Asiatisk Rusland. Centralasien, Kaukasus.
365
fatter Landet N. for Turkestan fra Nordsiden af det kaspiske Hav og begrænset mod
N. og 0. af Sibirien og inddeles i Provinserne Uralsk, Turgai, Akmolinsk og Se-
mipalatinsk (tidligere regnedes Semirjetsjinsk med). Den kaldtes tidligere Kirgiser-
steppen efter de nomadiserende Beboere Kirgiserne (selv kalder de sig Kasak,
o: Rytter). Mod 0. er det væsentlig Bjærgland, mod V. bølgeformet Bakkeland. Kvæg-
avlen har her mere at sige end Agerdyrkningen; der er Rigdom paa Stenkul.
Uralsk, 225,800 km2 med 775,400 Indb., ved det kaspiske Havs Nordøstkyst,
har til Hovedstad Uralsk ved Uralfloden, 58,200 Indb., med stor Kvægavl og Fiskeri
og vigtig Jærnbanestation; ved Flodens Munding Gurjev, c. 10,000 Indb., med Stør-
fiskeri.
Turgai, 455,800 km2 med 617,200 Indb., 0. for Uralsk, har til Hovedstad Ku-
stanci ved øvre Tobol, c. 15,000 Indb.; Turgai ved Floden af s. Navn er en ganske
lille By.
Akmolinsk, 565,800 km2 med 1,047,300 Indb., 0. for Turgai, har til Hovedstad
Omsk ved Sibiriens Grænse ved Om og Irtisj, 90,200 Indb. (1911: 127,900), Midt-
punkt for den sibiriske Smørhandel, med mange Læreanstalter og vigtig Station paa
den vestsibiriske Bane; mod V. ligeledes ved Grænsen og Banen ligger Petropaulovsk
ved Isjim, 38,200 Indb., med stor Handel og Industri, og mod S. ved øvre Isjini
Akmolinsk, c. 10,000 Indb.
I Semipalatinsk (o: syv Slotte), 512,000 km2 med 842,200 Indb., 0. for Akmo-
linsk og N. for Balkasjsøen, ligger ved Irtisj Hovedstaden Semipalatinsk, 32,000 Indb.,
med Handel og Dampskibsfart paa Floden, der her bliver sejlbar.
III. Kavkasuslandene.
«
a. Til Kavkasuslandene hører Ciskavkasien, Landet N. for Kavkasus, begræn-
set mod N. af Floderne Jeja og Manytsj, Transkaukasien og russisk Armenien S.
for Kavkasus, til Dels de gamle Landskaber Kolchis, Phasis og Iberien. Tilsammen
er disse Lande 469,200 km2 med 11,735,000 Indb. (1910; 1911: 12,067,000), 25 paa
1 km2.
Efter Ruslands Udvidelse til det sorte Hav og Krim i Slutningen al det 18. Aar-
hundrede fulgte snart efter som en naturlig Følge Besættelsen af Ciskavkasien. Lige-
som i Sydrusland koloniseredes det tyndt befolkede Land af en Mængde Russere
og Kosakker; de koloniserede mest Nordaffaldet af Bjærgene, der er skikket til
Agerbrug; største Delen af Befolkningen i Ciskavkasien er ogsaa Russere. I Trans-
kavkasien fik Rusland først fast Fod, da del betrængte Kongerige Georgien eller
Grusien 1801 stillede sig under Czarens Beskyttelse. Efterhaanden trængte Russerne
nu Perserne tilbage til Floden Aras og erobrede fra Tyrkiet Dele af Georgien og Ar-
menien, 1829, og 1878 udvidedes deres Besiddelser i det sidste Land betydeligt (se
p. 296). Men i de transkavkasiske Lande havde Rusland en ganske anderledes tæt
Befolkning at kæmpe med end i Ciskavkasien. Først efter 1840 begyndte det for
Alvor at optage Kampen med Kavkasus’ Bjærgfolk, som forulempede deres nye Be-
siddelser. Da Sjamyl, Lesghiernes Høvding, blev taget til Fange 1859, underkuedes
de østlige Bjærgfolk; de vestlige Bjærgfolk, Tsjerkesserne, bragtes først til Ro
1864—65. Tsjerkesserne begyndte baade da og, efter en Opstand, 1877—78 en stor-
artet Udvandring til de tyrkiske Lande, hvorved store Egne helt affolkedes; i de
senere Aar er de begyndt at vende tilbage. Misforholdet mellem Mændenes og Kvin-
dernes Antal viser bedst den stærke Udvandring, 1876 regnedes 2/s af Befolkningen
i Transkavkasien at være Mænd, 1909 var der i hele Kavkasien gennemsnitlig 89
Kvinder mod 100 Mænd.