366
Asien.
Kavkasuslandenes Befolkning frembyder en overordentlig broget Blanding.
N. for Kavkasus er den langt overvejende Del Russere, der i alt udgør over 2 Mill.;
desuden lindes der ogsaa paa Stepperne ved det kaspiske Hav tyrkiske Nomader,
som Nogaier, Kumyker, Kirgiser og Kalmukker. Mod V. i Kavkasusbjærgene bor Tsjer-
kesserne (Circassierne; selv kalder de sig Adycher), delte i Adighe, ved Kuban, og
Abchaser, ved øvre Kuban og ved det sorte Hav, og Kabardiner ved øvre Terek. —
I Midten af Kavkasus bor Tsjetsjenzer og Osseter (c. 130.000). Mod 0. i Kavkasus
Den grusinske Vej i Pashøjden.
bor Lesghierne, delte i mange Stammer, paa Apsjeronhalvøen bor Tater. Paa Syd-
affaldet af Bjærgene bor Kartvelerne, over 1 Mill., atter delte i Georgiere eller Gru-
siere, Mingrelier, Lazer og Svaneter m. fl. Disse Kavkasusfolk, navnlig Tsjerkes-
serne og Georgierne, er kendte for deres slanke, kraftige Legemsbygning og
smukke Ansigtstræk, Kvinderne er ogsaa meget efterspurgte til de tyrkiske Haremer;
det er tillige tapre og haardføre, men grusomme Folk; Osseterne skiller sig i øvrigt
noget fra de andre baade i Sproget og ved de lysere Øjne og Haar. De er næsten alle
Muhamedanere; deres vigtigste Næringsvej er Kvægavl. Kartvelerne er ligesom
Russerne Græsk-Katolikker. Desuden bor der i Transkavkasien c. 1 Mill, tyrkiske
Folk, Tatarer, der lever dels som Agerdyrkere i Bjærgene, dels som Nomader paa
Stepperne; de er for en stor Del fanatiske Sjiter; de vestligere boende er dog Sunniter.
Endelig findes der en Del Armeniere og Kurder. I 1897 i-egnedes c. 49,5 % at være
Græsk-Katolikker og 34,5 % Muhamedanere; desuden var der c. 1,5 % armeniske
Kristne, 0,5 % Rom.-Katolikker, 0,6 % Protestanter og ligesaa mange Jøder.