Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
364 Asien. Hirse, Bælgfrugter, Frugt, Vin og Bomuld, ligesom der er Silkeavl. Kvægavlen leverer Huder og Skind („Astrachanskind“) og Uld. Der findes Kul, Stensalt og flere Metaller, men Bjærgværksdriften er endnu lidet udviklet. a. Generalguvernementel Turkestan, c. 1,7 Mill, kur* med 6,691,500 Indb., hvor- til ofte Buchara og Chiva regnes, inddeles siden 1899 i de 5 Provinser Transkaspien, Sir-Darja, Samarkand, Fergana og Semirjetsjensk og omfatter Landene mod S. ved Persiens og Afghanistans Grænse mellem det kaspiske Hav og Dsungaiict. Transkaspien, c. 548,000 km2 med 440,800 Indb., mellem det kaspiske Hav, Aralsøen, Chiva og Buchara, mod S. begrænset af Floden Atrek, blev besat af Rus- land fra 1869, da det tog Krasnovodsk, til 1881, da Skobelev indtog Turkmenernes Fæstning Gøktepe; 1883 indlemmedes Merv i Provinsen. Mod N. bestaar det mest af Ørken og Steppe (Ust-Urt Plateauet), mod S. af frugtbare Oaser som Kisil-Arvat, Gøktepe, Askabad, Achaltekke, Tedsjen og Merv. Hovedstad er Askabad, 36.000 Indb., ved den transkaspiske Bane, som udgaar fra Havnen Krasnovodsk, c. 6000 Indb., ved det kaspiske Hav; ogsaa den nye russiske By Merv, c. 9000 Indb. 11gger ved Banen; den gamle Merv skal i Arabertiden have været en By paa over V2 Mill. Indb. I Sir-darja, 489,200 km* med 1,858,200 Indb., 0. for Chiva og Buchara, ligger ved en Biflod til Sir Hovedstaden Tasjkend, 192,000 Indb., Generalguvernørens Sæde, med gamle Fæstningsværker, russisk Asiens næststørste By med stor Handel og In- dustri i Bomuld og Silke. Af andre Byer nævnes NØ. for Tasjkend Tsjimkend, c. 12,000 Indb., og ved nedre Sir Turkestan, c. 12,000 Indb., Perovsk og Kasalinsk samt ved Amu Fæstningen Petri-Alexandrovsk. Samarkand, 87,600 km2 med 1.169,900 Indb., mellem Sir-darja og Buchara, har til Hovedstad Samarkand ved Serafsjan, i en smuk, frugtbar Dal, 79,500 Indb.; den var allerede paa Alexander den Stores Tid, da den hed Marakainda, en stor By, senere mest kendt som Residens for Timur, hvis velbevarede Grav il Gur Emir Moskeen er et Valfartssted; Byen, der er rig paa Ruiner fra dens Stortid, h:ar store Karavanseraiei og Basarer samt Industri i Bomuld, Silke ni. m.; 0. for Samarkand ligger den tid- ligere buchariske Fæstning Dsjisak, c. 16,000 Indb., og Ura-Tjubé, c. 20,000 Indb.. og ved Sir, hvor den træder ud af Ferganadalen, Chodsjend, 40,500 Indb., med Han- del, Silkeavl og Industri; mod V. Katta-Kurgån ved Banen til Buchara, c. 10,000 Indb. _ Fergana, 142,800 km2 med 2,034,200 Indb., 0. for Samarkand, bestaaende al Ferganas Bjærgdal og en Del af Pamir, den frugtbareste og folkerigeste Provins (14 paa 1 km2), har til Hovedstad Nevyi (Ny) Margelan, nu kaldet Skobelevsk efter Transkaspiens Erobrer, 48,600 Indb.; i Nærheden Staryi (gammel) Margelan, c. 36 000 Indb., med betydelig Silke- og Bomuldsavl. I Sirdalen ligger Khokand, 112,800 Indb., omgiven af Mure, med Handel og Industri, Khanens tidligere Residens, Na- mangan, 85,500 Indb., med Bomulds- og Silkeindustri, og Andidsjan, 74,400 Indb., med stor Silkeavl og Handel, vel Landets smukkeste By, ved Samarkand-Fergana Banen; mod S. paa Vejen til Øst-Turkestan Osj, 44,800 Indb., 1020 m o. H., kendt for sin meteorologiske Station. Semirjetsjensk (o: syv Floder), 381,500 km* med 1,188,200 Indb., 0. lor Fer- gana mellem Baikalsøen, Tiensjan og Semipalatinsk, har til Hovedstad Viernyt, c. 36,000 Indb., med stor Frugtavl ligesom den østligere liggende Dsjarkend, c. 16,000 Indb.; af andre Byer nævnes Pisjpek, Lepsinsk og Prsjevalsk (før Karakol, opkaldt efter den berømte Rejsende, der døde der 1888). b. Generalguvernementel Steppen, c. 1,789,000 km2 med 3,282,000 Indb., om-