266
Asien.
Højlande, Tibet, Jordens mægtigste Højland, begrænset mod S. af Himålaya. Mod
V. er det kun 600 km bredt, mod 0. tager det til i Bredde, til det ved den 91.
Længdegrad strækker sig gennem 12 Breddegrader; Østranden, som er mindst
kendt, kan maaske sættes ved Jynling, 104° ø. L. Fladeindholdet af hele Højlandet
er c. 2 Mill, km2, Gennemsnitshøjden er over 4000 m, det dybeste Sted er endnu
over 3000. Det er jævnest i Midten mellem 80 og 90° ø. L., det er det næsten helt
ubeboede Khors Højland, dækket med talrige Saltsøer; her nævnes Teng ri-nor
eller Dsjang-Namtsjo, 4630 m over Havet, Buka-nor og mod V. Tsjargut-nor og
Ike-Namur-nor. Mod S. ligger hidtil lidet kendte Randbjærge, som Kailas (6700
m), Gangribjærgene (ø: Isbjærg) og Gang dis ribjærg ene, der bestaar af Gnejs og
krystallinske Skifere og har Toppe paa 6—7000 m; de maa vel regnes til Himålaya
Fra det vestlige Tibet.
og har ogsaa af Sven Hedin faaet det samlede Navn Trans-Himdlaya. Højsletten er
næsten Halvdelen af Aaret bedækket med Sne, men i den særdeles hede Sommer
modnes Koin og Frugter, og Jorden bedækkes med Græs, der tjener til Næring for
store Hjorde af vilde Æsler, Antiloper og Moskusfaar.1) Nordøstranden af Østtibet.
hvis vældige Bjærgmasser endnu kun er lidet kendte, bestaar af Højdedrag, der
danner Vandskellet mellem Jangtsekiang og Hoangho. Længst mod NØ. ligger
Bæknet om den c. 3800 km2 store Sø Kukuinor eller Tsinghai (o: blaa Vand), endnu
3260 m over Havet.
Nordranden dannes af Kuenlun, ogsaa kaldet Tsungling (Svibelpassernes
Bjærge, efter de der voksende vilde Svibler), der mod V. tager sin Begyndelse ved
Jarkands Gennembrud, 77 0 ø. L., og mod 0. fortsættes i Allintag og Nansjan. Det vest-
lige Afsnit er det højeste og bedst kendte; Toppene er her 5—6000 m, men Kamhøj-
den er meget anselig, da hverken Erosion eller Foldninger har fremkaldt større For-
andringer, et Forhold, der karakteriserer Systemet som meget ældre end Himålaya,
der har langt højere Toppe, men hvis Kamhøjde er lavere; Snegrænsen paa Kuenluns
i) Disse og andre af Centralasiens Egne er særlig bievne undersøgte af Indere, Panditer (ø: Iserde),
der oplærtes og udsendtes af den engelske Regering.