Kina. Historie og Befolkning.
339
Men Misfornøjelsen med Dynastiet tiltog stadig, og i Oktbr. 1911 udbrød en Revolu-
tion, blandt andet foranlediget ved Regeringens Stilling til det brændende Jærn-
banespørgsmaal, og til Verdens store Forbavselse endte det med, at Dynastiet blev
styrtet, og Kina blev Republik i Febr. 1912 under Navn af „Ta-tsung-hoa-ming-ko“,
0: „Den store Republik i Civilisationens Midte“.
Kina er c. 11,139,000 km2 og har efter den nyeste Opgørelse i 1910 c. 330 Mill.
Indb. — endnu 1906 opgaves c. 428 Mill. — eller „Munde“, som de kaldes. Heraf
regnes de c. 326 paa Kina uden de „undertvungne“ Lande, hvilket har et Areal af over
6.2 Mill, km2 eller omtrent to Tredjedele af Evropa, altsaa c. 50 paa 1 km2, saaledes at
den gamle Fabel om det overordentlig tæt befolkede Kina maa opgives. Men sikkert er
det, at der er Egne, som er meget tæt befolkede, navnlig Floddeltaerne, „Rigets ernæ-
rende Mave“, og i det hele Kystlandskaberne, Sjantung har saaledes 173, Kiangsu 155
ogTsjekiang 153 paa 1 km2, men i andre Dele synker Tallet langt under Middeltallet,
Kansu har saaledes kun 11., Helungkiang 3, ja Sintsjang kun 1,2 paa 1 km2. I Flod-
deltaerne ligner Landet en eneste By. Omtrent hver Plet er beboet, endog paa Van-
det bygges Huse, og som „Vandnomader“ drager mange omkring paa Floderne med
deres Tømmerflaader, hvorpaa findes smaa Haver, Ænder og Svin. End ikke den
frugtbareste Jordbund er tilstrækkelig til at ernære en saa tæt Befolkning, og
Hunde, Rotter, Katte, Mus, Aber, Slanger, kort sagt alt maa tjene til Føde; en fryg-
telig Landeplage er den næsten periodisk indtrædende Hungersnød; den bortriver i
Millionvis af Mennesker, som i 1877—79. At dræbe, udsætte eller sælge Børnene,
især Pigebørnene, er eller var i flere Provinser en gængse Skik.
Befolkningen hører til den mongolske Race. De egentlige Kinesere eller Han-
djin (o: Hanfolk, efter et tidligere Dynasti Han) udgør den langt overvejende Del
og behersker med deres ganske enestaaende, ejendommelige Kultur alle Forhold; af
andre Stammer mærkes Mandsjuer, Tunguser, Mongoler og Tibetanere. Desuden var
der 1910 141,900 Fremmede, hvoraf 65,400 Japanere og 49,400 Russere. Ligesom
ægypterne og andre af Oldtidens Folk lukkede Kineserne sig tidlig ude fra Frem-
mede, og deres Lands Natur begunstigede i høj Grad denne Afsondring; og da endelig
Erobrerne, Mongolerne og Mandsjuerne, trængte ind, var alt saaledes stivnet i faste
Former, at disse Erobrere i anden Generation saa at sige selv blev Kinesere. Saa
længe man har kendt noget til Folket, har det staaet paa samme Trin, det er hverken
gaaet frem eller tilbage; Kinesernes Princip er stadig det samme: „Fortiden er Rette-
snor for Fremtiden“.
Kineserne er praktiske og dygtige Folk med Sans for alt det materielle, de er
et Forstandsfolk; men noget egentlig højt Standpunkt i aandelig Henseende er de
aldrig naaet til. Agerbrug er udviklet i høj Grad; mange vigtige Opfindelser, som
Krudtet, Kompasset, Porcellænet. Bogtrykkerkunsten, har de kendt længe før Ev-
ropæerne, og- de er udmærkede Haandværkere. En almindelig Dannelse er udbredt
blandt hele Folket, overalt findes Skoler, og de fleste Kinesere kan læse, noget, der
er saa meget mærkeligere som Sproget, der hører til Enstavelsessprogene (se p. 89),
Irembyder overordentlige Vanskeligheder. Det kinesiske Sprog, der falder i en
Mængde forskellige Dialekter, har c. 80,000 eller flere Tegn, dog kan man til almin-
delig Brug Højes med at lære c. 5000; til Billedskriften, som den godt kan kaldes,
bruges ikke Pen. men Pensel og Tusk. Litteraturen er meget rig, særlig paa geo-
grafiske og historiske Værker. Overhovedet sætter Kineseren overordentlig Pris paa
Kundskaber; Kina er eller var Eksaminernes Land, for hvert Embede omtrent
har der været en særlig Eksamen, og disse Prøver fulgte Embedsmanden for
hvert Trin, han steg op. Men det er døde Kundskaber, Udenadslæren og For-
22-