkiske Folk, Finner, Tunguser, Ostjaker,
Samojeder o. a.) og de østsibiriske Folk, hvilke sidste dog i sproglig Henseende af-
viger fra de øvrige.
Asiens Befolkning udgør godt Halvdelen af hele Jordens, men om det virkelige
Tal er man stadig i Tvivl, da man for mange Landes Vedkommende kun har løse
Beregninger at holde sig til, og særlig er det Kina, der volder Vanskelighed (se p. 85).
Efter de nyeste Angivelser er Tallet c. 955,5 Mil]., 21,6 paa 1 km2; men Befolkningen
er højst ulige fordelt; ogsaa i den Henseende er Asien de grelle Modsætningers Ver-
densdel; ved Siden af uhyre Strækninger, som næsten er ubeboede, er der store
Lande, som er overbefolkede. Det er nærmest Kontinentalasien fra V. til 0, der skil-
ler mellem de tæt og tyndt befolkede Dele; Japan har 141,5, det egentlige Kina 103,
det britiske Kejserdømme Forindien 65,5, russisk Centralasien 2,7 og Sibirien O.g
paa 1 km2.
De K r i s t n e s Antal er forholdsvis meget ringe, de udgør næppe over 30 Mill.;
de findes særlig i Kavkasus, Armenien og Indien, ogsaa i Sibirien har de russiske
Missionærers Bestræbelser udrettet en Del. Langt større Udbredelse har Islam
faaet; fra Arkipelagus til Indus er den næsten eneherskende, ligesom ogsaa i Ara-
bien og de turanske Stepper, desuden er den betydelig udbredt i Indien og paa
Øerne; Tallet kan angives til omkring 200 Mill. Af Jøder er der godt en halv Mill.
Alle de øvrige, over 700 Mill., er Hedninger, de fleste hører til Buddhismen.
§ 2. Ydre Omrids.
Nord kysten begynder ved det Jugorske Stræde (Jugor Sjar), der skiller
Fastlandet fra Øen Vaigatsj, som atter ved den kariske Port skilles fra Dobbeltøen
Novaja Semlja; Farvandet mellem Øerne og Samojederhalvøen (Jalmal) kaldes det
kariske Hav. Samojederhalvøen begrænses mod 0. af den dybe Obske Bugt, der naar
til ned over Polarkredsen. Herfra gaar Kysten mod NØ. over Jenisseis Munding og
den indtil 800 km brede Halvø Taimyr, der ved Taimyrbugten mellem Kap Taimyr
og Kap Tsjeljuskin deles i to større Dele. Fra det sidste Forbjærg drejer Nordkysten
mod S. og slaar derpaa ind i Hovedretningen ØSØ., indtil den ender i Østkap (Kap
Desjnev) paa den rigt indskaarne Tsjuktsjer Halvø. Paa denne Strækning mærkes
Lenas store fremskudte Delta, Borehajabugten og Janabugten og den foran lejrede
Øgruppe Ny-Sibirien samt de nordligere liggende Long Øer; fremdeles Koly mas Mun-
ding med Bjørneøerne; endelig Kap Sjelagskoi og den mod NØ. beliggende Wrangel 0;