Sol- og Maaneformørkelser. Maanens Bane. Bunden Rotation.
27
Jorden, der paa den Tid har Maanen over deres Horisont; paa det ene Sted er
Solen formørket, paa det andet ikke; men en Maaneformørkelse viser sig ens for
alle Steder. Formørkelser kan være partielle og totale. Naar vi ved Maa-
nens Konjunktion befinder os i Centrum af dens Skygge, i dens Kerneskygge, er Sol-
formørkelsen total, hvis Maanen er os saa nær, at den kan skjule hele Solskiven,
ellers er den ringförmig, o: Maanen staar som en sort Skive midt i Solen, men
dækker ikke hele Solskiven. Totale Maaneformørkelser finder Sted, naar Maanen i sin
Opposition er helt inden for Jordskyggen, og de er langt hyppigere. I en Periode af
18 Aar indtræffer 70 Formørkelser, hvoraf 29 Maane-, 41 Solformørkelser. Paa et Aar
falder aldrig flere end 7 (4 Sol- og 3 Maaneformørkelser) og aldrig færre end 2
Formørkelser, i sidste Tilfælde er det Solformørkelser; undtagelsesvis kan dog et
Aar hengaa uden Formørkelser. For Jorden som Helhed betragtet forefalder der
over tre Solformørkelser for hver to Maaneformørkelser; men for et givet Sted
er de sidste langt hyppigere end de første.
Maanen har den langsomste Bevægelse i Solsystemet (omtr. 1000 m i Sekun-
det); den bruger til sit Omløb, Lunation, om Jorden omtr. 27V3 Døgn (27 Dage
7 Tim. 43 Min. lP/a Sek.); dette er altsaa dens virkelige eller sideriske Om-
løbstid. Men da Jorden samtidig bevæger sig frem i sin Bane og Maanen følger med,
maa denne efter de 27 Døgns Forløb endnu bevæge sig i 2 Døgn til venstre for at
fuldbyrde en Lunation, o: for at komme i samme Stilling til Sol og Jord som ved
Omløbets Begyndelse (en Forskel, der er ganske lig med den ovenfor beskrevne
mellem Stjernedag og Soldag). Dette kaldes ogsaa Maanens synodiske Omløb
og varer 29V2 Døgn (29 Dage 12 Tim. 44 Min. 3 Sek.) *) — For at forstaa Maanens
indviklede Bane maa man erindre, at Majrnen lige saa vel som Jorden i et Aar
bevæger sig rundt om Solen. Denne Maanens regelmæssige Bane om Solen bliver nu
ved Jordens per tuberen de (forstyrrende) Indflydelse i en Periode
af 29V2 Dag afvekslende fjernet lidt eller nærmet lidt til Solen, saa den skærer
Jordbanen, dog uden at Maane banens Kurve nogensinde ophø-
rer at vende den konkave Side ind mod Solen. Det er derfor en
populær Vildfarelse, der ofte støttes ved uheldige Billeder, at forestille sig Maanens
virkelige Bane som en stærkt bugtet Slangelinje; den er tværtimod en meget flad-
trykt Slangelinie.
Desuden maa man lægge Mærke til, at Maanen altid, paa det nærmeste, vender
den samme Side til Jorden, og det skønt den som alle Himmellegemer drejer
sig om sin Akse; men det er, fordi dens Rotation er bunden, o: Maanen fuld-
fører en Akseomdrejning akkurat i samme Tid, som den bruger til at dreje sig om
Jorden. Der blev sagt, at den paa det nærmeste altid vender den samme
Side mod os, idet Maanen, rigtignok ubetydeligt, svinger i sin Stiling mod Jorden;
det er de saakaldte Librationer, hvorved vi bliver i Stand til at kende lidt
mere end Halvdelen af dens Overflade.
*) Et Maaneaar bestaar af 12 saadanne Maaneder og af omtrent 35472 Døgn; det bruges af de ori-
entalske Folk, der da indskyder Skuddage.