Centralasiens Jordbundsforhold.
267
Nordside er 4600, paa Sydsiden 4800 m. S. for Jarkands og Karakasjs Floddale
gaar brede Kæder (ofte regnede som Forkæder til Himalaya) fra NV. til SØ. over
Plateauet, dei skiller Kuenlun fra Himalaya; de kaldes med eet Navn Karakorum
(□: sorte Bjærge) efter Karakorumpasset (5650 m), 78° ø. L., 35V20 n. Br., hvor
Jarkand (i Øvreløbet kaldet Raskem) udspringer. V. for Passet stiger Kamhøjden
i disse Bjærge til 7000 m, her ligger Jordens næsthøjeste Bjærg, Mount Godwin
Austen, 8620 m (før forvekslet med det mod SØ. liggende Dapsang) og Mustag-
passet, 2260 ni; sydligere ligger de Lo Højdepunkter Gusjerbrum, 8040 ni, og
Masjerbrum, 7790 m; denne Del af Bjærgpartiet vokser mod V. sammen med
Mount Everest, set fra Sikhim.
Hindukusj og Pamirs Højland. Mod 0. fortsættes Kuenlun i de mægtige Dangla-
bjærge, der synes at forgrene sig mod SØ.; længere mod 0. danner Kuenlun som
Marco Polo Bjærgene Sydranden for Tsaidams Plateau.
b. Sydranden af Centralasien dannes af Bjærgbuen Himalaya, o: Sneens Bolig,
Jordens mægtigste Bjærgsystem, hvad Højden angaar. Det strækker sig fra Indus’
til Brahmaputias Gennembrud først fra NV. til SØ., derpaa fra V. til 0. i en Længde
af 2200 km og med en lidet vekslende Bredde, c. 300 km, indtagende et Areal af
c. 660,000 km2. Bjærgsystemet bestaar af yngre Dannelser og er forholdsvis simpelt
i sin Bygning, da det væsentlig dannes af en Midtkæde og en nordlig og sydlig
Forkæde; de højeste Toppe, der findes i Midtkæden, er kun ijærnede 75—90 km fra
Hindostans Lavland, saaledes at Forskellen paa Systemets sydlige og nordlige
Affald, som altid mati \æie stor paa Grund af, at der er Lavland mod S. og et mægtigt
r