Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Sol- og Maaneformørkelser. Maanens Bane. Bunden Rotation. 27 Jorden, der paa den Tid har Maanen over deres Horisont; paa det ene Sted er Solen formørket, paa det andet ikke; men en Maaneformørkelse viser sig ens for alle Steder. Formørkelser kan være partielle og totale. Naar vi ved Maa- nens Konjunktion befinder os i Centrum af dens Skygge, i dens Kerneskygge, er Sol- formørkelsen total, hvis Maanen er os saa nær, at den kan skjule hele Solskiven, ellers er den ringförmig, o: Maanen staar som en sort Skive midt i Solen, men dækker ikke hele Solskiven. Totale Maaneformørkelser finder Sted, naar Maanen i sin Opposition er helt inden for Jordskyggen, og de er langt hyppigere. I en Periode af 18 Aar indtræffer 70 Formørkelser, hvoraf 29 Maane-, 41 Solformørkelser. Paa et Aar falder aldrig flere end 7 (4 Sol- og 3 Maaneformørkelser) og aldrig færre end 2 Formørkelser, i sidste Tilfælde er det Solformørkelser; undtagelsesvis kan dog et Aar hengaa uden Formørkelser. For Jorden som Helhed betragtet forefalder der over tre Solformørkelser for hver to Maaneformørkelser; men for et givet Sted er de sidste langt hyppigere end de første. Maanen har den langsomste Bevægelse i Solsystemet (omtr. 1000 m i Sekun- det); den bruger til sit Omløb, Lunation, om Jorden omtr. 27V3 Døgn (27 Dage 7 Tim. 43 Min. lP/a Sek.); dette er altsaa dens virkelige eller sideriske Om- løbstid. Men da Jorden samtidig bevæger sig frem i sin Bane og Maanen følger med, maa denne efter de 27 Døgns Forløb endnu bevæge sig i 2 Døgn til venstre for at fuldbyrde en Lunation, o: for at komme i samme Stilling til Sol og Jord som ved Omløbets Begyndelse (en Forskel, der er ganske lig med den ovenfor beskrevne mellem Stjernedag og Soldag). Dette kaldes ogsaa Maanens synodiske Omløb og varer 29V2 Døgn (29 Dage 12 Tim. 44 Min. 3 Sek.) *) — For at forstaa Maanens indviklede Bane maa man erindre, at Majrnen lige saa vel som Jorden i et Aar bevæger sig rundt om Solen. Denne Maanens regelmæssige Bane om Solen bliver nu ved Jordens per tuberen de (forstyrrende) Indflydelse i en Periode af 29V2 Dag afvekslende fjernet lidt eller nærmet lidt til Solen, saa den skærer Jordbanen, dog uden at Maane banens Kurve nogensinde ophø- rer at vende den konkave Side ind mod Solen. Det er derfor en populær Vildfarelse, der ofte støttes ved uheldige Billeder, at forestille sig Maanens virkelige Bane som en stærkt bugtet Slangelinje; den er tværtimod en meget flad- trykt Slangelinie. Desuden maa man lægge Mærke til, at Maanen altid, paa det nærmeste, vender den samme Side til Jorden, og det skønt den som alle Himmellegemer drejer sig om sin Akse; men det er, fordi dens Rotation er bunden, o: Maanen fuld- fører en Akseomdrejning akkurat i samme Tid, som den bruger til at dreje sig om Jorden. Der blev sagt, at den paa det nærmeste altid vender den samme Side mod os, idet Maanen, rigtignok ubetydeligt, svinger i sin Stiling mod Jorden; det er de saakaldte Librationer, hvorved vi bliver i Stand til at kende lidt mere end Halvdelen af dens Overflade. *) Et Maaneaar bestaar af 12 saadanne Maaneder og af omtrent 35472 Døgn; det bruges af de ori- entalske Folk, der da indskyder Skuddage.