Japans Kolonier. Asiatisk Rusland.
359
Landets Hovedflod; ved Jærnbane er den forbundet med sin Havn Tsjimulpe,
29,200 Indb., en af Landets 12 Traktathavne. Af de andre Traktathavne nævnes
Vids ja mod NV. ved Grænsefloden Jalu, Fusan ved Sydkysten, 71,300 Indb., den
vigtigste Havn for Handelen med Japan, og mod NØ. Vønsan, den eneste betyde-
ligere Havn paa den stejle, klippefulde Østkyst. Inde i Landet ligger mod N. ved
Tadong Pjöngjang, 58,600 Indb., den tidligere Hovedstad, hvis Havn er Tsjinampo
og Hajsjøng, 33,700 Indb., mod S. Tsjitsju, c. 78.500 Indb.., og Taiku, 30,700 Indb.
— Ved Syd- og Vestkysten ligger en Del smaa Øer, S. for Korea den c. 1900 km2
store 0 Quelparu med en c. 2000 m høj Vulkan.
Om Kvantung se p. 348. Ogsaa de smaa ubeboede Vulkanøer (22 km2) S. for
Boninøerne regnes til Kolonierne. De toges 1891 i Besiddelse af Japanerne paa
Grund af deres Rigdom paa Svovl.
§ 14. Det asiatiske Rusland.
Russernes udstrakte Besiddelser i Asien, over 37 % af Verdensdelen, falder j
tre Dele: Sibirien med Amurlandet og Kystprovinsen, Centralasien med den trans-
kaspiske Provins (og Chiva og Buchara, se p. 310) og Kavkasuslandene; tilsammen
er de c. 16,351,600 km2 med 29,928,600 Indb. (1910; 1911: 30,953,000), det vil sige
3 % af hele Verdensdelens Befolkning. De tre Dele er saa ulige beskafne i naturlig
Henseende, og Befolkningen er saa broget, at de maa beskrives særskilt. Den rus-
siske Forvaltning skelner ikke mellem evropæisk og asiatisk Rusland, men behand-
ler det hele under eet, og der findes derfor ikke nogen for asiatisk Rusland speciel
Statistik.
I. Sibirien.
Efter at Russerne i Slutningen af Middelalderen havde frigjort sig for Mongo-
lernes Herredømme, begyndte de snart at udvide sig mod 0. Allerede ved Slut-
ningen af det 15. Aarhundrede begyndte den russiske Købmandsfamilie Stroganof
at kolonisere Landene om Ural, men det gik kun langsomt med Russernes Ud-
videlse hinsides Bjærgene. Da kaldte Familien Stroganof Kosakhøvdingen Jermak,
der paa Grund af sine Røverier var erklæret for fredløs af Czaren, til Hjælp, og
han begyndte sine storartede Erobringstog ind i Sibirien. Efter et stort Slag ved
Irtisj erobrede han 1581 Sibir, i Nærheden af det nuværende Tobolsk, Hoved-
staden for en mægtig Tatarkhan, og Czaren benaadede Jermak, da denne overgav
ham de nye Erobringer. Vel faldt Jermak, og Sibir blev taget tilbage, men Begyn-
delsen var gjort; ved 1650 var Sibirien kendt og erobret lige til det store Ocean, og
Kamtsjatka kom til i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. Betydningen af Sibiriens
Besiddelse er mere og mere gaaet op for Russerne, særlig i de senere Aar, da Landet
danner en udmærket Operationsbasis for deres Fremtrængen i Centralasien, og del
har vist store Udviklingsmuligheder.
Sibirien er c. 12,394,000 km2. Et Land, der er saa karrigt udstyret af Natu-
ren — 3/5 kan ikke dyrkes —, kan kun have faa Indbyggere; bedst befolket er det
sydlige Sibirien paa en 3—400 km bred Stribe over til Baikalsøen, daarligst be-
folkede er de nordlige Egne; ligeledes aftager Folkemængden fra V. til 0. Befolk-
ningen, 8,222,000 (1910; 1911: 8,718,000), 0,7 paa 1 km2, falder i to Dele, Russere
(og Polakker) og deres Efterkommere, og de Indfødte. Flertallet af de første
har ufrivillig koloniseret Landet, idet det er kriminelle og politiske Forbrydere,
Deporterede; de sidste, der gerne ledsages af deres Familie, udgør det dannede