358
Asien.
36,000 km2 med 3,443,700 Indb. (1911), hvoraf c. 97,000 Japanere, Resten Kinesere;
den blev 1895 afstaaet af Kina til Japan og er nu delt i tre Ken. Den kun lidet ind-
skaarne, bjærgfulde og vulkanske 0 er højest mod 0., hvor der er en stejl Klippe-
kyst, og hvor Bjærgene, der gaar i Øens Længderetning, i Niitakajama (Mount
Morrison) hæver sig til c. 4350 m; nordligere ligger Setsusan (o: Snebjærg) eller
Mount Sylvia, c. 3850 m; mod 0. falder Bjærgene af til Sletteland. De vigtigste
Produkter er Ris, Te, Sukker, Hamp, Jute og Kamfer; der er en Del Fiskeri og af
Bjærgene faas Guld, Sølv, Kobber og Petroleum. Værdien af Udførslen 1910 var
c. 59,9, af Indførslen c. 48,9 Mill. Yen, 1910 var der 436 km J æ r n b a n e r og 958
km Telegraflinjer. Indtægter og Udgifter var 1911—12 c. 43,65 Mill. Yen. —
Hovedstad er Taihoka (kinesisk Taipeh) ved Tamsuifloden, 91,300 Indb.; ved Mun-
dingen ligger Havnebyen Tamsui, c. 10,000 Indb., og paa Nordkysten den anden
befæstede Havn Kilung, c. 12,000 Indb.; i den sydlige Del er Tainan, 57,600 Indb.,
den største By, ved Jærnbane og Kanal forbundet med Havnen Anping; noget syd-
ligere Havnen Takau.
V. for Taivan ligger Hokotø eller Pescadores Øerne, c 130 km2, med rigt
Fiskeri og Skildpaddefangst.
Korea (af Karai, en tidligere Provins), kinesisk Tsjaohsen, japansk Tsjosén,
217,800 km2 med 13,461,300 Indb. (1911), 60 paa 1 km* Laidet (se p. 278), som
ved en Sænkning mellem Vønsan og Søul deles i en nordlig Dd, et Plateauland med
Højdedrag, og en sydlig, lavere Del, er frugtbar navnlig mod S. og V.; dét
vigtigste Produkt er Ris, men der dyrkes ogsaa megen Hvede Hirse, Byg, Bønner,
Bælgfrugt. Frugt, Vin, Ginseng og Tobak: af Husdyr findes især Hornkvæg, Heste,
Svin og Fjerkræ, der er ogsaa nogen Silkeavl; af Mineralier Gild, Kobber, Jærn og
Kul. I 1910 var Værdien af Indførslen c. 39,8, af Udferslen (undt. Guld)
19,9 Mill. Yen; Værdien af Guldudførslen i 1909 var over 8 Mill. Yen; de vigtigste
Udførselsar tikler i 1910 var Ris (c. 6,3 Mill. Yen), Bønner (5,7), Huder (1), Hornkvæg
og Hvede; af Jærnbaner var der 1910 1080, af Telegraflinjer 5570 km.
Indtægter og Udgifter beløb sig 1911—12 til 43,8 Mill. Yen.
Koreanerne er et med Kinesere og Japanere beslægtet mongolsk Folk; de ligner
i meget Japanerne, men mangler fuldstændig deres Renlighedssans. Sproget er
blandet med mange kinesiske Ord, men har en egen Bogstavskrift; dog bruges for
en stor Del den kinesiske. Religionen er Buddhismen, men Folket er religiøst meget
ligegyldigt, og der er kun faa Templer og Præster, derimod staar Anekultus meget
højt; blandt de højere Klasser er Confucius’ Lære udbredt. Af Fremmede var der
1910 c. 110,000, hvoraf c. 100,000 Japanere og 9000 Kinesere. Kristendommen har
i den senere Tid faaet nogen Indgang, 1909 taltes c. 120,000 Kristne.
Korea var før et despotisk Kejserdømme, der egentlig kun var tilgængeligt for
Kina, til hvilket det stod i løst Vasalforhold, indtil Japan i 1876 fik sluttet en
Handelstraktat med Korea, og snart fulgte flere af de evropæiske Magter efter.
Folket var udpint af det despotiske Regimente og af Embedsstanden og den mæg-
tige Adel, og kinesisk Indflydelse holdt alt Fremskridt ude, indtil Japan ved Krigen
1894—95 tvang Kina til at anerkende Koreas Uafhængighed, hvilket dog kun førte
til, at det nu blev Japan og Rusland, der kæmpede om Magten i Landet, indtil
Japan ved Freden med Rusland 1905 fik Overhøjheden; Japan indførte nu vigtige
Reformer, Adelen mistede Magten, Forvaltning og Hær omdannedes osv.; Japan
udvidede stadig sit Magtomraade, og 1910 blev Landet helt inddraget af Japan
og styres nu som en Koloni af en Generalguvernør. Det deles i 13 Provinser (før 8),
„t 0“, der atter deles i en Mængde (339) Distrikter, „k y n“.
Hovedstad er Søul (o: Hovedstad), 279,200 Indb., nær ved Vestkysten ved Han,