Geografisk Haandbog

Aarstiderne. Maanens Faser. 25 af omtr. 354,000 km, siges den at være i Perigæum, naar den er fjernest, omtr. 414,000 km, i Ap o g æ u m, og dens Hurtighed er størst ved det første Punkt; Banens Ekscentricitet (V19) er altsaa betydelig større end Jordens. Idet Maanen bevæger sig om Jorden, viser den os Faser, o: vi ser snart en mindre, snart en større Del af den belyst af Solen. Naar Maanen staar i samme Retning for os som Solen, er den i sin Konjunktion, og den vender da hele sin mørke Side mod os, det kalder vi Ny maane. Naar den staar paa den modsatte Side af Jorden, er den i Solen Opposition; vi ser da hele Skiven belyst, det er F u 1 d m a a n e. Disse to Punk- ter kaldes Syzygierne. Til enhver anden Tid er kun en Del af Maanen belyst. Naar Linjerne fra Jorden til Maanen og fra Maanen til Solen danner en ret Vinkel, ser vi akkurat det halve af Skiven oplyst, og vi ser da Maanen i det første eller sidste Kvarter. Disse to Punkter kaldes Kvadraturerne.1) Kort før eller efter Nymaane kan vi hyppig se foruden den oplyste smalle Del af Maanen tillige den øvrige Del af Skiven lyse med et mat Skær. Det kommer af, at Maanen opfanger en Del af det Sollys, der kastes tilbage fra den stærkt oplyste Jordskive; det er saaledes egentlig æn Slags „Jordskin“. 0 Man erindrer sig let Maanens Udseende i Faserne ved Ordene: „Luna fallax crescit cum D, de- crescit cum G“ (den skuffende Maane vokser med D, aftager med C).