268
Asien.
I Øst-
stærkt
Højland mod N, bliver endnu mere iøjnefaldende. V. for Satledsjs Gennembrud er
Toppene kun undtagelsesvis over 7000 ni, i den østlige Del er der mange 1 oppe paa
over 7000 m. I Forhold til disse Højder er Kamhøjden ringe, i Midten 5000 -5500 m.
Det mærkelige ved Kæden er, at den, især i den midterste, højeste Del, er gennem
furet af en Mængde Tværdale, da de fleste af Ganges’ Bifloder udspringer imellem
Kæderne og først løber gennem kortere eller længere Dale. Passerne er dog faa og
besværlige, 3000—5000 m er den almindelige Højde, nogle rager over Snegiænsen
(se p. 67), det højeste er Ibi Gamin, c. 7790 m, N. for Bjærglandet GarhuaL
Som antydet deler man Systemet i en vestlig, mellemste og østlig Del. Vest-
himålaya gaar fra Indus’ Gennembrud til dens Kilder; dens Hovedkam er mere
sluttet og højere end de andre Dele; kun een Flod, Satledsj, Indus Biflod, gennem
bryder Hovedkæden; af Toppe nævnes foruden Ibi Gamin, Nanda Dem 7820 m
Industrien skilles ved Hovedkammen fra Dsjilams og Tsjinabs Floddale Det
mellemste Himalaya gaar til Brahmaputras Biflod Tista. Her ligger Systemets høje-
ste Toppe ved Nepals Nordgrænse mellem Dhaulagiri (o: det hvide Bjæ g), ■
8180 m, og Kants jindsjinga, 8580 m, den sidste især omgiven af stora^ede ^le'
schere hvoraf den mægtigste er Milumgletscheren, 15—20 km lang 1000 m bi c.
V. for Kantsjindsjinga ligger under c. 28 o n. Br. og 87 » ø. L
kankar, „Sneens Herre“), Jordens højeste Bjærg, 8840 ni (maalt 1856 af Waugl
nyeste Maaling siger c. 8770 m) og c. 50 km mod SV Gaunsankar, c 7130I m (
indtil den nyeste Tid har været betragtet som eet med Mount Everest. Af Læ g
dalene, der dannes af Ganges’ Bifloder, før de gennembryder den sydlige Kæde,
nævnes Karnalis, en Biflod til Gagra, og Kosis. S. for Hovedkæden ligger laveie
Parallelkæder, der skiller de frugtbare Længdedale, Duns, fra Sletten.
himalaija eller Bhutans Himalaya mangler egentlige Parallelkæder men
skovbevoksede Tværkæder udgaar fra Hovedkæden mod S-, og lavere Kædens]luller
ligeledes her Længdedalene, som her kaldes Duars (o. oi e),
høieste Punkt i Bhutan er Dsjamalari, 7298 m.
Pamirs Højland, „Verdens Tag“ (for øvrigt er det uslk£ært’ Ordet b -
tyder) som ligger paa Vestranden af Centralasien mellem 377 og 40 n Bi o&
danner Forbindelsen mellem Himalaya, Kuenlun og Tiensjan, er endnu langt ia
rigtig kendt. Saa meget er dog vist, at der, hvor man før troede Belur- eller Bolortag.
laa fr der i Virkeligheden kun en c. 400 km bred øde, foldet Højslette, som v#d mæg-
tige Rygge, der til Dels rager over Snegrænsen, deles i flere Plateauer; li a de æ
Tider erHandelsvejene, der forbinder Østen og Vesten, gaaede over denne Høj-
slette 1 den nordlige Del gaar disse Bjærgrygge parallelle med Alaikæden Ira A .
til 0. med Taldikpasset (3600 m); mellem denne og Transalai (detPJram'de^01’
mede Kaufmanns Bjærg, 7010 m) udspringer Amus nordlige kildeflod
(o- røde Vand) eller Surchab, 2900 m o. H. S. for Transalai ligger den største af
Højlandets Søer, Kara-kul (o: sorte Sø), 3780 m o. H. Som Pamirs.Østrand anses nu
den store Bjærgmasse Mustag-ata (o: Isbjærgets Fader) mellem 38 og 39 n. Bi. og
75 og 76° ø L der har Højder paa c. 8000 m (Bjærget Tagarma, c. 7800 m, menes
at høre herhen) og mægtige Gletschere, som naar ned til 4300 m o. H.; her ligget
Kisil-Jart Passet, 4440 m. . „ ,
Ved Alaikæden knyttes til Pamirs Højland Systemet Tiensjan eller Himmel-
bjærgene, som gaar i vestøstlig Retning fra 65 til 96 o 0. L 2600 km med en Gen-
nemsnitsbredde af 370 km eller halvanden Gang mere end det bredeste af Alp .
Det bestaar hovedsagelig af en Mængde parallelle Hovedkæder der forskyder sig
over hinanden fra SV. til NØ. indesluttende Længdedale, der aabner sig mod Vest.
Her nævnes Serafsjans Floddal, begrænset mod Syd af Hissars Bjærgland, Nanns