Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Central- og Vestasiens Jordbundsforhold. 269 Dal, Sir-darjas Kildeflod, Tsjus Dal med Søen Issik-kul (o: Varme Sø, 5200 km2 og 4000 m over Havet), og Ilis Dal. Til de enkelte Bjærgkæders Højde kender man endnu kun lidt; Bogdo-ola mellem 88 og 90 0 ø. L. rager over Snegrænsen, der an- gives til 4300 m, omkring Issik-kul findes Højder paa 4500 ni, men de højeste Punkter ligger i Midten af Hovedkæden; Chan-tengri, o: Aandernes Konge, er 6950 m; blændende hvid rager Toppen i Vejret mellem en Snes mindre snedækkede Bjærgtoppe. Lidt østligere fører Musartpasset, 3670 m, fra Ilidalen til Øst-Turkestan. Alle Passerne mod V. er vanskelige og sjældent under 3600 m, det betydeligste er Terek Davan, c. 4000 in, der fører over Alai-tag fra Kasjgar til Khokand. Tsjus Dal begrænses mod S. af Alexanderbjærgene (Semenovs Bjærg, 4680 m). Om Vulkaner i Tiensjan, om hvilke der har været saa megen Tale som Bevis paa, at Vulkaner kan findes langt fra Havet, beretter de senere Rejser intet. Vestasien. Det vestasiatiske Højland kan deles i det egentlige vestasiatiske Høj- land og Arabiens Højland. a. Det vestasiatiske Højland knyttes til Centralasien ved Bjærgkæden- Hindu- kusj, o: Hindudræberen, eller Hindukoh, o: Hindubjærget, Oldtidens Paropamisos, der begynder som en Fortsættelse af Karakorum V. for det Sted, hvor Amus sydlige Kildeflod Pandsja udspringer. Den østlige Del af Bjærgkæden er endnu kun lidet kendt; men af Passerne, som til Dels ligger ved c. 5000 m Højde, maa man antage, at Bjærgtoppene ikke staar meget tilbage for Himalayas. Ved Sydaffaldet af det østlige Hindukusj ligger Bjærglandskabet Kaflristan. Mod'V. bliver Systemet lavere og ender i Gruppen Kohi-Baba, 5175 m. Mellem denne sidste og det egentlige Hindu- kusj fører Vejen fra Kabul gennem Hadsjikakpasset, c. 3700 m, og Banjampasset, c. 2550 m, over Bjærgene; igennem Kabuls Floddal, begrænset mod S. af Sefid-koh Kæden (højeste Punkt 4760 m) fører Vejen til Indien over Khaiberpasset, 1028 m —ad hvilket Alexander den Store trængte ind i Indien —, ned til Bjærgdalen om P es javar. Fra’Kohi-Baba fortsættes mod V. Randbjæi^ene, der danner Nordranden for Irans Højland. De bestaar af mange parallelle Kæder, som Ghurbjærgene og Kohi-Kaitu, ledsagede mod S. af Heri-Ruds Floddal; mod N. er Affaldet til Turan brat, medens Bjærgene sænker sig jævnt ind til Højlandet. V. for den sidstnævnte Kæde bryder Heri-Rud mod N. gennem Bjærgene og danner en af de faa Forbindelsesveje med Turan; V. for Gennembruddet opløser Randbjærgene sig i en Mængde smaa Kæder som Binalud- og Gulistanbjærgene. Mod V. hæver sig den mæglige Bjærgbue Elburs S. for det kaspiske Hav, det sidste Afsnit af Irans nordlige Randbjærge; midt i Sy- stemet og i det sydligste af Buen findes den mægtige, ikke længere virksomme Vulkankegle Demavend, 5670 m, Oldtidens Jasonius mons1)-, herfra fortsættes Bjær- gene mod NV., idet de bliver smallere og lavere paa den anden Side af Kisil-Usens eller Sefid-Ruds Floddal (den første er Biflod til Sefid-Rud), den eneste Flod, der gennembryder Bjærgene; længst mod NV. ligger Toppen Savalan, 4810 ni. Medens Bjærgene sænker sig jævnt mod Højsletten, falder de stejlt af til det kaspiske Hav; den smalle, sumpede og usunde Kystrand er særdeles hed med en yppig, næsten tropisk Vegetation. Irans Østrand dannes af Meridianbjærge, der falder stejlt af lil Indien. Den nordligste af disse Kæder er Suleimansbjcergene, c. 70 0 ø. L., med Toppe som Pirghul, c. 3530 m, og Suleiman (Suleimanstronen), 3440 m; Bjærgkæden gennembrydes af mange smaa Tværdale, der sender Tilløb til Indus; talrige Forgreninger fra den gaar ind paa Højsletten og opfylder Afghanistan. S. for den 29. Breddegrad gør Rand- x) Persiske Skribenter har gjort den til Jordens højeste Bjærg og talt om 30 km.