Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
268 Asien. I Øst- stærkt Højland mod N, bliver endnu mere iøjnefaldende. V. for Satledsjs Gennembrud er Toppene kun undtagelsesvis over 7000 ni, i den østlige Del er der mange 1 oppe paa over 7000 m. I Forhold til disse Højder er Kamhøjden ringe, i Midten 5000 -5500 m. Det mærkelige ved Kæden er, at den, især i den midterste, højeste Del, er gennem furet af en Mængde Tværdale, da de fleste af Ganges’ Bifloder udspringer imellem Kæderne og først løber gennem kortere eller længere Dale. Passerne er dog faa og besværlige, 3000—5000 m er den almindelige Højde, nogle rager over Snegiænsen (se p. 67), det højeste er Ibi Gamin, c. 7790 m, N. for Bjærglandet GarhuaL Som antydet deler man Systemet i en vestlig, mellemste og østlig Del. Vest- himålaya gaar fra Indus’ Gennembrud til dens Kilder; dens Hovedkam er mere sluttet og højere end de andre Dele; kun een Flod, Satledsj, Indus Biflod, gennem bryder Hovedkæden; af Toppe nævnes foruden Ibi Gamin, Nanda Dem 7820 m Industrien skilles ved Hovedkammen fra Dsjilams og Tsjinabs Floddale Det mellemste Himalaya gaar til Brahmaputras Biflod Tista. Her ligger Systemets høje- ste Toppe ved Nepals Nordgrænse mellem Dhaulagiri (o: det hvide Bjæ g), ■ 8180 m, og Kants jindsjinga, 8580 m, den sidste især omgiven af stora^ede ^le' schere hvoraf den mægtigste er Milumgletscheren, 15—20 km lang 1000 m bi c. V. for Kantsjindsjinga ligger under c. 28 o n. Br. og 87 » ø. L kankar, „Sneens Herre“), Jordens højeste Bjærg, 8840 ni (maalt 1856 af Waugl nyeste Maaling siger c. 8770 m) og c. 50 km mod SV Gaunsankar, c 7130I m ( indtil den nyeste Tid har været betragtet som eet med Mount Everest. Af Læ g dalene, der dannes af Ganges’ Bifloder, før de gennembryder den sydlige Kæde, nævnes Karnalis, en Biflod til Gagra, og Kosis. S. for Hovedkæden ligger laveie Parallelkæder, der skiller de frugtbare Længdedale, Duns, fra Sletten. himalaija eller Bhutans Himalaya mangler egentlige Parallelkæder men skovbevoksede Tværkæder udgaar fra Hovedkæden mod S-, og lavere Kædens]luller ligeledes her Længdedalene, som her kaldes Duars (o. oi e), høieste Punkt i Bhutan er Dsjamalari, 7298 m. Pamirs Højland, „Verdens Tag“ (for øvrigt er det uslk£ært’ Ordet b - tyder) som ligger paa Vestranden af Centralasien mellem 377 og 40 n Bi o& danner Forbindelsen mellem Himalaya, Kuenlun og Tiensjan, er endnu langt ia rigtig kendt. Saa meget er dog vist, at der, hvor man før troede Belur- eller Bolortag. laa fr der i Virkeligheden kun en c. 400 km bred øde, foldet Højslette, som v#d mæg- tige Rygge, der til Dels rager over Snegrænsen, deles i flere Plateauer; li a de æ Tider erHandelsvejene, der forbinder Østen og Vesten, gaaede over denne Høj- slette 1 den nordlige Del gaar disse Bjærgrygge parallelle med Alaikæden Ira A . til 0. med Taldikpasset (3600 m); mellem denne og Transalai (detPJram'de^01’ mede Kaufmanns Bjærg, 7010 m) udspringer Amus nordlige kildeflod (o- røde Vand) eller Surchab, 2900 m o. H. S. for Transalai ligger den største af Højlandets Søer, Kara-kul (o: sorte Sø), 3780 m o. H. Som Pamirs.Østrand anses nu den store Bjærgmasse Mustag-ata (o: Isbjærgets Fader) mellem 38 og 39 n. Bi. og 75 og 76° ø L der har Højder paa c. 8000 m (Bjærget Tagarma, c. 7800 m, menes at høre herhen) og mægtige Gletschere, som naar ned til 4300 m o. H.; her ligget Kisil-Jart Passet, 4440 m. . „ , Ved Alaikæden knyttes til Pamirs Højland Systemet Tiensjan eller Himmel- bjærgene, som gaar i vestøstlig Retning fra 65 til 96 o 0. L 2600 km med en Gen- nemsnitsbredde af 370 km eller halvanden Gang mere end det bredeste af Alp . Det bestaar hovedsagelig af en Mængde parallelle Hovedkæder der forskyder sig over hinanden fra SV. til NØ. indesluttende Længdedale, der aabner sig mod Vest. Her nævnes Serafsjans Floddal, begrænset mod Syd af Hissars Bjærgland, Nanns