338
Asien.
dels i Dsungariet. I det 19. Aarhundrede er derimod Grænserne bievne beskaarne.
Rusland gjorde Erobringer saavel i Mandsj uriet som i det vestlige Dsungari; og
samtidig blev det Afspærringssystem brudt, som den kinesiske Regering saa
strængt har overholdt, og som hidtil har gjort, at Kina var et saa godt som ukendt
Land for fremmede. Ved Opiumskrigen med England 1840—42 blev Kina tvunget
til at aabne Havnene Amoy, Futsjou, Ningpo og Sjanghai, Havnen Kanton var alle-
rede aaben for Evropæerne; 1844 og 45 sluttede Frankrig og Nordamerikanerne
Handelstraktater med Kina. En ny Krig med England og Frankrig udbrød 1857,
1859 maatte Kina aabne 6 nye Havne og Floden Jangtsekiang, Udlændinge fik Lov
at berejse Riget, og der maatte ikke lægges Kristendommen Hindringer i Vejen:
Krigen blussede op paa ny, Peking erobredes, og den endelige Fred sluttedes 1860.
Samtidig truedes Riget af
en langt større Fare i det
Indre; 1850 udbrød Tai-
pingopstanden (Taiping,
den store Fred), den første
egentlige Revolution, som
var overgaaet Landet i flere
tusinde Aar. Den lededes af
Taiping, en Efterkommer af
Dynastiet Ming, og gik ud
paa at styrte Mandsjuerne.
Opstanden næredes ved den
herskende Misfornøjelse
over de Ydmygelser, Rege-
ringen maatte lide af Evro-
pæernee, og Regeringen saa
sig nøcdsaget til at paakalde
Frankirigs og Englands
Hjælp mod Oprøret. Nan-
king blev indtaget 1864, og
Oprøret kvaltes; men Landet, især de sydlige Provinser, havde lidt overordentlig,
over 30 Millioner Mennesker var omkomne, og det var kun foreløbigt, at Opstanden
var slaaet ned. Samtidig maatte Regeringen kæmpe mod de oprørske muhamedanske
Pansi (Panthayer) i Jynnan og Dunganer i Dsungariet samt mod Usbekerne, der
først 1871 maatte opgive det af dem løsrevne Øst-Turkestan. Hertil kom stadig Stridig-
heder udadtil, saaledes en Krig med Frankrig 1884—85 angaaende Tonkin, og Rus-
land og England tvang det til mindre Afstaaelser og Grænsereguleringer. Krigen med
Japan 1894—95, hvorved det mistede Formosa og Overhøjheden over Korea, bidrog
dog til at aabne Øjnene i Kina for den evropæiske Kulturs Betydning; man indsaa, af
det i Længden var umuligt at holde den ude, og et Fremskridtsparti indledede ogsaa
en Reformperiode, men ved Aarhundredets Slutning afbrødes den brat ved et Stats-
kup af Modpartiet, efterfulgt af den mod Evropæerne rettede blodige Bokser-
opstand, der maatte slaas ned ved Magternes Indblanding 1901. De ledende indsaa
nu, at det var nødvendigt at tage fat paa Reformerne og navnlig tage Hensyn til
Befolkningens stærke Uvilje mod Dynastiet og søge at forsone Kineserne og Mand-
sjuerne (saaledes blev 1902 Ægteskab mellem de to Folk tilladt), og Krigen mel-
lem Japan og Rusland vakte endnu mere Eftertanken; i 1906 stilledes der en
friere Forfatning i Udsigt, Hæren reorganiseredes, der oprettedes Provinsraad, og
1910 blev der sammenkaldt en Nationalforsamling for at forberede Forfatningen.