Japan. Befolkning, Religion, sociale Forhold.
353
Den anden Religion er en Form af Buddhismen (Butsus Lære), ligeledes delt i 12
Sekter; 1907 var der over 72,000 Buddhatempler og c. 120,200 Præster eller Bonzer.
I øvrigt er de to Religioner saaledes bievne blandede sammen i Tidens Løb, at de
har mistet meget af deres Oprindelighed, og ofte har de to Bekendelser Templer
tilfælles, i alt Fald bliver de religiøse Ceremonier som ved Fødsler og Begravelser
foretagne under Buddhismens Lære. En mindre Del af Folket bekender sig til Con-
fucius’ Lære. Efter at Kristendommen, som i Begyndelsen af den nyere Tid havde
vundet betydelig Udbredelse, omtrent helt var blevet udryddet (se ndfr.), har den
i de sidste Aar atter begyndt at faa Indgang; 1897 var der c. 53,000 Rom.-Katolikker,
c. 23,000 Græsk-Katolikker og c. 41,000 Protestanter (der er ingen Oplysninger
fra de senere Aar).
Efter at Afspærringssystemet er hævet, har Japanerne ganske anderledes end
Kineserne vist sig modtagelige for evropæisk Kultur. Japans Historie gaar langt til-
bage i Tiden, allerede i 7. Aarhundrede f. Kr. træder Japan ud af Sagnhistorien.
Men Marco Polo er den første, der fortalte Evropa noget om Japan, som han kaldte
Zipangu, og Portugiserne var de første, der kom i Forbindelse med Landet; 1542,
og kort efter, 1549, grundede Jesuiten Frans Xaver den første Menighed der. Kri-
stendommen havde ogsaa i Begyndelsen stor Fremgang, 1581 var der c. 150,000
Kristne og c. 200 Kirker, ved 1600 skal der endog have været henimod 1 Mill. Krist-
ne; men ved eene Misgreb og ved de konkurrerende Hollænderes Agitation steg
Uviljen saaledes mod Jesuiterne, at der i Slutningen af det 16. Aarhundrede udbrød
en voldsom Forfølgelse mod dem, og ved 1640 var Kristendommen næsten helt ud-
ryddet; samtidig (1638) begyndte det fuldstændige Afspærringssystem, ja det for-
bødes endog Japanerne selv at udvandre og drive Søhandel. Kun Kineserne og Hol-
lænderne var det tilladt at handle paa Japan; de sidste havde Lov til aarlig at sende
to Skibe til Nagasaki, og dette Privilegium opretholdt Hollænderne ved at taale
store Ydmygelser, saaledes stod deres Faktori paa Øen Desima ved Nagasaki under
strengt Opsyn, og de hollandske Købmænd behandledes som Fanger. Men efter at
Kina havde aabnet de fem første Havne 1842, kunde Systemet heller ikke mere
opretholdtes i Japan; en amerikansk Flaade tvang i 1854 Japan til at aabne Havnene
Hokodate og Simoda for de Forenede Stater, og samtidig aabnedes de for England.
11 aktater med Rusland, Holland, Portugal, Frankrig, Preussen osv. f ulgte
snart efter, og den evropæiske Civilisation fik forbavsende hurtig Indgang trods
Modstand fra Daimioerne, Lensfyrsterne, og uagtet den Opstand, som styrtede Sjo-
gunen og bragte Mikadoen til Magten (se ndfr.), og som indledte Japans nye Æra
1868, blev ført under Løsenet: „Ær Mikadoen og fordriv Barbarerne“. Intet Folk
kan vel i saa kort Tid opvise en saadan Omvæltning i Anskuelser og i indre og ydre
Forhold som den, der fandt Sted under det nye Regimente („Medsji“, o: oplyst
Regering). Fevdalvæsenet ophævedes, der indførtes en ny Forfatning, Hær og Flaade
omdannedes efter evropæisk Mønster med almindelig Værnepligt (1875), Skole-
væsenet omdannedes, og der indførtes evropæiske Discipliner i Skolerne, hele For-
valtningen blev ordnet paa ny, Næringslivet blev fremmet ved Nydannelser og An-
læg af Post, Jærnbaner og Telegraflinjer, Bygning af Dampskibe osv.; betegnende
er det ogsaa, at de Kristne fik fri Religionsøvelse (1872), og at den evropæiske Tids-
regning indførtes (1873).
Samtidig med at Staten maatte bekæmpe Opstande i det Indre, saaledes den
saakaldte Satsumarebellion, arbejdede den sig niere og niere frem ogsaa udadtil,
og efter Krigene med Kina 1894—95 og især med Rusland 1904—05, hvorved den
betydeligt udvidede sit Magtomraade, staar den nu som en Stormagt. ’
Det store Fremskridt, Japan har gjort, skyldes for en stor Del Folkets Trang til
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog. 23