Asiatisk Rusland. Sibirien.
361
strikterne Transbaikalien og Jakutsk samt Kystprovinsen, med Nord-Sachalin, og
Amurprovinsen. Ved Stedbeskrivelsen her deles det i Vestsibirien, Østsibirien og
Kystlandet. Indbyggerantallene er fra 1910.
a. Vestsibirien (c. 2,2 Mill, km2) omfatter Guvernementerne Tobolsk og Tonisk.
Det sydvestlige Hjørne fra c. 62 o n. Br. til Turan hører dog ind under de evro-
pæiske Provinser Perm og Orenburg.
I Tobolsk, 1,327,300 km2 med 1,818,400 Indb., ved Urals Østaffald, ligger ved
Irtisjs og Tobols Forening Hovedstaden Tobolsk, c. 20,000 Indb.; den bestaar af en
højere liggende, 1589 anlagt Del med Fæstning, Regeringsbygninger og Domkirke og
en ved Floden lavere liggende Del med stor Industri og Handel og Sejlads paa Ob
og dens Bifloder; den er Stabelplads for det til Kronen leverede Pelsværk; ved Tura
ligger Tjumen, 34,400 Indb. (1911: 50,600), en smuk By med Industri og Handel,
forbundet ved Bane med Jekaterinenburg; sydligere Kurgan, 34,500 Indb., ved Tobol,
og Isjim, c. 7000 Indb., ved Floden af s. Navn; mod N. ved Ob den lille som For-
visningssted kendte Beresov og Obdorsk, en vigtig Handelsplads for Samojeder og
Ostjaker.
I Tonisk, 862,500 km2 med 3,170,300 Indb., det bedst befolkede Guvernement i
Sibirien (3,7 paa 1 km2), SØ. for det forrige, ligger ved Tom Hovedstaden Tomsk,
105,600 Indb. (1911: 107,700), en betydelig Handelsstad med et 1888 oprettet
Universitet og et Ærkebispesæde; her begynder det 1830 opdagede Gulddistrikt, der
før Opdagelsen af de californiske og avstralske Guldlejer gjaldt for Jordens rigeste;
sydligere ved Ob ligger Bjærgværksbyen Barnaul, 46,700 Indb., med Bjærgværks-
skole, vigtigt mineralogisk Museum og meteorlogisk Observatorium, sydligere Bjærg-
værksbyerne Biisk ved Bija med Fæstning og Kolyvan ved Ob, c. 12,000 Indb., med
Sølvminer.
b. Østsibirien (c. 7,914,000 km2) omfatter Guvernementerne Jenisseisk og Ir-
kutsk samt Distrikterne Transbaikalien og Jakutsk. Af disse er Irkutsk og den syd-
lige Del af Jenisseisk og Transbaikalien nogenlunde godt befolkede, hvorimod Jakutsk
og det nordlige af Jenisseisk er overordentlig tyndt befolket (0,08 paa 1 km2).
I Jenisseisk, 2,614,300 km2 med 859,100 Indb., 0. for de forrige mellem Mon-
goliet og Ishavet, især i den nordlige Del bestaaende af øde Strækninger, liggei’ ved
Jenissei Hovedstaden Krasnojarsk (o: den røde Klippe), 62,400 Indb., ved den sibi-
riske Jærnbane i en frugtbar Egn, og ved s. Flod Jenisseisk, c. 12,000 Indb., 0. for
Krasnojarsk ved Banen Kansk, c. 8000 Indb., og mod S. ved Jenissei, hvor Skibs-
farten begynder, Minussinskkanskoje med Sibiriens mildeste Klima, mod N. ved
nedre Jenissei Turuchansk, med Grafitgruber, og Stationsbyen Atsjinsk, med Indu-
stri og Handel paa Kina opad Jenissei.
I Irkutsk, 894,900 km2 med 674,900 Indb., Landet mellem det sydlige Jenisseisk
og Baikalsøen og noget N. for denne, ligger ved Angara c. 460 ni o. H. Hovedstaden
Irkutsk, 85,900 Indb. (1911: 113,300), grundlagt 1652, Residens for Generalguver-
nøren i Østsibirien, en helt evropæisk By med Industri og stor Pelshandel, genop-
bygge! efter en Brand 1879; af andre Byer nævnes mod NV. Nisjnji-Udinsk ved den
sibiriske Trakt og ved Lena Vitim med Guldvaskerier; mod S. findes i de sajanske
Bjærge betydelige Grafitgruber, saaledes ved Batugol.
Transbaikalien (Sabaikalskaja) 613,300 km2 med 833,400 Indb., det skovrige
Bjærgland SØ. foi’ Baikalsøen, beboet af Burjæter og en Mængde indvandrede Rus-
sere, er i stærk Opkomst. Ved Ingoda ligger Hovedstaden Tsjita, 59,600 Indb. (1911:
73,100), anlagt 1851, 760 m o. H., en vigtig Handelsplads; ved Sjilka Nertsjinsk, c.
7000 Indb., med Bjærgværker, især i Bly og Salt, som dog nu er gaaede tilbage: den