Maanens Overflade. Kortprojektioner.
29
sien). Først tegner man Parallelkredsene som rette Linjer med lige Afstand efter
en bestemt Maalestok, clerpaa den midterste Meridian lodret paa dem, og endelig
afsætter man Skæringspunkterne for Sidemeridianerne efter en Tabel for Parallel-
gradernes aftagende Størrelse.
2) Betragter man Dele af Globen, som ligger nærmere ved Polerne, og lader Blik-
midterste i det Land, der skal af-
Polen, jo fladere bliver altsaa den
ket falde perpendikulært paa det
Sted, der skal afbildes, ser man
Meridianerne paa samme Maade
som før, den midterste lige, de
andre svagt krummede; derimod
er Parallelkredsene ikke lige her.
men danner alle koncentriske
Buer med den konkave Side
vendt mod Polen. Det er denne
Synsmaade, der ligger til Grund
for den koniske eller Kegle-
projektionen. Man tænker
sig den nordlige eller sydlige
Halvkugle som en Kegle, hvis
Spids er i Jordaksens Forlæn-
gelse, og hvis Sider tangerer Jord-
kuglen gennem den Palallelkrecls, som er den
bildes. Jo nærmere denne Parallelkreds er ved
tænkte Kegle, jo nærmere ved Ækvator, jo spidsere bliver Keglen (for Polen selv
bliver Keglen til et Plan, for Ækvator bliver den en Cylinder). Denne Kegle tænkes
da udfoldet i et Plan. Alle Parallelkredsene er altsaa koncentriske
Kredse, hvis Radius afhænger af den midterste Parallelkredses Bredde; paa denne
afsættes saa Længdegraderne, og alle Meridianerne bliver lige, kon-
vergerende Linjer, som løber sammen i Parallelkredsenes Centrum. Et saa-
dant Kort er dog kun nogenlunde korrekt ved den mid-
terste Parallelkreds og anvendes derfor mest ved mindre
Landstrækninger af ringe meridian Udstrækning. Man
kan dog søge at afhjælpe disse Mangler, saaledes dels
ved i Stedet for at lade Keglen tangere Kuglen at lade
den skære Kuglefladen langs to Parallelkredse (Delisles
Proj.), dels ved at afsætte Meridiangraderne paa hver
Parallelkreds for sig, saa at altsaa Meridianerne,
med Undtagelse af den midterste, bliver krumme
Linjer (Bonnes Proj. eller, som den ofte kaldes, den
modificerede Flamsteedske Proj.).
Men heller ikke de bliver selvfølge-
lig helt korrekte; i den sidste kom-
mer navnlig i Kortets Rand Grade-
linjerne til at skære hverandre un-
der skæve Vinkler.
3) De vigtigste Projektioner til Fremstillingen af Halvkuglerne, de saakaldte
Planiglober, er Centralprojektionen, den stereografiske og den ortografiske Pro-
jektion.
Ved Centralprojektionen (eller den gnomoniske Proj.) tænker man
sig Tegnerens Øje i Jordens Midtpunkt, og herfra trækker man da Linjer gennem
Konisk Projektion,