Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Maanens Overflade. Kortprojektioner. 29 sien). Først tegner man Parallelkredsene som rette Linjer med lige Afstand efter en bestemt Maalestok, clerpaa den midterste Meridian lodret paa dem, og endelig afsætter man Skæringspunkterne for Sidemeridianerne efter en Tabel for Parallel- gradernes aftagende Størrelse. 2) Betragter man Dele af Globen, som ligger nærmere ved Polerne, og lader Blik- midterste i det Land, der skal af- Polen, jo fladere bliver altsaa den ket falde perpendikulært paa det Sted, der skal afbildes, ser man Meridianerne paa samme Maade som før, den midterste lige, de andre svagt krummede; derimod er Parallelkredsene ikke lige her. men danner alle koncentriske Buer med den konkave Side vendt mod Polen. Det er denne Synsmaade, der ligger til Grund for den koniske eller Kegle- projektionen. Man tænker sig den nordlige eller sydlige Halvkugle som en Kegle, hvis Spids er i Jordaksens Forlæn- gelse, og hvis Sider tangerer Jord- kuglen gennem den Palallelkrecls, som er den bildes. Jo nærmere denne Parallelkreds er ved tænkte Kegle, jo nærmere ved Ækvator, jo spidsere bliver Keglen (for Polen selv bliver Keglen til et Plan, for Ækvator bliver den en Cylinder). Denne Kegle tænkes da udfoldet i et Plan. Alle Parallelkredsene er altsaa koncentriske Kredse, hvis Radius afhænger af den midterste Parallelkredses Bredde; paa denne afsættes saa Længdegraderne, og alle Meridianerne bliver lige, kon- vergerende Linjer, som løber sammen i Parallelkredsenes Centrum. Et saa- dant Kort er dog kun nogenlunde korrekt ved den mid- terste Parallelkreds og anvendes derfor mest ved mindre Landstrækninger af ringe meridian Udstrækning. Man kan dog søge at afhjælpe disse Mangler, saaledes dels ved i Stedet for at lade Keglen tangere Kuglen at lade den skære Kuglefladen langs to Parallelkredse (Delisles Proj.), dels ved at afsætte Meridiangraderne paa hver Parallelkreds for sig, saa at altsaa Meridianerne, med Undtagelse af den midterste, bliver krumme Linjer (Bonnes Proj. eller, som den ofte kaldes, den modificerede Flamsteedske Proj.). Men heller ikke de bliver selvfølge- lig helt korrekte; i den sidste kom- mer navnlig i Kortets Rand Grade- linjerne til at skære hverandre un- der skæve Vinkler. 3) De vigtigste Projektioner til Fremstillingen af Halvkuglerne, de saakaldte Planiglober, er Centralprojektionen, den stereografiske og den ortografiske Pro- jektion. Ved Centralprojektionen (eller den gnomoniske Proj.) tænker man sig Tegnerens Øje i Jordens Midtpunkt, og herfra trækker man da Linjer gennem Konisk Projektion,