360
Asien.
Element i Befolkningen. Det er ikke muligt at give noget Tal for de Forviste;
1826—73 skal der være deporteret c. 673,000; i de senere Aar siges Forvisningerne
at være ophørte eller stærkt indskrænkede undtagen til Sachalin, i 1900 skulde der
være c. 140,000 i Vest- og 65,000 i Østsibirien. I de sidste Aar har man desuden
begyndt paa en systematisk Kolonisation ved Kosakker og russiske Bønder, og Ud-
vandringen til Sibirien er med Aarene laget stærkt til, saaledes i 1907 572,600,
1908 758,800 (i 1896—1910 ialt c. 4 Mill.); i de sidste Aar er den dog i Aftagen
(1911: 226,000). I det egentlige Sibirien udgør Russerne 80—90 % af hele Befolk-
ningen. De Indfødte bestaar af Jæger- og Hyrdefolk, der hører til de mongolske
(ural-altaiske) og tyrkiske Folk; cie er spredte over hele Landet, mest findes de mod
N. og NØ. De er delt i en Mængde smaa Stammer, nogle tæller endog kun faa
tusinde, og de svinder mere og mere ind; Stammerne mod S. bruger endnu Kamelen
til Husdyr, mod N. bruges Rensdyret og Hunden. Blandt Stammerne nævnes de
finske Ost jaker ved Obs Mellem- og Nedreløb, Samojeder ved Obs Munding og
nordlige Ural, og Voguler, ligeledes i del nordlige Vestsibirien; de tyrkiske Jakuter
omkring Lena, de østsibiriske (hyperboræiske, o: Polarfolk) Jukagirer, Korjaker,
Kamts jadalere, Tsjuktsjere og Eskimoer; de mongolske Tung user, omkring Tungu-
ska, Burjceter ved Baikalsøen og Tatarer, Basjkirer og Kalmukker ved Altai. De
fleste Indbyggere er Græsk-Katolikker (efter Skøn fra 1897 c. 91%); desuden er
der nogle Rom.-Katolikker (0,6 %), Protestanter (0,3 %), Jøder (0,6 %), Muhame-
danere (2,2 %) og Hedninger, Animister og Sjamanister (over 5 %).
Til de vigtigste Næringsveje hører Agerdyrkningen, især mod V. og S.,
hvor navnlig Hveden afgiver en Del til Udførsel; desuden dyrkes Byg, Rug, Havre,
Boghvede, Ærter og Kartofler m. m. Kvægavlen (især Heste, Hornkvæg og
Faar) er i stærk Fremgang, om end den staar tilbage for Agerdyrkningen, og der
udføres især i de sidste Aar, efter at Jærnbaner har lettet Samfærdslen, en Del Smør
(1906 alene til England c. 52,000 Tdr.), Talg, Huder og Uld; Biavlen er ret betyde-
lig. Ved Siden af disse to Erhverv maa nævnes Bjærgværksdriften, navnlig
i Ural (Guvernementet Tonisk) og Altai; øverst staar tklførsslen af Guld, som dog
i de sidste Aar er i Aftagen (hele Ruslands Udførsel var i 1898 c. 36,000, i 1905
28,000 kg, hvoraf det allermeste fra Sibirien); dernæst er dier Sølv, Kobber, Bly,
Tin, Jærn, Platin og især Grafit, for hvilket Sibirien er Hovedlandet, fra de sa-
janske Bjærge og langs Jenissei, og Stenkul, hvoraf Udførslen er i stærk Stigen
(1900: 1,360,000 Tons); mange af de Deporterede er eller har været beskæftigede i
Bjærgværkerne. Af andre Erhverv nævnes Fiskeriet i Floder og Søer (se
p. 284), der dog er i Tilbagegang; mest Betydning har Fiskeriet for Østsibiriens
faltige Befolkning. Ogsaa Jagten paa Pelsdyr, der for en Del drives af de Depor-
terede, maa nævnes. Den ubetydelige Industri beskæftiger sig især med Filt,
Læder og Træ; Tømmerudførslen er i Tiltagen. Handelen har især været drevet
med Kina, hvorfra den vigtigste Udførselsartikel er Te (den aarlige Udførsel til
Rusland menes at have en Værdi af c. 65 Mill. Kr.). En stor Hindring for Handelen
var før Mangelen paa Samfærdselsmidler; Hovedaaren var den „sibiriske Trakt“,
o: Vejen over Omsk, Tomsk og Irkutsk til Kjachta, der tog mange Dage, især om
Sommeren, naar Isen ikke lagde Bro over Floder og Søer; men der er nu sket en hel
Omvæltning i Handelsforholdene ved Anlægget af den sibiriske Jærnbane
(1893—1903), der gaar fra Tsjeljabinsk ved Østaffaldet af Ural til Vladivostok og
fortsættes i de mandsjuriske Baner, i alt med Tværbaner c. 5050, og med de mand-
sjuriske Baner 7768 km; hertil kommer den betydelige Dampskibsfart paa Floder
og Søer.
Sibirien deles i Guvernementerne Tobolsk, Tomsk, Jenisseisk og Irkutsk, Di-