260
Asien.
vilde maaske derfor være bedre fra Urals Sydspids at følge Højdedraget Obtsjei-
Surt mod V os derpaa Voleahøjderne mod S. til Manytsjlavningen.
Asiens nordligste Punkt er Kap Tsjeljuskin (eller paa russisk Sjeverovostotsjmn
■ • Nordøstkap), 77 o 36’ n. Br.; det østligste Punkt er Østkap (Kap Desjnev) ved
Beringsstrædet, 66 o n. Br., 169 o 44’ v. L.; det sydligste Punkt er Kap Buru (eller
Bulus) paa Svdvestspidsen af Malakka, P/40 n. Br., Kap Romama paa Sydøst-
spidsen af Malakka ligger lidt nordligere; del vestligste Punkt er Kap Baba i L
asien 26 o 4’ ø. L. Kap Tsjeljuskin og Kap Buru ligger omtrent under samme
Meridian og er fjærnede fra hinanden c. 8500 km. i Længden er Verdensdeleni fra
Kap Baba fil Østkap c. 11,000 km. Asien ligger helt paa den nordlige Hah kugle g
kommer kun med Øerne ind paa den sydlige, Javas Sydkyst naar til c. . f
Skønt Verdensdelen ikke mangler Forgreninger, er dog Kernen særlig stoi, c. /s at
hele Massen, og bliver ved den uheldige Bygning i vertikal Henseende næsten helt
isoleret fra Forgreningerne. Kernen har Form af en uregelmæSslg Firkant. Deni ene
Side fra det Jugorske Stræde til den persiske Havbugts Nordvestspids ei c. 4500
km" den anden herfra til Kanton er c. 6300 km, den tredje til Kolymas Mundmg
er c 6000 km den fjerde til det Jugorske Stræde er c. 3700 km.
Verdensdelens Størrelse er c. 44,2 Mill, km* naar man holder sig inden for de
politiske Grænser; Tallet maatte forøges med henved '/, Mill, km , hvis man rettede
sig efter den ovennævnte Naturgrænse over Ural, Obtsjei-Syrl og Manytsjdepres-
'"T Naturforhold. Befolkning. Hvad den vertikale Bygning angaar,
karakteriseres Asien ved det kolossale og den rige Afveksling i M
i Amerika saa, al Kædedannelsen var den fremherskende, og vi i Afrika vil fl d
Plateaudannelsen som den overvejende, optræder her begge Former, dog a‘
Plateaudannelsen har Overtaget (ill. Wagner er Gennemsnitshøjden af» Ve riens-
delen 950 m). Af de c. 44 Mill. km2 er omtrent kun de 16 Lavlaind, Højlandet udg
saaledes omtrent to Tredjedele. Medens i Amerika Modsætningen mellem højt og
lavMiSer i vestøsUig Retning, Andes den her fra N. til S. røver Midten mel em
c 28»% 50» n. Br., gaar der paa en Strækning af c. 8300 krm el stolt Bælt
af Højsletter som tager til i Bredde fra V. til 0., og som er opstaaet ved ko-
lossale Foldninger’. I hydrografisk Henseende staar
dog langt over Afrika. Karakteristisk for Asien er de mange kontinenta
Find s vstenier og Dobbeltstrømmene.
Omtrent 3/4 ligger i det tempererede, Vs i det kolde og Vs i det hede Bælte.
Dette kunde tyde paa en større klimatisk Enhed. Det er dog langt fra Mældet;
den store Udstrækning fra V. til 0., Højlandenes Ordning i samme Retning °* d
kolossale Former fremkalder et udpræget F as tlandsklim a Desuden m
erindres at de for denne Verdensdel fremherskende Vestenvinde først kommer over
Afrikas og Evropas Fastlandsmasser og bliver tørre, medens Vindene fra det store
Ocean paa Grund af Højlandene heller ikke kan bringe Fastlandet Fugtig e .
Er der saaledes store Modsætninger i klimatisk Henseende, er de Akenu ndre
i Planle- og Dyreverdenen; der findes de slørste Kontraster, fra de mindste til de
største Former Planteverdenen maa i det hele kaldes rig, uden dog a esi
Fvide som Amerikas; paa den anden Side er Asien langt rigere paa Kul urplanter
end ImeSka de fleste af vore Kornsorter har deres Hjem i Asien, og noget lignende
Sm"Verdenen; „æslen alle Dyr, der er tæmmede af Mennesket, Andes op-
■ rior Hpsfp Æsler og Geder findes endnu i vild instand.
" " De8 ejendommelige Jordbundsforhold, som gør mange Dele af Verdensdelen til
enke»:, Suttede Jd for sig. har bidraget til, al Asiens B e f o 1 k n > „ g aldng har