Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
I 328 Asien. Kotsjinkina (Cochinchine, Basse Cochinchine), Koloni, erhvervet 1861, Landet omkring Mekongs Delta, c. 57,000 km2 med 3,050,800 Indb., 53 paa 1 km2, væsentlig Annamiter, c. 14,000 Evropæere; c. 75,000 Katolikker. — Hovedstad er Saigun ved Floden af s. Navn, 50,900 Indb., forbunden med den lige overfor liggende, kun af Indfødte beboede Cholon, 191,700 Indb.; Byen, der har det meste af Koloniens Handel, har flere højere Læreanstalter og Industri, især i Ris; ved samme Flod ligger Bienhoa, ved Mekongs nordlige Mundingsarm Mytho, c. 10,000 Indb., og ligeledes i Deltaet Vinhlong. Kambodja (Cambodge), Kongerige under Protektorat siden 1863, beliggende V. og N. for Kotsjinkina, 175,400 km2 med 1,487,900 Indb., 8 paa 1 km2, hvoraf de fleste er Kambodjere, desuden c. 250,000 Kinesere og c. 40,000 Malayer. Foruden Ris dyr- kes Betel, Tobak, Indigo, Sukker m. m. — Hovedstad og Sæde for Skyggekongen er Pnom-Penh ved en Arm af Mekong, c. 46,000 Indb.; mod NV. ligger den gamle Hovedstad Udong, ved Kysten den eneste Havn af Betydning Kampot, c. 3000 Indb. Annam (Ngannam, o: det beroligede Syden), Kongerige under Protektorat siden 1884, mellem Mekong og Kysten, 159,900 km2 med 5,542,800 Indb., 35 paa 1 km2, overvejende Annamiter; c. 300,000 Katolikker. Det er for en stor Del Bjærgland med store Skove, men ikke meget Risland; Bjærgværksdriften, særlig Kul, men ogsaa Jærn, Kobber, Zink, Guld og Salt, giver en Del Udbytte; der udføres især Sennep, Silke, Bomuld, Sukker og Tobak. Hovedstad og Kongens Sæde er Hué ved Floden Annam, c. 20 km fra Mun- dingen, c. 50,000 Indb., med en Fæstning med fransk Garnison. Af andre Byer nævnes Havnene Turån, c. 5000 Indb., med store Kulgruber i Nærheden, Kvangnam, Kvangngai, c. 5000 Indb., og Bindenh, c. 75,000 Indb.; mod N. i Kystlandet ligger Vinh, c. 12,000 Indb., og Thanhoa, c. 7000 Indb. Tonkin (Tongking), Protektorat siden 1884, den nordlige Del af Annam, 119,700 km2 med 6,118,000 Indb., 51 paa 1 km2, hvoraf største Delem er Annamiter, desuden en Del Kinesere og nogle Malayer; der er c. 400,000 Katoliikker. Landet ligger om- kring nedre Songkoi og dens Delta; de vigtigste Udførselssartikler er Ris, Sukker. Bomuld og Tobak; den nordlige Del er bjærgfuld og rig paa SSkov og Metaller. Landet, der tidligere var en Del af Annam, styredes indtil 1897 af en Vicekonge under Kongen af Annam, nu regeres den af en fransk Resident. Hovedstaden og fra 1902 Hvdst. for hele Indo-Chine er Hanoi ved Songkoi, 115 km fra Mundingen, 103,200 Indb.; Byen, der er en af de smukkeste i Østasien, har et Citadel; dens Havn er Haiphong, 27,000 Indb.; ved Flodens Delta ligger Santoi, c. 12,000 Indb., og Namdinh. Laos, el af Siam 1893 afstaael Territorium, ved Sianis Nordgrænse og Mekong, 290,000 km2 med 631,800 Indb., 2 paa 1 km2. Landet, der er rigt paa Skov (Kaut- sjuk, Teaktræ), regnedes tidligere til Sjanstaterne. — Der er tre Stater, Bassak, Muong-Sing og Luang-Prabang, den sidste med Byen af samme Navn ved Mekong, c. 15,000 Indb., der er Hovedstad og har Handel med Kina; den franske Residens- stad Vientian ligger sydligere ved Floden. Kvangtsjou, Territorium afstaael i 1898 paa 99 Aar af Kina paa Østsiden af Halvøen Leitsjou, 1000 km2 med 158,900 Indb., 159 paa 1 km2; 1899 blev det forøget med to Øer i Bugten. 1900 blev del stillet under Indo-Chines Generalguvernør. III. Kongeriget S i a ni. Siam, der af de Indfødte kaldes Muang-Thai (y. de Fries Land), er nu den eneste Stat, som nogenlunde har bevaret sin Selvstændighed, og dens fremtidige