Asiatisk Rusland. Sibirien, Centralasien.
363
er en betydelig Handelsby; ved Ussuris Forening med Amur ligger den stærkt vok-
sende Handelsstad Charbarovsk, 41,000 Indb.
Nord-Sachalin (se p. 357), c. 38,000 km2 med 13,800 Indb., hvoraf de fleste er
Russere (mange Efterkommere af Forviste), desuden Giljaker mod N» Øen er rig
paa Skove og Pelsdyr; ogsaa Fiskeriet er betydeligt. Hovedpladsen re Dui paa Vest-
kysten.
I Amurprovlnsen, 447,800 km* med 217,700 Indb., paa Amurs venstre Bred
og 0. for Transbaikalien, hvortil Russerne udvidede deres Magt 1855, er den livlige
Handelsby Blagovjesjtsjensk ved Amur, 58.400 Indb., Hovedstaden, grundlagt
1858.
II. Centralasien.
Under Navnet Centralasien (Srednaja-Asia) indbefatter Russerne alle Besiddel-
serne i det turanske Lavland samt Landene ved
Dele: Generalguvernementerne Turkestan og, Step-
pen, tils. 3,495,500 km2 med 8,986,500 Indb. (1910;
1911: 10,167,300). Med Vasalstaterne Buchara og
China, se p. 310. er russisk Centralasien c. 3.766,003
km2 med 11,3 Mill. Indb.
Allerede fra Peter den Stores Tid har Rus-
serne stræbt efter Herredømmet i disse Egne,
men først i forrige Aarhundrede er Udvidelsen
skredet frem: 1847 besattes Czarøerne i Aralsøen
ved Sir-darjas Munding, og Fortet Aralsk anlagdes.
Andre Forter fulgte snart efter, og fra disse udgik
Ekspeditionen til Khokand 1864; næste Aar op-
rettedes Provinsen Turkestan, og Tasjkend ind-
lemmedes. Kampen mod Buchara begyndte 1865,
og den letledes ved de undertvungne Tadsjikers
Sympati; 1868 toges Samarkand i Besiddelse; den
heldige Krig mod Chiva 1872 er omtalt (p. 310).
Ved Krigen 1875—77 blev Khokand helt under-
kastet, 1881 erobredes Oasen Achaltekke, 1883
sluttede Merv sig til Rusland, og Landet aabnedes
for Samkvemmet ved den 1880—88 anlagte trans-
kaspiske Jærnbane, som udgaar fra Krasnovodsk
ved Østsiden af det kaspiske Hav og gaar til Sa-
markand (over 1500 km), senere fortsat til An-
didsjan (550 km) og forbundet med Tasjkend, og
1904 aabnedes en Bane mellem Orenburg og Tasj-
kend (1850 km); mod S. fører en Sidebane (Mur-
ghabbanen) fra Merv til Afghanistans Grænse.
Befolkningen er en broget Blanding af
mongolske og iranske Folk, Usbeker, Turkmener,
Kirgiser, Tadsjiker, Sarter, Afghanere, Hinduer
ni. fl. Hovederhvervet er Agerbrug og Kvægavl,
navnlig er Egnene om Sir og Amu og den skønne
Bjærgdal Fergana frugtbare og har vistnok en
stor Fremtid for sig; der dyrkes Ris, Hvede, Byg.
Tiensjan. Det falder i to store
Kirgisere.